Lækker undergang med klodsede talebobler

Jean-Christophe Chauzys “Resten af verden” er første bind af to i en undergangsvision, der sætter sig på øjenæblerne, men skurrer lidt i ørerne.

Omslaget, tre mennesker omringet af ødelæggelse, slår temaet fast på bagsiden: “Hvordan bevarer man sin medmenneskelighed, når man kæmper for at overleve?” Det er et velkendt spørgsmål – “The Walking Dead” kæmper med det på 117. sæson, og det er svært at komme frem til det postapokalyptiske, uden folk kommer til at begå tvivlsomme handlinger. Her stilles spørgsmålet især til Marie.

Hun er blevet skilt og har lige tilbragt en måneds tid i bjergene med sine to sønner for at komme over det. Nu kalder hverdagen, og det er snart tid at vende hjem.

Men noget er ved at ske. Dyrene kan mærke det. Og snart drager en voldsom storm ind over området, og jorden skælver. Marie er blevet adskilt fra sine sønner, og hun drager ud for først at finde dem, derefter at få dem væk fra området. Snart må de dog begynde at tvivle på, om det står bedre til med resten af verden.

Chauzy leverer nogle lækre illustrationer – de er både stemningsfulde og formidler klart, hvad der foregår. Der er sider – især i undergangen – som man sagtens kan sidde og falde hen i. Bevares, der er scener, som trækkes noget unødigt i langdrag, men det er let at tilgive. Jorden vender vrangen ud på sig selv og spyr død. Men på tekstsiden er han ganske enkelt ikke lige så ferm. Indre monologer og samtaler dumper klodsede og til tider ganske unødvendigt ind i handlingen. Allerede tidligt får man en flot serveret sekvens, hvor Marie løber gennem den ødelagte landsby for at finde sine sønner – den kunne, ville jeg næsten tro, stå ganske ordløs. Man fornemmer frygten og spændingen, men stoppes i stedet af talebobler som “Mine drenge! Mine drenge!” og “Jeg har ikke tid! De må klare Dem selv!” De føles, som om Chauzy ikke helt stoler på sine egne evner.

“Resten af verden” fungerer visuelt stærk i starten, bliver en bedre fortælling i midten, hvor den umiddelbare undergang er overstået, og toner lidt ud uden forløsning. Historien fortsættes og afsluttes i næste bind, “Verden bagefter”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To create code blocks or other preformatted text, indent by four spaces:

    This will be displayed in a monospaced font. The first four 
    spaces will be stripped off, but all other whitespace
    will be preserved.
    
    Markdown is turned off in code blocks:
     [This is not a link](http://example.com)

To create not a block, but an inline code span, use backticks:

Here is some inline `code`.

For more help see http://daringfireball.net/projects/markdown/syntax

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.