ALTERNATIV HISTORIE OG KRIMI. Kriminalbetjent Meyer Landsman har det hårdt. Det er endelig lykkedes en af de andre beboere på det hotel, hvor han tilbringer sin fritid, at blive slået ihjel – nogen har listet sig ind, lagt en pude over en skakspillende narkomans hoved og skudt ham i nakken. Den døde viser sig at være indkvarteret under et falsk navn, men Landsman finder snart ud af, at han kommer fra en meget magtfuld (og meget kriminel) familie.

Der stopper det naturligvis ikke. Meyer Landsman er jøde, ligesom den afdøde og de fleste andre beboere i staten Sitka i Alaska. Sitka blev oprettet som et midlertidigt hjem for jøderne efter anden verdenskrig. Nu, 60 år senere, er tiden kommet, hvor staten skal leveres tilbage, og jøderne skal væk – verden omkring Landsman er langsomt ved at gå i opløsning, han selv er ved at gå til i druk, og fremtiden er mildest talt sort. Som utallige hårdkogte helte gennem historien går vor helt imod de ordrer, han får, og beslutter sig for at satse alt på at løse mysteriet om den døde narkoman.

“Det jiddische politiforbund” er god gedigen jødisk noir-krimi. Landsman vakler sig igennem historien på jagt efter gerningsmanden, men han bliver skudt, tæsket og generelt bliver udsat for hele verdens vrede. Han er indbegrebet af en noir-helt, der forfølger målet gennem alle trængsler.

Det specielle ved “Det jiddische politiforbund” er selvfølgelig, at den foregår helt og holdent i et jødisk samfund, hvilket giver den en enestående atmosfære – og at der er tale om en alternativ historie, som foregår i en stat, der blev oprettet, efter krigen blev vundet ved nedkastningen af en atombombe over Berlin.

Som krimi er der ingen tvivl om, at det er en helt uovertruffen bog – den emmer af atmosfære og byder på et tilpas indviklet (kom)plot, hvor både personer og læsere render forvildede rundt. Som fortællingen er facit det samme: Chabon har en meget langvarig og intim affære med sproget lige for læserens øjne, og det er en fryd at betragte.

Kommer man til bogen med forventninger om storslået alternativ historie, bliver man muligvis skuffet – i lang tid virker det, som Chabon ikke har tænkt sig at udnytte den verden, han så eminent opbygger. Alle romanens uomtvistelige kvaliteter til side, så får man en fornemmelse af, at den jødiske stat måske er lidt overkill fra forfatterens side – stemningen er tyk 50’er-noir, og det er først godt hen imod slutningen, at man får en forklaring på nødvendigheden af dette træk. Den er storslået og sender chokbølger langt omkring, men jeg ved faktisk ikke, om den passer ind i romanens tidligere så klaustrofobiske, Alaska-sorte mønster. På en måde er den for stor til historien om den mørbankede, Chandlerske kriminalbetjent.

Ikke desto mindre har jeg svært ved ikke at se “Det jiddische politiforbund” som andet end en præstation. Det er en roman, der bliver i blodet, efter man er færdig med den, og som garanteret vil nyde godt af at blive genlæs – om ikke andet, så for at nyde Chabons superbe sprog.