JOKER

Billedresultat for joaquin phoenix joker

Denne anmeldelse er fuldstændig SPOILER-FREE. Og det er den fordi det, ligesom med “Matrix”, er temmelig umuligt, at sige noget uden at afsløre det hele. Til gengæld er anmeldelsen nok hverken vandtæt eller frostsikret. Det kommer vi tilbage til.

Det er naturligvis Todd Phillips’ fantastiske “Joker”, fra 2019, vi har fat i. Og det fantastiske ligger i høj grad i Joaquin Phoenix’ altoverskyggende, nådesløse og grænseoverskridende præstation. Well, som vi siger, – eller: well! Der er også gode præstationer fra de øvrige medvirkende, bl.a. Robert de Niro. Og lige hans tilstedeværelse i “Joker” kommer vi ind omkring, senere.

I virkeligheden er det måske slet ikke nogen anmeldelse, men snarere en formidling af det “impact” filmen havde på “yours truly”. Så vi kan jo starte med, at “Joker” aldeles ikke er en “Batman”-film, hvilket jeg godt vidste i forvejen, men som det nok er nødvendigt at understrege, i forventningsafstemningens uhellige navn. Hvad jeg så IKKE havde forventet, var en film der tog et så social-realistisk afsæt, at den nærmest virker fransk eller italiensk. Men det er den ikke – den er råkold, eller som Ahmed The Dead Terrorist siger: “Dark, no?”, i sin præsentation af et nuværende USA formummet som noget dazumal idet filmens “nutid” angiveligt er 1981. Og der kan trækkes paralleller til 2019, som så på den måde bliver hele filmens “hemmelige identitet”.

Så vi befinder os i et samfund – endda på bunden af pågældende samfund – der er fuldstændig uden formildende omstændigheder – down and out in Goddamn’ City. Vi er vidner til enhver form for forfald: – menneskeligt, moralsk og politisk, og det er meget, meget nemt at udpege hvem der er de egentlige “onde” – hvilket gøres helt uden pegefinger eller staveplade, fordi det hele er så genkendeligt, at vi sgu udmærket ved det. Og yderligere genkender vi det, fordi filmen (og det er måske lidt spoileragtigt) laver en “drop of a hat” i retning af “Taxi-driver” (der var de Niro) og “First Blood”. Det er det, der er territoriet, selvom Arthur Fleck – den eponyme hovedperson – hverken er nogen Travis Bickle eller John Rambo. PTSD eller ADHD er ikke forklaring på alle hak i den menneskelige psyke – så enkelt spiller klaveret ikke! For det er jo ganske rigtigt, at ulighed fremmer væksten, hvorfor ultimativ ulighed skaber ultimativ vækst (hvilket er et solidt højre-orienteret bon-mot). Q: – vækst af hvad? A: – se “Joker”.

“Joker” er præsenteret som en “psycho-thriller”. Et prædikat jeg finder fejlagtigt. Man kan dårligt tale om nogen “spændingskurve” i egentlig forstand. Vi kan se, at det hele går ad helvede til – og det gør det! Hvilket sætter os i den besynderlige situation, at vi må redefinere vores sympati-tilkendegivelser. Hvilket er en sund øvelse: – følg endelig efter dem, som søger sandheden; flygt som død&helvede fra dem, der har fundet den!

Nåmmen! siger du så. – Det lyder som en trist film om lort med lort på. Den tror jeg ikke jeg vil se.

Jo, du vil! Det er endda vigtigt du sér den! For på den ene side har den potentialet til at gøre dig klogere, primært fordi du ikke kan undgå at skulle bruge “tænkeren”. Og samtidig – og i al gruen, i alt det håbløse – er der humor; sort som Nordsøolie, skrøbelig fordi det er det eneste strå at gribe efter, men vigtig fordi det er det, der opretholder en slags menneskelighed i et urkosmos af høg over høg og institutionaliseret social-darwinisme. Og: – selvfølgelig vil du se den, for så kan du sidde og tælle referencer til det Batman-univers, som “Joker” altså ligger et godt stykke hinsides. Og afslutningsvist: – du vil se den, fordi du simpelthen ikke må gå glip af Joaquin Phoenix, i en præstation han selv får svært ved at leve op til! Det er ham der er “Joker” – og det kan mærkes!

I enhver forstand.

På en skala fra 0 til 10, får filmen af mig: 12

Comments

  1. Janus

    Argh, forbandet. Jeg havde egentlig afskrevet Joker af to grunde.

