Philip Reeve: Jagtbrødrenes dusør
DYSTOPISK FORTSÆTTELSE. ”Jagtbrødrenes dusør” er fortsættelsen til Nøglen til Medusa – og for en gangs skyld er der tale om en fortsættelse, som både er lige så god som originalen og samtidig udvider universet. Reeve leverer endnu en gang en god historie med masser af overraskelser og spænding.
Serien ”Trækbyernes krønike” foregår i en fjern og meget fremmed fremtid. Efter en global krig har trækbyerne udviklet sig, og de lever efter bydarwinismen – byerne står nu ikke længere stille, men bevæger sig rundt i landskabet. Og de stærke æder de svage. Men der er dog stadig nogle, som ønsker en anden verden – blandt dem er ekstremisterne Den Grønne Storm. Og da de kaster deres blik på hovedpersonerne fra den første bog, Hester og Tom, bliver disse to kastet ud i en flugt, der kun synes at kunne føre til døden.
De havner i den legendariske trækby Anchorage, som er en sørgelig skygge af sin tidligere storhed. Byen er hærget af pesten, og den alt for unge markgrevinde har som et sidste, desperat træk sat kursen mod det Døde Kontinent, Amerika.
Men der er flere spillere involveret, nogle magtfulde og skjulte, andre med fingre, der rækker ud på tværs af graven.
Ved første øjekast virker Reeves grundlæggende ide ikke som noget, man kan brygge megen suppe på, billedet med de vandrende byer er måske endda lidt fjollet. Men det, som han får kogt sammen, er exceptionelt. For det første udnytter han ideen logisk og konsekvent, og så bliver ved man at dreje den, så ideerne flyder hen over siden. Denne gang møder man bl.a. parasitbyer – og så bliver der listet detaljer ind i teksten, som først får betydning senere, så elementerne bliver præsenteret i et ordentligt tempo. Det er en fremmed verden, men beskrevet, så den er let at forestille sig.
”Jagtbrødrenes dusør” er god og gedigen science fiction med et anstrøg af fantasy. Reeve forstår at fortælle, samtidig med at han håndterer overraskende mange elementer i plottet – han hviler ikke på laurbærrene, men forstår at tilføje noget nyt til toeren i sin serie, samtidig med at han holder fast i stemningen fra etteren. Og slutningen lægger op til en treer, der bliver helt anderledes igen. Der er fire bind i serien, men indtil videre er kun de to første oversat til dansk – det bliver der forhåbentlig ændret på.
Ingen kommentarer