DYSTRE NYE VERDEN. Jonas Wilmann kan godt lide verdens undergang. Det er i al fald den opfattelse, man får, når man kigger på hans bøger indtil nu: The End og nu “Mutagen”. For der er dømt post-apokalyptisk overlevelse og anarki. Men hvor debuten skruede op for alle virkemidler, er der lagt lidt strammere tøjler om historien denne gang, og det pynter.

Mutagen foregår i et fremtidigt Danmark – faktisk ikke særligt langt ude i fremtiden, men det er et drastisk forandret landskab, vi bevæger os igennem. Vi befinder os nemlig på den anden side af undergangen – en milepæl, der her er hamret dybt i jorden af selve den mad, vi spiser. Et vækstfremmende hormon brugt til kvæg har nemlig vist sig at have uforudsete konsekvenser for mennesker, og vi får bl.a. en ganske effektiv beskrivelse af, hvordan en hel generation af unge menneske begynder at ændre sig. De vokser voldsomt, og de bliver mere og mere aggressive.

Det er ikke den slags, et samfund kan overleve, og da bogen starter, befinder vi os i et ødelagt Danmark, hvor de muterede mennesker strejfer om udendøre, og de overlevende almindelige lever i skjul.

Vor hovedperson er Minna, som er syv måneder gravid. Hun er på vej gennem Danmark, forhåbentlig til sikkerheden – og sammen med hende rejser det menneske, der dræbte hendes mand. På den ene side kan hun ikke overleve uden ham, men samtidig drømmer hun blot om at slå han ihjel, hvilket rammer en del af bogens fokus: hvad vil man gøre for at overleve, og kan man forblive menneske i processen?

Wilmann har udviklet sig positivt siden “The End”. “Mutagen” kører ikke bare i en ret linje derudaf, som man måske kunne forvente, men springer i kronologien, og så laver han nogle gode krumspring i vægtningen af personerne – man får med andre ord ikke helt den historie, man måske forventer, og det er et ekstra plus. Der lister sig en del satire ind i historien, men han undgår fristelsen til at være humoristisk – måske lidt højtidelig til tider, men det er ærligt talt bedre end at ødelægge stemningen med pludselige vittige bemærkninger.

“Mutagen” er ikke nogen ungdomsroman, men jeg kan ikke lade være med at føle, at den vil finde en del yngre læsere. Det er en god blanding af filmisk action, spænding og gys (endda med en smule sex indblandet), og den kan sagtens snuppes i én omgang – så den kan anbefales, hvis man trænger til at få hjernen blæst godt igennem.

Jeg har interviewet Wilmann om bogen på Fantastiske Forfattere.