En lille følger til artiklen om kontrafaktisk historie fra forleden: 5 ting der aldrig skete – om fagbøger, der benytter sig af samme kunstgreb. Begge indlæg er en del af et tema om tid, så der kan være flere af interesse.…
For noget tid siden skrev jeg en artikel om alternate history til en af de lokale aviser (lokale i forhold til biblioteket, hvor jeg arbejder). De indledende faser gik på, at det under Trump næsten føltes, som om vi levede i en afledt tidslinie -men hen af vejen skar jeg artiklen til, så den fokuserede på den gren af genren, der leger med spørgsmålet “Hvad nu hvis nazisterne havde vundet krigen?”.…
HISTORIE MED ET TWIST. Grimwood er især kendt for sin science fiction, så man kunne sagtens begræde, at det ikke er den, som her finder oversættelse til dansk. Men det er ærligt talt svært at stille sure miner op, når “Assassinernes hemmelighed” er så god en bog, som den er.…
ANDERLEDES KRIG. Da anden verdenskrig begyndte, indså briterne, at de kunne risikere en invasion – og allerede i 1940 blev der lagt planer for en modstandsbevægelse, der skulle bekæmpe den tyske hær, hvis det skete. Nazisterne er i forvejen langt det foretrukne emne, når forfattere skal forsøge sig udi den kontrafaktiske historieskrivning (eller alternate history), og med denne fascinerende lille del af historien in mente har Sheers begået en roman om Storbritannien, der bliver invaderet, efter D-dag slår fejl.…
ET ANDERLEDES DANMARK. Det er 1979, og tyskerne har vundet anden verdenskrig. I Århus får den unge Snorre oplysninger om en plan, der kan gøre alt ugjort.
En ny bog af Christian Haun er altid en god nyhed – især fordi det er ved at være længe siden, hans seneste roman udkom, og fordi forfatteren denne gang giver sig i kast med en helt ny genre: alternate history eller kontrafaktisk historie, som det vist også kaldes på nudansk.…
ALTERNATIV HISTORIE OG KRIMI. Kriminalbetjent Meyer Landsman har det hårdt. Det er endelig lykkedes en af de andre beboere på det hotel, hvor han tilbringer sin fritid, at blive slået ihjel – nogen har listet sig ind, lagt en pude over en skakspillende narkomans hoved og skudt ham i nakken.…
Jeg kender Alastair Reynolds fra hans Inhibitor-saga, som jonglerer dystert og uden at anstrenge sig med de helt store ideer. “Century Rain” er anderledes nede på jorden, men det forhindrer nu ikke Reynolds i at give læseren et par kognitive mavepustere her og der.…