Blandt ugens udgivelser er det en sort-hvid italiensk tegneserier, der har banet sig vej til min liste over udgivelser, der er et nærmere kig værd. Genren er postapokalypse, og titlen er Børnenes jord.

Indrømmet, tegnestilen ser ikke ud til at ramme mig uforbeholdent, men anmeldelserne har været yderst positive, og den lader til at være en velfortalt historie (og en mursten, hvilket jeg er mere tilbøjelig til at acceptere fra en tegneserie).

Skaberen hedder Gipi (eller Gianni Pacinotti), og forlagene (2 stk, Fahrenheit og Forlæns) skriver således om den:

Postapokalyptisk fortælling fra Italiens førende serieskaber.  
Den italienske tegneserieskaber Gipi fortæller en historie om familie, maskulin skrøbelighed og hvad det vil sige at være menneske i denne postapokalyptiske graphic novel. Brødrene Lino og Santo er født efter en katastrofe, der udslettede civilisationen. De bor i et sumpområde sammen med deres fjerne, utilnærmelige far, der opdrager dem strengt. Han lærer sine sønner, hvordan man finder mad, der ikke er forurenet, hvordan man skaffer sig af med et lig, og han lærer dem, at de aldrig må bruge ordet ”elske.” Han lærer dem derimod ikke at læse, og han forbyder dem at komme i nærheden af den notesbog, som han selv konstant skriver i.   
Da faren pludselig dør, står de to brødre alene i en verden, de ikke helt forstår, og de håber, at den hemmelighedsfulde notesbog rummer svarene på deres spørgsmål.  Følg brødrene på deres rejse gennem en verden, de ikke ved, at de er blevet beskyttet mod, når de begiver sig ud på en mission for at finde nogen, der kan lære dem at læse, så de kan afsløre notesbogens mysterier.

Børnenes jord er blevet anmeldt på Kulturmagasinet Fine Spind, på Serieland og i Politiken (paywall).