I kommentarsporet til anmeldelsen “Conan – sort lotus” kaster Janus en stille undren af sig:

Apropos oversættelser er jeg ret overbevist om, at Conan var cimmerer i de danske oversættelser, så jeg snubler lidt over Mogensen cimmerianer.

Og jeg må sige, at dén undrer også mig. Men i det hele taget har det altid undret mig, hvad folk fra andre lande eller befolkningsgrupper bliver kaldt. Lad os tage nogle eksempler: svenskere, russere, tyskere, italienere, grækere, tyrkere. Og pludselig – ud af det blå – franskmænd og nordmænd!

Jeg er med på, at det kan virke lattervækkende, at kalde disse for franskere eller norskere, men når vi er færdige med at brække os af grin, er det sådan set mere “regelret” eftersom det går galt for sætningen “hun er forfatter og franskmand“. Sådan en møgert ville jeg ikke kunne leve med. OG der altså ikke noget “d” i Norge, så hvor faen er det hentet?

Robert Erwin Howard var mange ting, men han var ikke emotionelt eller kognitivt indskrænket, så da han konstruerede sin “Hyboreanske Tidsalder” (i århundrederne efter Atlantis’ fald) var det med velberådet hu. Alle de lande og riger, hvorhen i Verden Conan fór, er genkendelige som “urformer” af noget vi ved. Nemedia er Germanien; Stygia er Ægypten; Aquilonia er Frankeriget og Corinthia er Det Antikke Grækenland.

Morfar Tolkien lavede et lignende trick, og jeg citerer Claus Deleuran fra hans “Danmarkshistorie for Folket”, bind 5, side 24:

“Attilas rige er blevet til det lede Mordor, mens man aner romer- eller frankeriget bag Gondor og goterne i hestfolket i Rohan”

Så der er styr på tingene.

Og så er der den der oversættelse. Og ja – eller rettere nej! Conan er ikke “cimmerianer”; det er en anglicisme. Også selvom han kommer fra “Cimmeria”, og molevitten så bliver bøjet efter forbilleder som “koreaner”, “bolivianer”, måske endda “indianer” eller “batavianer”. Men det hedder altså hverken “suomianer” (folk fra Finland) eller “somalianer” om folk fra Somalia. Hvordan det lige forholder sig med folk fra Finland er jeg så ikke helt klar på. Jeg mener: – danskere kalder dem “finner” (hvilket er ukorrekt, men dog forståeligt). Men på svensk betyder “finnar” bumser – acne! Vi må spørge på den finske ambassade og høre hvad de fin(d)er.

Og så er der lige en anden ting, og den går fuldstændig modsat konsensus og er “bevist fejlagtig” af historikere, arkæologer, sprogforskere og andet godtfolk. Men jeg fremfører det alligevel.

Hvis man kigger på ovenstående kort, så dækker Cimmeria store dele af Nordsøen og Danmark. OG Conan er “cimmerer”, men efter som “c” er “k” (det hedder “kæsar” = kejser, og ikke “sæsar”) taler vi rettere om “kimmerer”, og sådan én kommer fra “kimmerland”, hvor den germanske lydforskydning gør “k” til “h” (“cornu” til “horn”, f.eks.) Conan kommer fra Himmerland. Og hvem boede så dér? Jo, det gjorde kimbrerne, der tog på “kimbrertoget” for at deltage i kelternes imperiebyggeri, der så endeligt – 102 fvt. – blev banket i jorden ved Aix-en-Provence.

Ikke desto mindre er der bred enighed (kæft-trit-&-retning-konsensus) om, at kelterne var aldrig i Danmark og danskerne er ikke og har aldrig været keltere! Basta! Gundestrupkedlen er importeret, og så gider vi ikke snakke mere om det!

Ligeledes er jeg blevet irettesat af en universitetslektor, da jeg bemærkede hvor sært det egentlig var, at kelterne betragtede sig selv som “Tuatha de Danaan” – gudinden Danas folk – hvor Dana egentlig (jo) stammede fra området omkring Sortehavet – et område under keltisk herredømme.

– Nej, nej og atter NEJ! Det var forlængst godtgjort at “DANaan” og “DANa” intet havde at gøre med hinanden – og slet ikke med DANmark.

Og så kan man jo bare sidde undrende tilbage og kigge på de hér to billeder:

(Portnahaven, Islay, Indre Hebrider – bemærk bemalingen)

( Rhodos)

Jaja! Det blev en værre rodebutik, men jeg er overbevist om, at min potentielle læser alligevel kan se linien i det.

(og inden jeg får på frakken: – jeg er udmærket klar over at Thy ikke ligger i Himmerland (Cimmerland), så jeg gik efter provokationen).