Modsat sidste uge, hvor jeg faktisk ikke fandt nogen udgivelser, jeg ville bruge tiden på, står de lidt på tæerne af hinanden. Atwoods fortsættelse til Tjenerindens fortælling er udkommet på dansk, og det samme er Ian “Jeg skriver faktisk ikke science fiction, men okay, det er måske science fiction alligevel” McEwans Maskiner som mig. Sidstnævnte gider jeg ærligt talt ikke læse, men det ville da have været en undskyldning for at opridse hele balladen omkring bogen. Det må du i stedet læse her.

I stedet har jeg kastet min ugentlige kærlighed på en dansk roman

Nikolaj Johansen debuterede tilbage i 2012 med Skygger fra Oktoberland, som jeg var ganske glad for dengang. Han har også leveret en del noveller, så vidt jeg husker, men har i bøgerne været både omkring science fiction, steampunk og “du er hovedpersonen”. Med Manden som træerne elskede er han tilbage i horror – med inspiration fra Algernon Blackwood.

Den har været lidt lang tid om at blive registreret i nationalbibliografien, for Jette har anmeldt den tilbage i oktober.

“Vinden brølede ikke længere i Skoven langt ude, men kom nærmere og rev voldsomt i træerne og græsstråene ved frontlinjen. Noget dirrede lige på kanten.”

Den aldrende skovrider David Bittacy har hele sit liv været betaget af træernes hemmelige liv. I skyggen af Første Verdenskrig vækkes hans fascination for alvor til live, og han bliver uvilkårligt draget af det libanesiske cedertræ, der står på grænsen mellem hans hjem og den ældgamle og vildsomme Skov.
Men hans hustru ser også, hvordan David begynder at forandre sig, hvordan Skoven ubarmhjertigt driver en kile længere og længere ned mellem dem, hvordan den langsomt opsluger ham. Og hvem er i virkeligheden stærk nok til at modstå træernes urovækkende magt?

Manden, som træerne elskede er illustreret af Patrick Leis og skrevet frit efter en roman fra 1912 af Algernon Blackwood, der sammen med H. P. Lovecraft og Edgar Allan Poe er en af den sælsomme og overnaturlige litteraturs mestre.

Forlagets egen omtale.