KRIG OG MAGI. Arrowsmith udkom på dansk i 2005 uden de store bølger – jeg læste den dengang, men blev ikke specielt grebet af den; en genlæsning bød på den positive overraskelse, at der faktisk er tale om en rigtig god historie med masser af spidsfindige detaljer og stemningsfulde undertoner.

Busiek og PachecoS grafiske roman er historien om første verdenskrig – som den ville have set ud, hvis der havde været magi involveret. Det er en ganske klassisk fortælling – den unge mand, der havner midt i krigens rædsler og bliver voksen – men tilsat mytologiske skabninger, troldmænd og ganske andre våben, end vores historie byder på.

Den unge man er Fletcher Arrowsmith, søn af en smed. Han stikker af hjemmefra og slutter sig til det oversøiske luftkorps for at komme til Europa og bekæmpe den preussiske trussel. Historien fortælles i to spor: Fletcher følges i sin uddannelse, sin forelskelse i den smukke Grace og sin vej til slagmarken. Men samtidig får vi et indblik i en anden virkelighed: krigens gru og de beslutninger, der træffes fra højeste sted for at vinde. Langsomt bliver Fletcher voksen og mere bevidst om, hvad der sker.

Men nu skal det jo ikke lyde, som om Arrowsmith er en klicheet, lettere kedelig dannelsesroman. Der er farver og spræl og melodrama og frem for alt magi! Kampene involverer trolde og alfer, og vor helt drager i krig flyvende med en dragon på skulderen. Det giver eT underholdende sammenspil mellem det velkendte og så forfatterens sprudlende fantasi.

Det er Kurt Busiek, der har skrevet, og han har en særlig evne til at tage almindelige mennesker og beskrive dem i helt ualmindelige omstændigheder. Så Fletcher og folkene omkring ham fremstår som interessante og spændende, samtidig med at de er anbragt i en verden, der virker udbygget og med masser af afkroge, man som læser kunne ønske at udforske. Carlos Pacheco har illustreret, og han har en behagelig streg, der rammer tonen godt for det meste. Min eneste indvending vil dog være, at det måske ikke lykkes ham at fange den dystre side af historien. Han er uovertruffen til at fremstille menneskene og det sammenhold, der bringer dem igennem, men de grufuldheder, der er en del af pointen i værket, mangler måske lidt gennemslagskraft.

Ikke desto mindre er der tale om en god læseoplevelse – en god historie, der kun bliver bedre af at blive genlæst. Og som de fleste af G. Floys tegneserier er der tale om en lækker udgivelse i godt udstyr.

Ovre på Tegneseriesiden har Busiek svaret på spørgsmål omkring Arrowsmith