Superkultur-podcasten: Afsnit 3.145926535897932384626433832795028841971693993751

Superkultur-podcasten: Afsnit 3.145926535897932384626433832795028841971693993751

Det er Superkultur-podcastens afsnit π — det irrationelle tal! — og værterne holder πkvarter fra de seneste, halvformelle afsnit ved at gøre noget de aldrig har prøvet før: En hjemmelavet spørgerunde, designet til at afdække offerets genre- og mediepræferencer. Hvilken fiktiv person identificerer Janus sig mest med? Hvad ville lydsporet til komedieserien om Allans liv være (hvis den var skrevet af Franz Kafka)? Hvordan πrouetterer samtalen fra kropsfunktioner til kvantemekanik?

Download her, eller abonnér på podcastens RSS-feed!

Og så er der konkurrence! Tre udgivelser fra forlaget Superkultur udloddes til bedste lytterhaiku. “Episk zombie-haiku”, “Scifi haiku omnibus” og “Da jeg var ung II” er stadig lune fra trykken. Deltag og vind før de køler af! Hør detaljer og vilkår i slutningen af afsnittet.

De løse links:

Janus’ temasang er det skjulte nummer fra Eläkeläisets album, Humppakäräjät. Allans ditto er Laura Illeborgs Åndssvage idioter.

Smagsprøverne i podcasten giver kun et fattigt indtryk, støt kunstnerne og køb deres musik!

Credits

Indledningstemaet er Glad Rags’ Social Kapital — hele deres usædvanligt lytbare album Wonder Under findes på Free Music Archive under Creative Commons’ Attribution-licens.

Udmarchen er Finis Comoedia af Dee Yan-Key. Hele hans œuvre — 98 albums i skrivende stund — er lagt på FMA under en CC-Attribution-NonCommercial-ShareAlike-licens.

Værterne er Janus Andersen, Anna Sejersen Riis og Allan Haverholm.

Spørgsmål, kommentarer, og hilsner til det superkulturelle folk kan sendes til podcast@superkultur.dk, eller på Twitter til @superkultur.

13
Jeg ser for mange serier! Episode 56 – Sort Ale og Fri Vilje

13 kommentarer

Jeg ved det, jeg ved det. Min ekskæreste er ikke bare finsk, men har også fulgt Eläkeläiset rundt på turne. Du kan tro, jeg fik terpet udtalen, da jeg forsøgte at blære mig med at jeg havde set dem på Roskildefestivalen…

Jeg holder mig (altid) til den her 🙂

Den perfekte måde at fralægge sig ansvar og holde fast i en eller anden form for identitet som bogorm :/

Når sandheden skal frem – og hvorfor ikke? – så er den numeriske (tilnærmelses)værdi af PI altså IKKE som angivet i overskriften. Ikke engang som 22/7.
At det så først er ude i 1000-delene, det går galt, det kan man så forholde sig til (eller som min svoger siger: ” – det styrer du selv!”).
Jeg vil hellere fokusere på det faktum, at overskriftens numeriske definition af PI gør forholdet mellem cirklens radius og omkreds større!
Og det er fandenflækkemig Superkulturelt, at anlægge et sådant perspektiv – at FORSTØRRE forholdet, at FORHOLDET mellem størrelser, får en højere værdi end de involverede størrelser og deres indbyrdes dialektik.
Hér begynder vi at tale om 3.-ordens-fænomener, altså hinsides “stimuli-respons”-modeller (Nål! Stik! = “Av!”), for et u-forklaret/udefineret, men yderst væsentligt 3.-ordens-fænomen er “bevidsthed”. Englændere og andre angelsaksisk-sprogede har skabt sig selv det problem, at “consciousness” og “conscience” ligger og kløjs i hinanden, rent fonetisk og – hm! – “bevidstligt”. Vi andre er mere heldigt stillede, og behøver ikke “ifrågasätta” samvittigheden ifht bevidstheden; så meget som at “samvittighed” må betragtes som et 4.-ordens fænomen. Rent teknisk, altså.
Men ifht PI (nu ikke længere “3,1415926”, men derimod “3,1459265”), så indføres der jo en alternativ verdens-geometri (eller kosmologiske symmetri), der sprænger den euklidske ramme-forståelse: – geometriske trekanter på konkave overflader har en vinkelsum på mere end 180 grader; lignende må gælde for cirkler, derfor også for PI, i den pågældende kontekst.
“Onde tunger” vil sikkert påstå, at I bare har fundet ud af at Jorden er rund. Men jeg vil anføre, at i et univers hvor forholdet mellem cirklens radius og omkreds er større end det den gængse tilnærmelsesværdi, er der mulighed for en observation af den u-kollapsede bølgefront, hvilket ikke så meget forkaster københavner-fortolkningen, som re-definerer paradigmet.
Og den manifeste virkelighed i et univers af en sådan beskaffenhed er fandme Superkultur 🙂

Du har ret, det er simpelthen lykkedes os at skrive pi forkert — ikke engang ét sølle tegn kan vi gøre rigtigt! Men pi er pi, det kan vi ikke lave om på. Jeg vil derimod opfordre det videnskabelige samfund til at fremover referere til overskriftens numeriske værdi som “Superpi”, for det er selvfølgelig en relevant konstant, som du påpeger, og derfor fortjener et fyndigt navn.

God ide!
Selve “øvelsen” – at vende en bagdel til en fordel – har et teknisk navn, som jeg selvfølgelig kommer på om lidt, men umiddelbart har glemt (åh, disse Vaughn Bodéske forglemmelsens urtåger).
“Super-pi” – selvrefererende, javist, men tilstrækkelig en vogue til, at det kunne have gang på Jord (“superstrenge”, “supersymmetri” og jarskagidarskajar). Under alle omstændigheder vil jeg godt låne “super-pi”, inden du copyrighter den til op over skorstenen 🙂

[…] Efter åh, så mange afsnit som gæst i Superkultur-podcasten, er det blevet tid for Anna at få en fast værtsstol i det transdimensionelle lydstudie. Det er selvfølgelig ikke noget, vores imaginære HR-afdeling kan tage let på, så Janus og Allan underkaster hende den samme (men forbedrede!) strøm af spørgsmål, de selv gennemgik i afsnit pi. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.