NY DANSK SF. ”Refleksioner” er tredje udgivelse fra forlaget Ny Science Fiction, og ligesom Cirkler er der her tale om en antologi, hvor danske forfattere begår sig inden for science fiction-genren. 12 navne bydes der på denne gang, både nye og velkendte, og det er naturligvis meget forskelligt, hvad der bliver budt på – fælles for hele samlingen er dog, at der er slået en ret rolig tone an. Titlen indbyder til mere eftertænksomme historier (og Laura Andersens omslag fanger forresten stemningen rigtig godt), så der er ikke megen tjubang her, men i stedet nogle rigtige gode noveller.

Selvfølgelig er der meget forskelligt at finde på de 150 sider, samlingen dækker: der var noveller, jeg ikke kunne lide, nogle jeg ikke helt forstod, og heldigvis rigtig mange, som ramte plet.

Ballet indledes af Lauge Rosendahl, der har sat sig for en svær balancegang: novellen ”Anholt” består udelukkende af interviewbidder over lang tid med en ret DF-inspireret politiker. På den ene side skal det virke som politikersnak, men på den anden side skal det være forståeligt, så satiren skinner igennem. Til tider bliver budskabet lidt for tydeligt, men i det store hele lykkes det, så man undrer sig over, at det ikke virker mere karikeret.

Et andet nyt navn, Sebastian Flamant, byder på en god blanding af socialrealisme og science fiction mærkværdiggørelse i ”Annas onsdag”. På en måde var jeg ikke helt overbevist af den – men det var på en måde, der gjorde, at jeg fik lyst til at genlæse historien. Richard Ipsen er mere straight i ”Den lille dronning” og beviser endnu en gang, at han er ganske uovertruffent til at ramme en stemning i sine tekster – man kunne godt undre sig over, at hans navn aldrig har stået alene på forsiden af en bog.

Redaktøren har selv bidrag med den lange titel ”Den sande historie om hvordan jeg overvandt min skriveblokering” – som er ganske underholdende, hvis man kender til dansk science fiction, men under andre omstændigheder nok vil virke lidt indspist. HH Løyche har også været kreativ med titlen i ”Dødspiberne på Gékon”, som umiddelbart er en af de mere klassiske sf-noveller, men også for bundet historie og baggrund rigtig godt sammen.

Mine to yndlinge, hvis man skal pege på den slags, kommer blandt de sidste i samlingen, nemlig Stig W. Jørgensen og Christian Hauns bidrag. Jørgensens ”Forbudte lyster” er en historie, der indledningsvis virker som en tekst, som blot skal virke kontroversiel, men så med få, virkningsfulde midler binder det hele sammen og formår at overraske læseren. Haun har endnu en gang begået en novelle, der er svær at definere – den starter som science fiction, men farer så derudaf, både i fysisk og overført forstand. Og man vil nok enten hade eller elske den; personligt syntes jeg, at den var en perfekt afslutning på antologien.

Alt i alt viser ”Refleksioner” masser af gode eksempler på dansk science fiction – og endda flere, som også burde tiltale andre end de faste læsere. Forhåbentlig fortsætter redaktøren ad den vej.

Flemming Rasch fortæller om ”Refleksioner” på Fantastiskeforfattere.dk