I disse dage
Verdens totale tilstand taget i betragtning (og ikke en lyd om klima-forandringer), er det rimeligt at påstå, at en majoritet af Jordens befolkning ikke har den ringeste anelse om den hype og huldijæh, der disse dage kommer NASAs Apollo-program til del. Tænk engang! I de næste fire-fem dage er det 50 år siden, at “vi” første gang satte “fod” på Månen (hallelujah og hosianna i det høje). Og fejres den, som fejres bør – ikke noget dér!
Ærindet hér er dog et andet. Se nøje på ovenstående “poster”, “cover” “værk – you name it. “We (still) have a choice?” – en hyldest/promotion-plakat begået af Frank Kelly Freas, som burde være en bekendtskabshed i nærværende eksklusive forum – ellers er han uhyre nem at komme rundt om pr. en hurtig gukling. Sværere er det at komme i kontakt med ham – han døde nemlig i 2005, efter en lang karriere som blødformatsbogudgivelsesforsidekunstner – eller på dansk: paperback cover artist – til en allerhel – hul… – ret mange bøger. Og ganske suggestive, muligvis sublime, endda, forsiderne, og med en sjældent set tæft for (rent faktisk) at illustrere et eller andet, der dog havde et eller andet at gøre med indholdet af den samling dødtræ pågældende omslag omsluttede. Ikke noget dér! Og på det felt kunne han godt ligne Darrell K. Sweet (han er så også død, så ham kan man heler ikke spørge om noget).
Men så lavede Freas altså også ovenstående “værk”. Og der må jeg bare sige: – jeg forstår det ikke! Jeg forstår ikke “titlen”; jeg forstår ikke udtrykket; jeg forstår ikke meningen!
Lad os tage min ufattelige (!) uvidenhed fra en ende af. “We (still) have a choice?” Jeg er simpelthen så lykkeligt udstyret, at jeg er i besiddelse af en “Individuel Kompetance Vurdering”, der bringer mit oprindeligt sølle 9-tal i engelsk helt op på et 11-tal (13-skalaen), så det er med en hvis akademisk pondus jeg tør påstå, at den titel kan oversættes til: “Vi har (stadig) et valg?”
?-tegnet indikerer et spørgsmål. Om hvad, kunne man spørge. Hvad er spørgsmålet? Har vi et valg? Eller stilles der spørgsmål til “om” vi har et valg? Og hvad er det vi skal vælge? Rumraketter eller vasketøj? Og hvad menes der med “stadig”? Er det nærmere: “Har vi (stadig) et valg?” Hvilket udsagnet så ikke bliver mere klart af, for: – mellem hvad? Hvori består valget? Og hvorfor er det et spørgsmål om vi har et? Hvad truer denne valg-situation – og er den truet?
Det står til troende, at Freas var en storstor tilhænger af alt NASA. Ellers ville han næppe have lavet nedenstående “værker” (de er flotte; det er de sgu):
Så der er derfor grund til at tro, at også den dér “We (still) …” er “pro-NASA”, “pro-Apollo”, “pro-rumprogram”. Meget “pro” altsammen. Og det er da også en yderst protent Jupiter V-raket, han har som lodret kompositions-element i billedets mellemgrund (protensen har så åbenbart brug for et støttebind i form af et forbindelsestårn, men lad os nu ikke forfalde til profaniteter). For hvad med de der klude på tørresnorene?
Farven undrer mig. Altså: – de er jo tisgule allesammen; de ligner noget John Clane har haft på for længe, indtil han pludselig, ret umotiveret, får en ren, mens han prøver at dø hårdt første gang. Og idet man jo er researcher, har man (jo) lige kigget lidt på, hvad der egentlig menes med et gult flag (det ku jo være flag, ikk’sandt?). Hvilket, i al korthed, beløber sig til “karantæne”, “sidste advarsel”, “fare forude”, “sæt farten ned”, “voldsom ulykke”. Som rejser et spørgsmål, som min IKV-enhanced translatør-evne ikke kan hjælpe mig med, om der muligvis findes en særlig amerikansk vending, bon-mot, idiom, hvor “flagging yellow” betyder “vise sig som en kujon!” I så tilfælde er meldingen på plakaten: – Vi kan vælge at være kujoner, eller vi kan tage til Månen, igen – skabe et interplanetarisk liv – støtte op om (som det hedder) Apollo-programmet ( med andre ord: glem vasketøjet – tag til de ydre planeter).
“Læsningen” af plakaten kunne også være en anden, og jeg er ret sikker på, at den ikke har noget at gøre med Freas’ intention. Here goes: Vasketøjet repræsenterer den store og omsiggribende fattigdom, som prestige-projekter som Apollo-missionen(erne) muligvis ikke støtter, men heller ikke afhjælper. Og hér kommer så en kæk og kornfed Kelly ind og siger: – vil du ha fattigdom eller vil du ha stjernerne? Du har (stadig) et valg!
Men er Månen, Planeterne, Stjernerne en løsning på fattigdommen? På elendigheden? Vi ved det ikke. Men måske følgende lige kan få os ned fra jublen over, at en eller anden gik rundt på Månen i en tyve minutters tid for 50 år siden:
A rat done bit my sister Nell.
(with Whitey on the moon)
Her face and arms began to swell.
(and Whitey’s on the moon)I can’t pay no doctor bill.
