I ulvens tegn — Lycan (2017)
Et bundt tyveårige forvilder sig ud i skoven, for at undersøge det lokale sagn om varulvepigen, Emily Burt, og så begynder de at dø blodigt, en for en. Inden da får vi rutinemæssigt underholdende mundhuggeri og personfnidder. Seeren er fra starten præsenteret en række klichélignende oplæg, som burde vise i hvilken retning, historien vil begive sig, men i al fald ét bliver vendt på hovedet undervejs.
Filmen prøver altså, med små midler, at indføre nogle originale greb, og det fungerer langt hen ad vejen — men det bliver i sidste ende ret undervældende.
🌘 — for et godt forsøg, men ingen cigar … og ikke skyggen af varulv.
I dagene (nætterne) op til og med næste fuldmåne tæller Superkultur ned med daglige anmeldelser af varulvefilm.
Der er fokuseret på biograffilm fremfor TV-produktioner, lige som det har været et hovedkriterie, at varulven er i fokus, og altså ikke del af et større monstermenageri. Udvalget er i mindre grad gjort ud fra kvalitet end historisk spredning og signifikans, samt en vis tematisk repræsentation. Der er overvægt til det anglofone sprogområde, omend der er tilstræbt en beskeden geografisk variation.
Filmene bliver bedømt i form af fem månefaser fra nymåne 🌑 (værst) til fuldmåne 🌕 (topkarakter). Samtlige anmeldelser kan løbende findes her. Må den bedste ulv vinde!
Ingen kommentarer