MAGISK REALISTISK GOTIK. ”Rotternes hus” gør ikke meget væsen af sig – men den overrasker med en stramt fortalt lille gotisk historie.

Titlens hus er stort og gammel, fyldt med værelser og hemmeligheder, gamle stenløver på taget og skygger i hjørnerne. I lang tid har det været styret med hård hånd af den mand, der kaldes Herren, og de regler, han har opstillet for alting. Men en dag forlader han huset og vender ikke tilbage; og straks begynder de små revner at vise sig overalt.

Børnene Esther, Zachary, Carl og Frankie er tilbage i huset, og butleren Dunn forsøger at lade alting fortsætte som hidtil omkring dem; men staben er stor, og andre er hurtigere til at slå sig løs. Lærerinden giver sig til at læse sine egne digte op i timerne, rengøringen holder ikke standarden, urene bliver ikke trukket op og så videre. Og uden for i kulden lurer ulvene.

Flere og flere ubehagelig typer flytter ind i huset, og der foregår en stadig voldsommere kamp om herredømmet over bygningen, som børnene snart indser, at de er en stor del af. Men væggene er fulde af rotter, og mens alting bryder sammen, viser de sig at have deres helt egen del i kampen.

”Rotternes hus” er en speciel bog og en, der er svær at placere. Den blander en fantasy-stemning med gotisk gys og en sær afart af magisk realisme. Man forventer konstant, at en eller anden form for uvirkelighed skal sprænge sig igennem de spinkle mure, men der er ingen magi, ingen stemme, der siger, at vi nok skal få en happy end – i stedet handler det hele om mennesker med deres egne motiver. Historien spreder sig fra de dybe, dystre hyler under huset til de snedækkede tage, og Elboz binder det hele sammen på kryds og tværs med fine tråde og en skummel stemning, der gør bogen svær at slippe igen.

”Rotternes hus” er en lille bog, men rummer en power, der rækker ud over de få sider. Samtidig er det en bog, jeg fandt ved et rent tilfælde – den har ikke fået den omtale, den fortjener, men måske er det netop, fordi den har den gennemslagskraft, samtidig med at den er svær at placere; nogle folk vil måske lade sig forvirre over dette, men er man til bøger med en dyster kant og en undertone så dyb, at den går i mellemgulvet, er ”Rotternes hus” en lille perle. En light-udgave af Gormenghast.

(Anmeldelsen er hentet fra Fortællingen.dk)