Kontrafaktion vs. Lindhardt & Ringhof

Kontrafaktion vs. Lindhardt & Ringhof

For snart tre år siden dukkede der en bog op fra Lindhardt & Ringhof på gymnasierne rundt omkring. Det var “Flere sider af KS. Grundbogen” til brug for undervisningen i Kultur- og Samfundsfag, som rummer fagene historie, religion og samfundsfag på HF-niveau.

Blandt de mange mål for KS undervisningen, er at eleverne skal kunne forstå kontekst, udvikling og kritisk analyse.
Det bliver vigtigt for den næste del af historien. For i L&Rs bog er der et afsnit om den kolde krig.

Europa… well, et Europa

Den opmærksomme læser vil straks bemærke at der er nogle spøjse og forunderlige ting ved kortet ovenfor. Østtyskland går til kongeåen, ingen Israel eller Finland og nord for Grækenland ligger Balkanføderationen.

Kortet stammer fra den Islandske kunstner Andri Jónssons Deviantart profil, og hvordan det er lykkedes L&R at få den med i deres undervisningsbog, er noget af et mysterium.

Men man bør kaste et blik på Andris Deviantart side, han har en masse spændende og fede ting. https://www.deviantart.com/kuusinen

Han er vild med at lave lækre kort og har f.eks. lavet et over Danmark 1972, hvor Skåne, Halland og Blekinge (og noget af Norge) hører ind under Danmark. Så må man bare ikke håbe at L&R også kommer til at bruge det i deres næste udgave af Flere sider af KS…



12
Episk #zombie haiku Digitalt scifihaiku

12 kommentarer

Hæhæ! Festligt, folkeligt og fornøjeligt og kommunister i baghaven (om ikke i lysthuset). Og hvad fanden laver Tyrkiet og Finland i “Det sovjetiske Imperium”? Der må være tale om en opgave i KS-lektionerne, ellers er det da helt til rotterne.

Jeg kan godt li Jónssons Danmarkskort 1972 geodætisk institut. Virkelig en våd drøm, der blev kastreret allerede under Harald Blåtand. Men jeg ved dog positivt, at ret mange skåninge – muligvis blekinger (konger med ble) – absolut føler sig nærmere Danmark end Stockholm. Men kortet som sådan kunne også udmærket være en lektion og en opgave værd, thi hvorfor er det ikke sådan? Hvorfor er kortet “forkert”.

Pragtfuld kontrafaktualitet 🙂 Mere af det samme, Janus, og helst med det samme 🙂

Jeg tager gerne æren… men måske bliver Simon sur, for det er ham, der har snuset den op og lagt den på 🙂

(og det minder mig om, at jeg skal have gjort noget, så folks navne fremstår tydeligere under indlæggene, for du er ikke den første.)

Og min øjeblikkelige og aldeles uforbeholdne undskyldning til Simon – mea maxima culpa, Simon 🙂
In my mind’s eye lignede det en “Janus-tekst” – beklager inderligt og dybt min mangel på overblik og tendens til jumping to conclusions. Undskyld!

Hey, det tager jeg som en kompliment (så er spørgsmålet, hvad Simon tager der som) 🙂

Og som sagt: du er ikke den første, der fejltilskriver et indlæg den forkerte forfatter – der er noget med designet, der ikke spiller godt der. Jeg overvejer at skifte til noget andet.

Haha, det er fornemt 🙂
Janus og jeg skrev hovedopgave sammen (og meget andet), så at vores stil ligner hinanden er måske ret naturlig.

Så i et svagpisser-forsøg på lidt damage-control: Mere af det samme, Simon 🙂 Helst med det samme 🙂

Det er vidunderligt – på mange måder. Både fordi man kan pege og sige “Haha!”, og så fordi hans Deviantart er lidt af et hul at falde i. Det tilfredsstiller både min skadefryd og min uskyldige fornøjelse 🙂

Moln, Rakelsminde, Randvad, Korsbæk, Svanbjerg, Gammelkøbing, Jante, Graabølle. Det er da en begyndelse 🙂

Skriv et svar til Janus Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.