Filosofisk Science Fiction Vores hovedperson er Erazmus eller Raz. Han er en avaut fra concentet af Saunt Edhard på planeten Arbre. Et concent er en kombination af et kloster og et universitet for de interlektuelle. På Arbre besluttede man for adskillige tusinde år siden, at segrere de interlektuelle. Tilsyneladende for at beskytte dem overfor samfundets kollaps – men måske også for at gemme dem et sted, hvor de ikke kan lave den helt store skade. Computere, partikel acceleratore og teknologiske genstande er forbudte, kun bøger, blyanter og lignende er tilladte.

Orlo, som er Razs mentor, bliver bandlyst af ordnen og sendt ud i den sæculare [sic] verden. Han har benyttet sig af ulovlige metoder og forbudte teknologier. Raz og hans kammerater undersøger begrundelsen og kommer frem til, at Oroloo har opdaget et rumskib i kredsløb om Arbre. Senere beslutter myndighederne sig for at samle de bedste hjerner fra concenterne og den sekulære verden, for at finde et svar på hvad man skal gøre med de fremmede. Raz og andre fra concentet bliver sendt afsted, og det er her romanen for alvor tager fat. Verdenen bliver åbnet for os i al dens vidunderlige mærkelighed.

Hvad handler romanen om. Well, Stephenson har tydeligvis tænkt en del over mange verdens fortolkningen indenfor kvantefysik. Det er også derfor at Arbre minder så meget om vores verden, men set gennem en tre-fire spejle og en tågesky. På et eller andet tidspunkt har verdenerne hængt sammen, men forskelligheder opstod og hver verden udviklede sig i sin egen verdenslinje.

En stor del af romanen går med at karaktererne diskuterer filosofi med hinanden. Procians overfor Halikaarnians, eller Nominalism overfor Platonisk Realisme som wikipedia kunne fortælle mig. Hvis man ikke synes at ens science fiction skal afbrydes af karakterer, der diskuterer filosofi, så kan man enten bare leve med det eller lige skimme et par sider længere frem. Men når det så er sagt, så er det ikke fordi at der er så mange dialoger, og de er egentligt ret interessante. Neal skriver godt, også når der skal snakkes filosofi.

Der findes bøger og film hvor det hjælper at tage Wikipedia til hjælp, når man skal finde ud af hvad der foregår. Tidsrejsefilmen Primer er et klasse eksempel. Helt så slem er Anathem ikke. Men der kommer mange teorier og tanker flyvende ud fra bogen, det går hurtigt og som læser får man ikke super meget hjælp fra Neal Stephensens side. Tingene bliver forklaret, men der kan godt gå lidt tid og nogle gange, kommer forklaringen på hvad der foregår først noget senere.

Det er en ordentlig moppedreng, 937 sider eller 32 timer og 30 minutter på audible. Den er bestemt værd at begive sig igang med, jeg synes den er helt fantastisk. Den ligger i den spændende katagori af bøger, som jeg plejer at omtale som: “jeg ved ikke helt hvad den handler om, men den er megafed og cool”.

Anathem vandt Locus prisen i 2009, og er blevet nomineret til adskillige andre priser (Hugo, Arthur C. Clarke, John W. Campbell og BSFA).