(but Whitey’s on the moon)
Ten years from now I’ll be payin’ still.
(while Whitey’s on the moon)The man jus’ upped my rent las’ night.
(’cause Whitey’s on the moon)
No hot water, no toilets, no lights.
(but Whitey’s on the moon)I wonder why he’s uppi’ me?
(’cause Whitey’s on the moon?)
I was already payin’ ‘im fifty a week.
(with Whitey on the moon)
Taxes takin’ my whole damn check,
Junkies makin’ me a nervous wreck,
The price of food is goin’ up,
An’ as if all that shit wasn’t enoughA rat done bit my sister Nell.
(with Whitey on the moon)
Her face an’ arm began to swell.
(but Whitey’s on the moon)Was all that money I made las’ year
(for Whitey on the moon?)
How come there ain’t no money here?
(Hm! Whitey’s on the moon)
Y’know I jus’ ’bout had my fill
(of Whitey on the moon)
I think I’ll sen’ these doctor bills,
Airmail special
(to Whitey on the moon)
(Gil Scott-Heron)
4 kommentarer
Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg ikke er den bedste til at fortolke ting, men den der plakat… jeg tror ikke engang, jeg vil prøve, for jeg har virkelig ingen anelse.
Her siger de: “Inspired by the moon landing and after witnessing a launch at Cape Canaveral, Freas designed six posters meant to inspire us to consider, and hopefully continue, our exploration of space.
Sadly, we did neither. “
Jeg tror, Kelly satte sig for at hjælpe NASA og uforvarende lagde dem i graven i stedet 🙁
Der må være en mening – hvilket jeg bygger på det forhold, at der findes adskillige forstudier/skitser til “værket”. Med andre ord er det ikke “uoverlagt”/”whim”/pludseligt nedslag af inspiration. Der er mening med’et. Men derfor kan afkodningen godt hænge sammen med forhold og perspektiver jeg – ihvertfald – er uvidende om. Havde det endda været tibetanske bede-flag, der omgav Jupiter femmeren, så ku jeg måske … – men vasketøj? Nu bér jeg Dem, fru Heilbunth!
Altså, som tegner ville jeg ikke forsøge at signalere “vasketøj” udelukkende med noget der kunne ligne undertrøjer. Et par bukser, nogle bh’er og strømper her og dér ville forstærke indtrykket af nogens tørresnor. Jeg kan derfor heller ikke helt købe din indledende læsning af delmotivet som sådan. Det ser for mig netop ud som flag eller vimpler på snor, ikke nødvendigvis af tibetansk eller andet religiøst tilsnit.
Helt overordnet virker Freas ikke interesseret i at overlade billedets betydning entydigt til dets egne udsagn. De tre billedelementer (flagguirlander, raket og et kosmos som på en underlig måde ligner et Manet-havelandskab?) stikker ud fra hinanden i en grad, så det ligner en collage med symbolsk hensigt.
Det at han tilføjer overskriftens spørgsmål gør jo ikke betydningen klarere, heller ikke tilføjelsen “stadig”. Min umiddelbare tolkning er ikke af et valg, men en fortrydelsesret: “Vi kan stadig nå at skifte mening,” raketten er ikke affyret ud i det dér psykedeliske House of Horrors endnu — men det virker, som du påpeger, ukarakteristisk i forhold til hans andre illustrationer?
Hvis du har ret i at nederste del af motivet er karantæneflag, kan det være symbolsk for den ødelæggelse og grove udnyttelse som mennesket har påført vores hjemplanet, samtidigt som vi retter blikket (og raketterne) mod frodigere egne af verdensrummet, som afbildede i øverste to trediedele af motivet. Valget indikeret af overskriften står i så fald mellem at blive på Jorden og redde klimaet, før karantænen skrider i kraft, eller evakuere så hurtigt vi bare kan – ud i det grønne, så at sige, på den anden side af Van Allenbæltet?
Manet – hæhæ, og så i den håbefulde farve.
I tidlige skitser er “vasketøjet” i lidt mere lasede udgaver så måske er det vimpler (det “tibetanske” var en strøtanke, idet man i påkommende tilfælde kunne forestille sig at udtrykket skulle give udtryk for – hm! – en panglobal opslutning om Apollo-projektet – eller et håb om, a la noget Norman Rockwell).
I skitserne, såvel som i det færdige værk, er desuden Orions Bælte repræsenteret lige omkring centrum, let højreforskudt – så vi taler BigShit hér; ikke bare Månen, men stjernerne!
Og jeg køber da fuldt ud, at budskabet er at vi – der kan (se Ayn Rand) – bør forlade Jorden inden lortet bryder sammen, and the devil takes the rest/efter os Syndfloden, for jeg sér netop IKKE nogen diskrepans mellem denne “illustration”/poster og Freas’ øvrige output. Tværtimod: – hans udtryk er altid “the american way”, To Go Boldly og alt det dér, samt en yderst idealistisk (i filosofisk forstand) holdning til at der går en lige linie fra Erik Blodøkse gennem Kristoffer Kolumbus til Buzz Aldrin (eller Flash Gordon); we are the conquerors of the Universe and life is not for losers.
Iøvrigt minder det der grønne stads i baggrunden mig mere om Corbens Uluthc i Den, end om Manet – men sammenligningen var god 🙂