318 sider. 21 noveller. Shakespeare på syre blandet med Jorge Luis Borges, der har fundet sin humoristiske sans. Velkommen til RA Laffertys verden.

Den lyd, du hører, er lyden af min objektivitet, der ryger ud af vinduet. Fra de første sider var jeg solgt: Lafferty er genial, der burde være statuer til hans ære, vi burde lovsynge ham i bygninger opført specielt til formålet.
”Nine Hundred Grandmothers” samler 21 forskellige noveller af Lafferty – og det er den specielle oplevelse, at ikke én eneste af dem er dårlig. Ikke én skuffer. De er alle som et langt fald gennem troldspejlet og ud i en verden, der mildest talt er fantastisk, spektakulær, formidabel.

Hold vejret, mens vi tager en hurtig gennemgang af, hvad bogen kan byde på.

I titelnovellen spørges det, hvordan det alt sammen begyndte, og der gives et næsten for humoristisk svar. Så, i ”Land of the Great Horses”, finder et stykke land, der har været forsvundet, sin vej tilbage. Og i ”Ginny wrapped in the Sun” er det noget andet, der er forsvundet, nemlig det ægte menneske – men det skjuler sig stadig inden i os.

Hvad er sammenhængen mellem tiden, genialitet og den ekstra finger? Svaret får du i ”The six Fingers of Time”, mens ”Frog on the Mountain” byder os på en næsten rituel storvildtsjagt. Dernæst, i ”All the People”, fortæller Lafferty om Anthony Trotz, som pludselig kender alle mennesker i verden, og om, hvad det bekendtskab gør ved ham.

”Primary Education of the Camiroi” er vores første tur til Camiroi – i form af en undersøgelse af fordele og ulemper ved planetens uddannelsessystem (og min personlige favorit i samlingen). Tilbage på Jorden, i ”Slow Tuesday Night”, er menneskehedens mentale hæmninger forsvundet, og utallige formuer kan skabes og tabes i løbet af en enkelt nat. Så går turen til planeten Bellota, angiveligt den eneste i universet, som eksisterer blot for sjov…
Så er det tid til en lille tidsrejsehistorie (selvfølgelig med et twist) i ”Thus we frustrate Charlemagne”. Og i ”Name of the Snake” jagter en mission synden på en planet, hvis beboere er vokset fra et så forældet koncept. I ”Narrow Valley” står kampen om en dejlig lille dal, der både er ganske stor og samtidig meget lille.

Så er det retur til Camiroi i ”Polity and Custom of the Camiroi”, hvor vi ser lidt nærmere på især det politiske system (og deres sans for humor). I ”In our Block” vandrer de to venner Art og Jim ned ad en gade, de ikke har prøvet før, og møder nogle ganske underholdende personager. Og flere personager er der i ”Hog-Belly Honey”, hvori opfindes den perfekte maskine (men præcis hvad er den perfekt til?). Det er også delvis en maskine, der skaber rædslen i ”Seven Day Terror” – nemlig en forsvinder i hænderne på et 9-årigt barn.

Tab ikke modet, der er blot 5 historier tilbage.

Først er der den surrealistiske ”The Hole in the Corner”, hvor Homer Hoose kommer hjem, blot for at opdage, at han allerede er der (og tilsyneladende i færd med at fortære konen). Og ikke så snart er det mysterium læst, før spørgsmålet er ”What’s the Name of that Town?” I ”Through other Eyes” afsløres det, at alting afhænger af øjnene, der ser (og at det ikke udelukkende er sjovt at se med andre(s) øjne). I ”One at a time” får vi hemmeligheden bag at nyde livet (en stor del af den er at dø, når man har lyst), og det hele afrundes med den vidunderlige lille ”Guesting Time”, hvor millioner og atter millioner af rumvæsener dukker op på jorden – men de er så flinke, så det gør egentlig ikke noget.

Hektisk? Men skulle de enkelte histories ydes retfærdighed, skulle hele bogen lægges frem – så det er blot et forsøg på at fremvise nogle få af de temaer, som Lafferty jonglerer med. Men emnet er selvfølgelig kun én del af novellen – resten er Laffertys sprog: det er som at stikke hoved i en tønde med champagnen og så ryste det hele: det bruser og brager, og det går lige til hovedet. Og man må være et sølle menneske, hvis ikke man sidder tilbage med en glad fornemmelse i maven, når det hele er overstået.

I ØVRIGT

Titelnovellen kan læses på Scifiction.