CHERNOBYL
Det vil være vanskeligt for “denne anmelder”, at benægte at han kommer udaf “Hvad Ska Væk? Barsebäck”-generations-segmentet, og bl.a. af den grund kommer “nærværende anmeldelse” nok ikke udenom noget politisk. På den anden side: – det er der sgu nok ikke nogen der tager skade af, hvorimod hård gamma-stråling varsler langtrukken, smertefuld død.
“Chernobyl” er en HBO-miniseries på fem afsnit (og kan lånes på biblioteket) og er af divergerende længde (309 minutter ialt). Og i al sin forfærdelige enkelthed, handler den om det forløb der ledte til, samt det forløb der var afledt af, eksplosionen (for det var det!) på atomkraftværkets RMBK-reaktor 4 i Chernobyl/Tjernobyl, 15 kilometer fra byen Pripyat, der var et sovjetisk mønsterprojekt (resultatet af to årtiers 5-årsplaner) – i 1986. 26. april, for at være eksakt!
“Chernobyl” er fra 2019, og handler altså om en katastrofe i 1986. Men jeg vil gøre opmærksom på Harrisburghændelsen 28 marts 1979 (også kendt som Three-Mile Island), som Tage Danielsson hér har en syrlig kommentar til:
Og i 1979 havde også “The China Syndrome” premiere.
I 1987 udgav Frederik Pohl romanen “Chernobyl”, der blev rost for ikke at være belastet af de sædvanlige troper om “dumme kommunister”, men behandlede katastrofen udfra ganske menneskelige – men også politiske og teknologiske – perspektiver. Og uden at ville påstå, at tv-serien er et plagiat, så er det præcis det, som “Chernobyl” gør. Dog med det “aber dabei”, at Tjernobyl-katastrofen var en konsekvens af “socialismens problem”. Og det er nu, der går politisk filosofi i anmeldelsen, så for de, der helst er fri: – spring næste afsnit over, men kom ikke til mig og græd, hvis anmeldelsens konklusion vil være forvirrende.
Et “socialistisk samfund” er i bund og grund et borgerligt projekt. Man yder efter evne, og modtager efter ydelse – betinge af, hvem der vurderer, hvad man har ydet. Hvilket er udgangspunktet for at flere mener, at Danmark er et “socialistisk land”. Derfor er det også komplet idiotisk at udnævne Sovjetunionen, Rusland eller Kina til at være “kommunistiske” – hvor man yder efter evne og kan modtage efter lyst og behov – eller bare henter det selv! Ork gud, jeg kender alle modargumenterne for muligheden af et sådant samfund, men det væsentlige, lige i den herværende sammenhæng, er at Sovjetunionen – anno 1986 – var et socialistisk …. c’mon: – et Socialdemokratisk samfund, med hvad dertil hører af stringent lovgivning, overvågning, kontrol, samt – ikke mindst – bureaukrati og MÅL-orientering.
I “Chernobyl” følger vi 4-6 personer – plus en bunke andre. Og deres tilværelse synes gradvist at køre ned mod et absolut nulpunkt, hvor værdien af liv er blevet ligegyldig – personligt såvel som generelt. Det eneste der tilbage er det mål (MÅL), der udløste katastrofen. Det er tænderskærende, og jeg får ondt i mine cellers DNA. Men det rammende og vigtigt.
Der er fremragende skuespiller præstationer over hele linjen, men lad mig fremhæve, at Emily Watson, Stellan Skarsgård, Jared Harris og Paul Ritter deltager i “løjerne”. Så hermed en varm anbefaling af “Chernobyl”
4 kommentarer
Er det ikke “modtage efter behov”?
Serien er desværre ikke så historisk korrekt, hvad politikken angår.
Men jo. Fascinerende serie.
Cé vrai! “modtage efter behov”. Det er mig der har tilføjet “lyst”. Men det hænger sammen med, at til trods for Marx’ dialektiske materialisme, samt teoremet om negationens negation – der udsiger noget om teknologiens betydning for samfundsstrukturen – var han i bund og grund økonom, og som sådan bundet op i den borgerlighed han både tilhørte og foragtede. Og hans “utopi” var egentlig bestemt af en teknologisk udvikling – i det kapitalistiske/borgerlige samfund – som han ingen mulighed havde for at forudsige noget som helst reelt om. Modsat os, der er bekendt med industrirobotter og algoritmer 🙂
Okay, okay – jeg er langt ude –
“Chernobyl” er ikke “politisk korrekt” ifht tidspunktet. Du har ret.
