TILBAGE TIL VIRICONIUM. Viriconium er under trussel om invasion. Insekter så store som mennesker er søgt ned fra Månen og truer med at udrydde selve virkeligheden.

“A Storm of Wings” er anden bog i Harrisons Viriconium-serie og en tydelig udvikling af både hans talent og universet.

Vi befinder os 80 år efter hændelserne beskrevet i The Pastel City – kriger-poeten tegeus-Cromis er død, og metal-dværgen Tomb er forsvundet ud i rustørkenen i sin evige jagt efter gamle, døde maskiner. Genfødte mennesker fra racens storhedstid vandrer igen på Jorden, men de er fanget imellem deres egne drømme og erindringer og det dekadente Viriconiums virkelighed. Og en mystisk galskab har bredt sig – medlemmer af sekten ”Sign of the Locust” bevæger sig gennem byens gader om natten, mens deres kroppe undergår en forfærdelig forvandling.

Fra ødemarken kommer en af de Genfødte – kvinden Fay Glass, der er ude af stand til at kommunikere med andre, og alligevel medbringer hun et budskab: hovedet af et insekt så stort som et menneske. Jorden er under invasion.

Lejemorderen Hornwrack bringes sammen med kvinden, dværgen og andre personer fra sidste bog. Sammen drager de ud i ødemarken for at møde den trussel, der truer med at omvælte selve virkeligheden.

”A Storm of Wings” er først og fremmest en noget tungere bog end sin forløber. Der er ikke så megen handling, som der er stemning og dybde, og man skal ærligt talt være opmærksom, hvis der ikke skal listes en detalje forbi én. Det gør den stadig meget anderledes fra almindelig kommerciel fantasy, men vil måske også miste nogle af de læsere, som strøg igennem ”The Pastel City”.

Personligt var jeg indfanget fra de første sider. Først og fremmest lykkes det Harrison at skabe personer, der er tydeligvis fremmede – dette er ikke blot nutidsmennesker iklædt sværd og brynje, men folk, der er meget langt fra os, både mentalt og kronologisk. Og endnu engang fungerer koblingen af SF og fantasy, så der skabes en hybrid, som på en gang er både lyrisk og uendelig trist: Viriconium er menneskehedens endestation; alle de store gerninger er allerede gjort, og når engang Aftenkulturerne dør ud, er der kun Natten tilbage.

En gribende bog og afgjort værd at læse, hvis man vil afsøge grænserne af enten SF eller fantasy.