(en historie i fire haikuer) (Billede af 631372 fra Pixabay)

Her er et haiku, jeg skrev:

Min kone siger
Jeg ka’ li’ edderkopper
Hun har kindbakker

Her er et haiku, min kone skrev

Så meget er sandt
Det er smukke kindbakker
Mænd falder for dem

Her er et haiku, min ven Per indtalte på min telefonsvarer:

Åh Gud nej
Hun spiser mig, hun spiser mig
Åh Gud stop nej!

Per er talblind, så det der med haikuer er måske ikke den udtryksform, han burde vælge. Haikuer sætter nogle grænser i form af det antal stavelser, man kan benytte – tre linier á fem, syv og fem stavelser – og hvis man bryder med dem, ryger pointen med øvelsen ligesom. Den skarpe begrænsning skærer helt ind til benet og tillader én at udtrykke noget, der kan lyde naivt, men samtidigt er sandt.

Her er et haiku, jeg skrev om mine kone:

Jeg elsker min viv
Jeg bringer hende gaver
Hun la’r mig leve