En søndags-prædiken – udenfor kirketiden

En søndags-prædiken – udenfor kirketiden
Billedresultat for dæmonernes port erik hansen

Enten hører det nærværende ind under “trivial pursuit-viden”, til fremtidigt brug, alternativt under: “ruminationer over ørkesløse associations-rækker”. 
Nåja – den slags holder nu engang bevidstheden spændstig, så kan I sige hvad I vil! 


Men skal man være ærlig – og hvorfor ikke prøve det, bare en gang imellem? – så drejer det sig også om en overspringshandling, for jeg burde beskæftige mig med “krav til praktik-opgave” på UCLs (ussel) portal om samme ……      Man “burde” så meget – og når man har brugt tiden på alt det “man burde”, er der ikke så meget tilovers til det man vilde, skulde og kunde!

Billedresultat for my chemical romance the end

Jeg tror nok, at associations rækken tog sit udgangspunkt i en misforståelse (fra min side). For jeg mente helt bestemt, at andet vers i “The End” af post-punk/alt rock bandet “My chemical romance”, lød:
“Another contusion, my funeral jack, is my resignation, I serve it in drag […]”
For hvad er en “Funeral jack”? – eller mentes der ” …, my funeral, Jack”? Og hvem er så “Jack”?


Okay! Fat i inder-nettet: søg:[ My chemical romance “The End” lyrics meaning ]
(2,000.583 resultater på 0,4 sek.- til trods for rådden forbindelse, hér ude på landet).


“Another contusion, my funeral jag,” er det korrekte. 

Fint – Men hvad er en “jag”? Joke, donkraft, takket???
Fat i “Wikipedia” (der altid har ret): – “jag”, disambigious; men:  “jag”: short for “jaguar” (bilen; ikke dyret!). 


Altså er der tale om en “rustvogn” af den pænere, moderne udgave. “A hearse”, med andre ord, hvilket mindede mig om Herman Melvilles “Moby Dick; or The White Whale”, hvor begrebet “hearse” er et gennemgående tema. 

Billedresultat for funeral jag
A hearse


[associations-flow: Den hvide hval – havets afskyelige snemand – Tintin i Tibet – Yakkens Mule, hvor Tchang er “fange” hos Snemanden! Yak – Yag – yaga-yaga]

Billedresultat for okay fred song


“Okay Fred, now you’re a yaga-yaga,Okay Fred, bully for you […]”                                                                     (Errol Dunkley, 197#)

Som om det ikke er slemt nok i forvejen! 
Hvad menes der med “yaga-yaga”? 


[inder-net: lyrics-meaning; see Urban Dictionary]. 


“Yaga-yaga”: “sjusket”, men også “uden bekymringer” (careless – nej vi kommer ikke ind omkring “Careless Whispers” – carefree).


“Bully for you”? Som jeg umiddelbart forbandt med “bullies” – men heller ikke et eneste ord om “buffalo buffalo buffalo – pyhe er vi snart færdige? – buffalo buffalo buffalo” (mangler jeg en bøffel? måske). 

Men nej! Ikke noget om “bøfler”/”bøller”. Derimod om en anden måde at sige “godt for dig” eller “fedest” på (stadig Urban Dictionary).

Bully for me!

Og den definition gav pludselig god mening til titlen på Stephen Jay Goulds essaysamling “Bully for brontosaurus”.

Billedresultat for bully for brontosaurus

 
I min enfolds armod havde jeg ellers gået og troet, at Steffen mente, at “han skulle sgu nok slås for brontosaurussen (og andet)”. Men titlen skal altså oversættes til “Godt for bronto”.


Derudover havde “Urban Dictionary” en henvisning til “bully pulpit” og – hold fast – Theodor/Teddy Roosevelt (ja, vi kommer omkring!), og hvad fanden har det så med sagen at gøre??? & spørgsmålstegn …

Billedresultat for teddy roosevelt
(amerikanske præsidenter hedder altid noget andet: Teddy, Dick, Ike, Jack, Ron)


Jo!

Teddy skulle angiveligt have udtalt, at Det Hvide Hus var en “bully pulpit” for udbredelse af “democratic speeches”. På mere eller mindre terrængående dansk: – en god talerstol, hvis man ville have sit budskab igennem (ja, meget kan man sige om Teddy – og der skal siges meget – men han havde et demokratisk sindelag). Men han henviste også til prædikestolen i den kirke, han ofte frekventerede i sin ungdom, indtil den blev “a bully pulpit for rage against gay people” (det hér har jeg udelukkende fra Urban Dictionary – jeg tvivler på at “gay” var en term, Roosevelt benyttede; men hvad ved jeg?).

Billedresultat for bully pulpit
det er tænkeligt, at der her skal tænkes på “bully” i en anden denomination


Anyways, så har Urban Dictionary en “lille” feature”, en forbrugerservice, ude til højre i skærmbilledet, hvor man kan se et illustrativt søjlediagram over frekvensen af ords eller vendingers brug i det “offentlige rum” over en periode.


I forhold til “bully pulpit” må man tale om en signifikant statistisk anomali.

Termen bliver stort set ikke brugt før eller efter 2017. Men netop i 2017 stikker den helt af & ud.


Umiddelbart tænkte jeg, at det sgu nok havde noget at gøre med Teddy (fødsel, død, inauguration … noget!). Not so!

Billedresultat for homosexual laws in UK
1967


2017 er 50-året for ophævelsen af loven om forbud mod homoseksualitet i Storbritannien. Så man kunne måske udbryde: “Bully for LGBT!”, og sende en smuk tanke til hele ideen om Det Kemiske Bryllup, stoffernes heldige sammenblanding og positive resultat. Hvilket ikke handler om alkymistisk guld, men om vilkår for såvel “åndelig” som “fysisk” emancipation. Ellers er der vel kun udsigt til “a funeral jag”, og så er det jo ikke længere sjovt for dem, det går ud over. Os.


Hvad kan jeg sige? Skal jeg anbefale “stream of (un)consciousness” eller skal jeg opfordre til stringent tænkning – Den Rene Fornuft? Findes der “uren” fornuft? Og nu vi er ved Immanuel: Sapere aude

Billedresultat for immanuel kant
Kan(t) selv

Jeg allerede begyndt at spekulere på, om jeg overhovedet behøvede at skrive dette. Og derfor: – hvad der egentlig menes med “be-høve”. Er det evt. i familie med det engelske “behave”? Og skal det derfor tolkes som noget der har med “høvisk” at gøre? Eller er det en forglemt “futurum imperfectum” (eller hvad det altsammen nu hedder) af “at have” – id est: ” – i fremtiden kunne jeg få brug for at have; mao: – jeg “behøver”?

Ørkesløse betragtninger og overvejelser. Men nogen skal da for faen gøre sig dem, så I andre kan slippe – tjullahop san-sååå!

Billedresultat for pippi langstrømpe
0
Episode 77 – Harboe Extra Strong, Døden og Køreprøven Roger Zelazny, Jack Kirby og Buckminster Fuller kommer ind i en forlystelsespark…

Ingen kommentarer

Du har 0 nye beskeder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.