    Jeg er træt af Jokeren. Nyere portrætteringer af ham er alle edgy og superpsykopatiske, og af en eller anden grund er han blevet en slags antihelt af den grund. Det er svært ikke at klandre Alan Moore en lille smule – mens hans Joker var interessant, fordi han var et brud med det hidtidige paradigme, hvor PAM (Post-Alan Moore) virker som The Zac Snyder School of Storytelling (make it darker).

    Hvide mænd, det er hårdt for. Den der historie, hvor vi skal føle for den komplekse mand, der knækker og gør ting, vi måske inderst inde drømmer lidt om… en del af mig har smidt den i samme kasse som historier om teenagepiger, der er åh så klodsede og helt almindelige, men alligevel efterstræbes af ikke mindre end to gudeskønne drenge (gerne en engel og en vampyr, om muligt).

    Men den får godt nok nogle gode anmeldelser (og nogle virkeligt dårlige her og der), så jeg kommer nok til at se den på et tidspunkt.

    1. Post
      Author
      Henning

      Det blir du nødt til Janus! Og du bliver også nødt til at lægge alt hvad du ved om “Jokeren” bag dig, når du gør det. “Joker” – “JOKER” – er en origin-story as never seen before, i en verden der i smertelig grad viser ind til noget andet – den kendte virkelighed, måske?
      Men du blir også nødt til at se den fordi den (spoiler!) de- eller af-monterer hele konceptet om en “super-skurk”.
      En ting er måske væsentlig – men der bliver jeg næsten utilbørlig analytisk – og det er at det Batman/Joker-agtige oplæg snarere er et alibi for at fortælle en historie om noget ganske andet. Det er dér filmen træder i karakter! Lån den, lej den, stjæl den, hellere før end senere, min hat, min stok mine cykelspænder – det er nu eller aldrig!

  2. Jacob Ø+

    My two cents:

    Normalt når jeg ser en film i biffen er der altid en-to-tre steder i fortællingen, hvor jeg bagefter tænker, at her kunne man sgu’ godt lige have arbejdet en halv dag eller mere med manus.
    Men … jeg kan ganske enkelt ikke sætte en finger på ‘Joker’ – og jeg synes i øvrigt, at der er en imponerende fremdrift i den mørke film, når man tænker på, at det er én lang deroute som udfoldes her. Der er ikke megen udsving dramaturgisk i figuren at arbejde med – og alligevel bliver man hængende og investere sit intellekt og sin opmærksomhed i de levende billeder.

  3. Allan Haverholm
    Allan Haverholm

    Jeg kan se at du er begejstret, Henning, men jeg har svært ved at tyde over hvad? Jeg er ikke overrasket over at Joaquin Phoenix leverer et godt stykke skuespil, men der skal mere til at lokke mig ind til endnu en superfætterfilm. Batman uden Batman endda, det er der rigeligt af på TV allerede.

    Riddle me this, da: Hvordan er filmen det mesterværk du signalerer, og ikke en rygklapperbuffet for menneskeforskrækkede kælderboere som allerede adskillige anmeldere og kommentatorer har påvist?

    1. Post
      Author
      Henning

      Hej Allan
      Begejstringen ligger primært i den uforbeholdne samfundskritik og det ganske uromantiske menneskelige forfald. Det KUNNE have været endnu en udgave af “næhe, sikke en spændende personlighed man kan få ud af et depraveret, opbrugt af kapitaliseret samfund!” Det er JOKER ikke! For når alt kommer til alt er det faktisk det tyndeste alibi, at den i det hele taget handler “The Joker” fra batman-land. Der er aldeles intet charmerende eller blot tilnærmelsesvist larger-than-life i filmens fortælling. Man kan spørge til om “gade-urolighederne” nu også er funderet i en korrekt analyse – på den anden side eksemplificerer de netop, at i et så de-humaniseret samfund kan selv den mindste gnist … – vi har set det, herude på den anden side af The Silver Screen.
      Derfor baserer noget min begejstring sig også på, at det overhovedet har været muligt at knalde en så kuldslået historie af indenfor “franchisen” – hvilket dybest set er unødvendigt. Så det er nærmest omvendt: – at “franchisen” er blevet infuseret med noget rå realisme gennem “JOKER”. Derfor! Så jeg håber du vil gå ind og se molevitten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To create code blocks or other preformatted text, indent by four spaces:

    This will be displayed in a monospaced font. The first four 
    spaces will be stripped off, but all other whitespace
    will be preserved.
    
    Markdown is turned off in code blocks:
     [This is not a link](http://example.com)

To create not a block, but an inline code span, use backticks:

Here is some inline `code`.

For more help see http://daringfireball.net/projects/markdown/syntax

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.