NUMMER 10. Vi har efterhånden fulgt de hårdt prøvede Ghosts i ti bind, og det ser ikke ud til at serien stopper foreløbigt. Mindst to bind yderligere er allerede udkommet, og mon ikke der er et par stykker til under opsejling fra den ultra-produktive Dan Abnett? Men er serien lige så god som da den startede, eller burde den være død og begravet sammen med så mange af dens helte?

For at alle kan være med, skal der lige falde en generel kommentar om serien. Gaunts Ghosts er en science fiction serie, der foregår i det allestedsnærværende “Warhammer 40.000” univers. Gaunts Ghosts er øgenavnet til et regiment soldater der egentlig lyder navnet “Tanith First (and only)”. Gaunt er deres frygtløse leder som både er politisk officer og regimentschef. Igennem ni bind har vi fulgt regimentets genvordigheder mens de deltager i korstoget i Sabbat-området af galaksen. Serien er en blanding af tv-serien “Kammerater i Krig” og en historiebog om middelalderen. Det vil sige en nærmest dokumentarisk skildring af soldaternes liv i en middelalderlig og bureaukratisk fremtidsverden, 40.000 år ude i fremtiden. Nu er vi så kommet til det tiende bind. Mange hovedpersoner er døde, andre levende og nye kommer hele tiden til.

Gereon er en planet som dem der følger serien utvivlsomt har et forhold til. Om man synes planeten er anstrengende eller super spændende, er for så vidt ligegyldigt, for Colonel-Commisar Gaunt og hans Tanith First and Only, er tilbage på planeten hvad enten læseren (eller soldaterne) vil det eller ej. Endelig får Gereon den befrielse som den har ventet på. Efter flere år i ærkefjendens hænder, ser det nu endelig ud til at Gereon kan genvinde sin frihed. Det bliver en hæsblæsende og actionmættet befrielseskamp der involverer dyriske kampvogne, den lokale modstandsbevægelse og en søn.

Den ovenstående synopsis kan virke noget forvirrende for udenforstående, men det skyldes at serien nu er så fremskredet, at man ikke længere kan stå på midt i det hele, og forvente at man kan følge med. Hvor serien førhen bestod af afsluttede historier, har de sidste tre bind været indbyrdes forbundet i en hidtil uset grad. Det gør skam ikke bogen dårligere. Tværtimod. Faktisk er det helt rart at personerne får lidt mere plads til at udfolde sig.

Historien er delt op  to sideløbende handlinger, som vi så følger på skift igennem hele bogen. Dels er der historien om Gaunt’s Ghosts og deres forsøg på at komme i kontakt med den lokale modstandsbevægelse. Dels er der historien om én af Tanith-soldaternes sønner, som må gennemgå grundtræning og deltage i befrielsen af Gereon, uden at kunne gøre det sammen med Ghosts’ne. Det er to helt spændende fortællinger, men den mest interessante er faktisk den sidste.

Stilen er vanlig for Abnett. Der er mere eller mindre kedeligt på de første 100-150 sider, hvor hele historien skal grundlægges, konflikter skal opridses og nye personer skal introduceres. Det bliver dog gjort noget mere interessant i denne omgang, på grund af verdens mest klichefyldte soldater-trænings-scene. Fyldt med råbende drill-seargants og interne konflikter mellem soldaterne. Efter de første 150 sider tager bindet fart, og vi bliver suget ind i en verden af krig.

Abnett lever af cliffhangere. Jeg tror han får sig en stor skål til morgenmad hver dag, og går derefter og spytter dem op resten af dagen. Selvom andre Dan’s (her tænker jeg på Brown), har gjort det samme, er det mere vellykket her. Vi har faktisk en dybfølt interesse for karakterene, og kan genuint ikke vente med at får mere at vide. Man tager derfor sig selv i at fræse umådeholdent igennem bogen med et ønske om at vide mere. Derudover støtter Abnett sig til en del militær/soldater-historie klicheer, men formår at gøre det på en måde så det ikke bliver irriterende. Faktisk vil jeg tillade mig at kalde bindet for velskrevet.

Alt i alt er bindet godt. Selvom det er tiende bind i serien, viser den ingen tegn på at blive kedeligere. Selvom serien, efter min mening, var i lidt af en identitetskrise for et par bind siden, lader det nu til at den har fundet fodfæste igen. Eller også er jeg bare kommet til at acceptere det nye outfit. Hvis du vil i krig, så er det værd at gøre det med Tanith – First and Only, men jeg vil anbefale at du starter med bind et “First and Only”, og så arbejder dig igennem serien derfra.