I ulvens tegn — Good Manners (2017)
Det er så godt som umuligt at give et kort resumé af Good Manners, uden at forfladige den originale, intime og hjerteskærende historie. På papiret burde en romantisk horrormusical have alle odds mod sig, men det bliver båret mesterligt hjem af både skuespillere og holdet bag kameraet. Varulvetemaet forstærker kun den menneskelige fortælling, og den kendsgerning, at Good Manners bare er en forrygende film.
Alle bestanddele går op i en egen, højere enhed, og man sluger filmens indre logik med hud og hår. Kan man klage over, at varulven Joel er vel tydeligt computergenereret? Jovist, men det taler til filmens fordel, at det ikke trækker synderligt ned i helhedsindtrykket.
🌕 — skyfrit måneskin over en på alle måder fabelagtig film.
I dagene (nætterne) op til og med næste fuldmåne tæller Superkultur ned med daglige anmeldelser af varulvefilm.
Der er fokuseret på biograffilm fremfor TV-produktioner, lige som det har været et hovedkriterie, at varulven er i fokus, og altså ikke del af et større monstermenageri. Udvalget er i mindre grad gjort ud fra kvalitet end historisk spredning og signifikans, samt en vis tematisk repræsentation. Der er overvægt til det anglofone sprogområde, omend der er tilstræbt en beskeden geografisk variation.
Filmene bliver bedømt i form af fem månefaser fra nymåne 🌑 (værst) til fuldmåne 🌕 (topkarakter). Samtlige anmeldelser kan løbende findes her. Må den bedste ulv vinde!
Ingen kommentarer