Hej Jakob

“Den bedste måde at skrive på” (og tillad mig en docerende tone – ahr, hvad? Bare et øjeblik -) er den måde, der er godt for én selv – finten er, at “hvad der er godt for én selv”, finder man kun ud af – ved at skrive. Det deciderede “halvfærdige” ( I know what you mean) er en “metode” til at opnå akkuratesse, om man så må sige (Tjek James Joyce – han arbejdede på den måde), men det er også et spørgsmål om temperament. Pær-Son-Ligt har jeg det ligesom Mark Hollis (Talk Talk), der i et interview har sagt, at man skal have et fandens godt argument, for at spille den næste tone – hvilket oversat til “forfattergerningen” må være ….. tillad mig en refrasering: “- efter min mening er”, at man skal have et argument for, hvorfor man skriver næste sætning …… hvis du forstår, hvad jeg mener ;-D

Pointer: – (og det er nok bare mig der er mærkelig) Ja, pointen skal være “indlejret” i indledningen.

Der er selvfølgelig ikke tale om det rene “give-away”, mere om noget konsekvens ….. Lad mig gi’ et eksempel fra en novelle, jeg har skrevet: – Vi har det sædvanlige tidsrejsebureau. Chefen indkalder medarbejderen til en samtale om, hvorfor medarbejderen skal overføres et andet projekt end det forestående. Chefen har et brunt menneskekranie stående på skrivebordet. Laaaaaaang diskussion om, hvorfor medarbejderens projekt termineres (world-building). Fordi: – kraniet er medarbejderens. Id est: – han vil dø, hvis han rejser tilbage i tiden til den tid og det sted, projektet drejer sig om.

– Og så var det vist O’Henry der mente at pointen skulle falde i det allersidste ord. Mindre KAN gøre det. Men – og i håbet om at have gjort mig forståelig – er det det jeg mener, og den måde det foregår på – i mit skriveværksted.

bedsteste hilsner Henning