Christian Haun: Rock Nekropolis

rocknekropolisDRØMME OG ARKETYPER. Der er en by, som findes under vore drømme: Rock Nekropolis, hvor de døde stjerner lever. Eller rettere: levede. For nogen er begyndt at slå dem ihjel.

En ung filmstuderende, Aaron, befinder sig pludselig i koma, tilsyneladende uden grund, og hans mor kontakter de to privatdetektiver Lee og Hock. De er et besynderligt par: en tidligere asiatisk gangster og en Buddy Holly-fanatiker, der har en fortid som vicesherif og taxachauffør. Mens trods deres forskelligheder udgør de et godt team, og de tager sagen og de to eneste spor: en mystisk videofilm og en drømmedagbog.

Umiddelbart signalerer handlingen krimi, men der tilføjes snart (adskillige) ekstra lag: i ”offerets” noter læser de om Byen, der befinder sig et sted under vores søvn, Rock Nekropolis, hvor alle de kendte havner, når de dør, sikret en form for udødelighed i vores fælles underbevidste. Her findes alle de mennesker, som musikken, filmen og alle de andre udtryksmåder fra den enkelte til masserne har sikret en plads i menneskehedens Hall of Fame. Det er denne by, som Aaron på ukendt vis har fået kontakt til – men han er ikke alene, for en mand ved navn John Parabellum, også fra den virkelige verden, er begyndt at dræbe døde stjerner. Og når man dør i Rock Nekropolis, fjernes mindet om én i den virkelige verden, og det er, som om man aldrig har eksisteret. Med andre ord: vores kulturelle bagage er ved at blive ryddet ud med stor hast.

Snart tager plotter fart på bedste Raymond Chandlersk vis: bevæbnede personer har en tendens til at komme gennem døren, når handlingen går i stå, kugler flyver om ørerne, og det går snart op for vore helte, at de må leve op til alle de snushane-arketyper, de kan, hvis de vil løse gåden om den mystiske morder. Forklaringen fører os hele vejen til Marrakech, men også langt ned i verden under drømmene, hvor de sidste berømtheder stadig kæmper for overlevelsen.

De er en ganske fascinerende bog, Haun har begået: en blanding af meta-krimi, fantasy, stand up og amerikansk pop-kultur. Fokus ligger afgjort på 50ernes stjerner, men enkelte nyere medie-helte får også deres korte visit, deriblandt Kermit og Curt Kobain. Hvis man forventer en gængs krimi, vil man blive skuffet – men synes man, at tanken om Harlan Ellisons fantasy blandet med Philip K. Dicks virkelighedsforvanskninger lyder interessant, er ”Rock Nekropolis” afgjort den rette bog. Det er en oftest overlegen leg med mytologier og lag i fortællingen – enkelte steder bliver der måske lidt for mange lag oven på hinanden, og løsningen på Nekropolis-problemet smagte mig personligt ikke, men det er småting i forhold til bogen som helhed.

Hele historien afrundes på ganske tilfredsstillende vis, en langsom udblænding som i en film, og læseren/tilskueren lades tilbage med en god fornemmelse i maven.

Comments

  1. Pingback: Christian Haun: Reservatet | Den elektriske kanin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To create code blocks or other preformatted text, indent by four spaces:

    This will be displayed in a monospaced font. The first four 
    spaces will be stripped off, but all other whitespace
    will be preserved.
    
    Markdown is turned off in code blocks:
     [This is not a link](http://example.com)

To create not a block, but an inline code span, use backticks:

Here is some inline `code`.

For more help see http://daringfireball.net/projects/markdown/syntax

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.