For noget tid siden (samtidig med “Hver morgen kryber jeg op fra havet“) læste jeg “The Best of R. A. Lafferty” (i parentes bemærket: en ubetinget anbefaling til den – Lafferty er berusende at læse). Samlingen er redigeret af Jonathan Strahan, der har ladet sig inspirere af Harlan Ellison og forsynet hver eneste novelle med et forord – og til tider et efterord.… Læs videre
Byen Pilot’s Creek har en grim hemmelighed. I 1930er bliver en unge kvinde Ella Louise og hendes datter, Jessica, trukket ud af deres hjem midt om natten. En gruppe af byens mænd brænder dem på bålet for heksekunst.
I 1950’erne er det en spøgelseshistorie, man kan få byens alkoholiker til at fortælle.… Læs videre
“Kentuki” er Samanta Schweblins tredie bog på dansk – tidligere har vi set den sært fascinerende kortroman “Redningsafstand” og den smukt foruroligende novellesamling “Fugle i munden”. Alle tre bøger er ret så forskellige – i al fald i læseoplevelsen – men deler dog en tråd i forfatterens forkærlighed for de korte tekster.… Læs videre
Har superkulturen svigtet Janus under og efter pandemien? Hvordan er han ikke blevet overmenneskeligt centrum for en tidssløjfe? Hvorfor sikrer hans ansigtsmaske ikke samme anonymitet som Batmans? Og hvor i helvede er undergangsæstetikken?
Vi får, ikke mindst, en John Cage-opførelse, hvor Janus forsøger at læse lidt i Steven Halls “Maxwell’s Demon” i solskin og med fuglefløjt og vasketøj blafrende i vinden, opgiver og i stedet går ind for at skrive et indlæg til hjemmesiden.… Læs videre
Jean-Christophe Chauzys “Resten af verden” er første bind af to i en undergangsvision, der sætter sig på øjenæblerne, men skurrer lidt i ørerne.
Omslaget, tre mennesker omringet af ødelæggelse, slår temaet fast på bagsiden: “Hvordan bevarer man sin medmenneskelighed, når man kæmper for at overleve?”… Læs videre
Som tidligere nævnt har vi oprettet en webshop, hvor vi med mindst mulige anstrengelse kan tilbyde vores åndssvage slaglinjer som T-shirts, kaffekopper og forklæder. Lidt overraskende har flere af jer endda været så søde at handle i butikken, og det er jo omtrent samme bekræftelse, som når nogen griner med af ens vittigheder:
Damon Draycot er en fandens karl, en mændenes mand og en kvindernes ligeså. Han er verdenskendt som arkæolog, så vi snakker Indiana Jones-niveau af mandlighed, forestiller jeg mig. Så han bliver naturligvis interviewet på fjernsynet, da han opdager en hidtil uudforsket hule i Texas og vil bedrive videnskab i den – og tillige slå rekorden i at opholde sig længst under jorden.… Læs videre
Hvad kan vi, i 2021, lære af fiktioner fra før pandemien? Allan kradser i overfladen, og finder to beskyttelseskammerspil, samt en, ved første øjekast, lidt skuffende fremtid. OBS! Spoileradvarsel for 10 Cloverfield Lane (2016) og Hidden (2015).
Download her, eller abonnér på podcastens RSS-feed!… Læs videre
Hvori Mads Sindet Hansen sender en post-coronahilsen, inklusive årets første 4′ 33”, som er “en rygepause på min altan på hjørnet af Trøjborggade og Vester Fælledvej, lige der hvor Vesterbro skærer Frederiksberg. Et koldt og trist bagtæppe af trafik og blæst så man kan slet ikke høre, jeg faktisk er i hopla.”… Læs videre
Cort Tancke har øje for kunsten. Og ikke blot den i øjeblikket fastfrosne og der afbilledet eller på anden måde gengivne kunst – Tancke har for vane at blive fanget i nuet, når det antager transcendente former, når lyset falder rigtigt og tingene forholder sig til hinanden på en måde, som overgår almindeligheden.… Læs videre
