Paper girls (2022)

Paper girls (2022)

TMDb

I går aftes behøvede vi noget let underholdning, delt op i småbidder mellem ture til vaskestuen. Før vi vidste af det, havde vi set den halve sæson af Paper girls.

Sådan kort sagt? Den er ikke den Stranger things-klon, den er blevet beskyldt for at være, men flegner ud i sit eget, lidt bizarre univers i en hulens fart.

Uden at vide, hvor meget tv-serien holder sig til tegneserieforlægget, er der i al fald fem opsamlingsbind at trække på. Lad nu være med at klokke i det…

Det er ikke fordi jeg er videre investeret i Paper girls som tegneserie eller adaptation. Det ville bare være rart med en tv-serie, som ikke bliver forført af sin egen indre fortællemekanik (jeg kigger på dig, Dark), eller vikler et voksende figurgalleri ud over knapt planlagte fortsættelser (Stranger things)…

Tilføjet 5. august 14:38: Første sæson af Paper girls endte omtrent som frygtet: på en ikke videre forløst cliffhanger, der kun tjente til at dele hovedpersonerne op til næste sæsons uundgåelige, parallelle sidequests. Ér man blevet investeret i figurerne (som er blevet ridset lovende op i disse otte afsnit), så kan man kun se frem til at næste omgang er produceret.

Hvis jeg lyder træt er det ikke Paper girls’ skyld, men en generel overmætning af TV-serier uden ende.

5/10★

Oprindeligt anmeldt på Mastodon 1. august 2022, 15.45

0
Real play Episode 187 – Sommerskole 2022 – Infernøl Beach IPA og 90erne

Ingen kommentarer

Du har 0 nye beskeder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.