Men nu køber jeg ikke den der schrødingerkat, om at vi må betragte dyret som både i live og aflivet, hvilket i nærværende kontekst hænger sammen med, at sovjetisk/russisk historie – i skæbneårene 1985-1989 – må være et sandt maridt for historikere at gennemskue. Sært nok minder det mig om lan Moores “ekstraordinære gentlemen – nu med dame” KLODEKRIGEN, hvor Mr. Bond afslutningsvist konkluderer, at “officielt døde marsboerne af virus; beboerne i South London døde af …. marsboere!”
Så: – der er indført et par helte og noget hjemmestrikket sovjetpolitik i den tv-serie. Du har helt ret. Men den centrale problematik er tilstede og vedrørende. Og ellers kan man lige se den hér snas:
https://www.youtube.com/watch?v=ayLxB9fV2y4
goe hilsner Henning
Den forsøgte vi at se her i det lille hjem, men min kone blev så deprimeret af den, at vi måtte stoppe. Du pirker til min halvglemte tanke om at se den færdig på egen hånd, for det var tydeligt fra starten, at der var kvalitet i den.
Derudover er jeg chokeret – chokeret, siger jeg – over, at du ikke har den danske udgave af Pohls med. Den hedder nemlig “Skyen”. Og jeg har en erindring om at blive forvirret over den, når jeg er faldet over den, fordi han på omslaget er navngivet som Frederick.
Donnerwetter! – mit renommé har lidt ubodelig skade! Jeg havde ganske glemt den oversættelse. Måske hænger det sammen med, at den fik titlen “Skyen”. Hvem faen fik den tåbelige idé? Den kunne snildt ha’ heddet “Tjernobyl” for så var der da tonet klart flag, og navnet var jo ikke ligefrem ukendt på udgivelsestidspunktet (det er først sket senere, idet jeg er stødt på medstuderende, der havde den opfattelse at “det vist var noget med en flyulykke”). Måske har det været en fortsættelse af pressens udtalelser om at “atomskyen fra Tjernobyl vil drive henover Den Botniske Bugt” (sensationelt: – en sky der består af atomer! Ya’ don’t say! A cloud made of “Atoms”, ya’ say? Hells bells!)
“Frederick” – ja, nu er det godt nok også sjældent at hedde “Frederik” over there. Men måske hænger også dét sammen med, at forlag/redaktør ikke har haft helt tjek på mamboen. ikke kendte en dyt til forfatteren Frederik Pohl, men blot tænkte på, at der sikkert var en “sællert” mens sagen var “varm” (så at sige). Iøvrigt minder det mig om, at min engelske “svigerfar” mente, at det ville have været bedre, hvis mit navn var stavet med “k” istedet for “g” – hvilket kan være fuldstændig ligegyldigt, eftersom han alligevel udtaler det: “Hennink”.
Ubehaget er til at tage og føle på! Helt enig! Det hér er ikke til pop-corn og cola light – vi er mere ovre i hård sprut og Craven A. Alligevel syns jeg man skal se kalorius, udfra devisen om, at nogle film (og bøger) rykker ved det som Kant kaldte: “Den selvforskyldte uvidenhed”. Immanuel har til gengæld ingen forståelse for differentiering “intellekt” overfor “emotioner” (his loss!), og det er også derfor jeg lige nævner Michael Madsens “Into Eternity”. For hvor “Chernobyl” henvender primært henvender sig til mine følelser, er det mit intellekt der er udfordret ved “Into Eternity”. Begge dele er brændstof til mit politiske “Orlando Furioso”.
Eller på godt dansk: – Jeg syns du skal se den færdig på egen hånd, for der er kvalitet i den 🙂
Men det kan da være, at jeg skal “nedkomme” med en (personlig) oversigt over “nødvendige film”, så tak for “forstyrrelsen”, som det hedder når man udfordrer elevernes verdensbillede 😀