I ulvens tegn — Ginger Snaps (2000)
En rigtig charmerende film, hvor varulveforbandelsen sidestilles med – for en gangs skyld ikke mandlig – seksualdrift og voksenliv. Desuden er det en fornøjelse, knap tres år efter The Wolf Man, at se habile figurer, som gennemskuer, hvad der sker med og omkring dem.
Goth-grungesøstrene Ginger og Brigitte bliver overfaldet af en varulv, og Ginger forvandles efterfølgende gradvist, mens Brigitte og potavleren Sam forsøger at finde en kur. Mimi Rogers medvirker som deres velmenende, men til syvende og sidst rådløse mor. Gingers løbende forvandling er fint udført, omend den endelige varulv er lige karikeret nok for min smag.
🌕 — Ginger Snaps får fuld måne for sin perfekte balance af blod, skræk og humor. Og det er før varulveelementet kommer ind i billedet.
I dagene (nætterne) op til og med næste fuldmåne tæller Superkultur ned med daglige anmeldelser af varulvefilm.
Der er fokuseret på biograffilm fremfor TV-produktioner, lige som det har været et hovedkriterie, at varulven er i fokus, og altså ikke del af et større monstermenageri. Udvalget er i mindre grad gjort ud fra kvalitet end historisk spredning og signifikans, samt en vis tematisk repræsentation. Der er overvægt til det anglofone sprogområde, omend der er tilstræbt en beskeden geografisk variation.
Filmene bliver bedømt i form af fem månefaser fra nymåne 🌑 (værst) til fuldmåne 🌕 (topkarakter). Samtlige anmeldelser kan løbende findes her. Må den bedste ulv vinde!
2 kommentarer
Nu er vi jo lige ved at være “I Nymånens tegn”, hvorved den varulvelige libido skulle være i bund. Og måske er det derfor (!), jeg får den pludseligt opståede indskydelse, at den stærkeste drift i “menneskesindet” ikke er seksual-driften, men – og i forlængelse af “What does it mean”:
http://superkultur.dk/2020/03/17/the-i-land/#comments
mere er berammet af en frustration over ikke, at forstå Kosmos.
Omend jeg muligvis udtrykker mig lidt upræcist, så kan jeg som udgangspunkt (muligvis for et senere, mere udførligt indlæg (udfør/indlæg?) konstatere, at “unge mennesker” hellere vil agere&navigere i Det Totale Kaos, fordi det ordnede Kosmos (pleonasme) er uigennemskueligt.
Det var bare en tanke – don’t kill the messenger
Det er en god tanke, Henning, og jeg ser frem til at læse mere, hvis den bliver til et indlæg.
Jeg er enig i, at seksualdriftens indflydelse kan overskygge andre, vigtige faktorer, især i formulariskt freudiansk udlægning. Visse af Freuds teoretiske tilbygninger til psykoanalysen tåler ikke rigtig nærmere inspektion, og min lægmandsdiagnose er, at Ødipuskomplekset, med dertil hørende penismisundelse og kastrationsangst, nærmere er Freuds personlige traume (the original Freudian slip), end den universalløsning, det ofte opkastes til at være.
Men Freuds (senere også Jungs) teorier om das Unheimliche/the uncanny taler vel kaoselementer i en ordnet verden? Og midt i samme diskussion er vel også Lovecrafts ligegyldige kosmos?
Da jeg først så din kommentar, var jeg dybt inde i Danielweskis House of Leaves (som i høj grad handler om kaotiske forskydelser i rum og sind) og blev derfor mindet om to passager fra den bog. Først, fra s. 39:
og senere, s. 137, fodnote 171:
Danielewski(s fortællere) har nok flere bud på det ordnede kontra uordnede, men selv om bogen har et stikordsregister, har jeg ikke umiddelbart lyst til at trawle den igennem igen.
Værd at overveje i dit argument er også , om der pinedød skal identificeres en “stærkeste” faktor, eller om ikke man med fordel kan se dem i et samspil. Og er drifterne del af menneskesindet, eller irrationelle influenser på det? En eller anden stilling må man tage til, hvad “sind” er.