PR FOR EN VAMPYR! I det fjerde bind af serien om Freddy og monstrene, er det blevet jul. Moster Molly har foræret Freddy en dejlig hue, selvom Freddy hellere ville have haft en zombiemaske. Monstrene har deres egne problemer. På Neanderthalslottet har Dracula spærret sig inde i sin kiste. Han har netop fundet ud af, at hans job som voksfigur er truet. Det lader til at folk ikke længere interesserer sig for greven. I den forbindelse har Dracula hørt et par af de ansatte tale om at voksfiguren af greven skal fjernes. Selvsagt får monstrene fat i deres menneskeven Freddy, for at få hjælp. Freddy finder hurtigt på en plan og med et er monstrene og Freddy på vej til Transsylvanien. Men det er ikke let at genoplive en myte, og opgaven er ikke så lige til.

Jürgensen er i topform i denne sjove og aldeles velskrevne bog. Stilen er den vi kender fra de tre andre bøger, men det gør ikke noget. Faktisk ville jeg nok klage hvis stilen pludselig ændrede sig fra den ene bog til den anden. Der er ikke så meget karakteropbygning, men mere historie. Alligevel føler man ret hurtigt at man kender figurerne ud og ind. Dette skyldes muligvis at man har læst de forudgående bind, eller det underholdende “Persongalleri” som er med i starten af alle bøgerne. I al fald kan man ikke andet end at holde af de kære monstre og deres evige problemer.

Peder Bundgaards tegninger pryder forsiden såvel som resten af bogen. De er lige i øjet og jeg kan slet ikke forestille mig at læse en bog om Freddy og monstrene uden dem. Selvom man på ingen måde behøver illustrationer, da Jürgensen skriver så man levende kan forestille sig det meste, så giver Bundgaards tegninger bogen det ekstra pift der gør at alle kan være med.

I virkeligheden er “Blodspor i Transsylvanien” nok møntet på det yngre publikum, men de voksne kan skam sagtens være med. Det er ikke en af de her evige sommer-familie-film, hvor det kun er børnene der får noget ud af det. Nej, faktisk er der rigeligt med optrin som er ret sjove for voksne – også den slags som børn måske ikke helt forstår.

Freddy og Monstrene har sin helt egen nostalgi. Denne anmelder bliver da også nostalgisk hver eneste gang han ser en af bøgerne. De der ikke har oplevet dem i deres ungdom, kan nå det endnu, og de der har, kan så rigeligt gøre det igen. Det er altid sjovt når Dracula for 117 gang er ved at flå varulven Eddy i tusinde stykker.