TMDb

Efter at have set det meste Star Trek syntes min sambo, hun var rustet til Lower decks‘ maskingeværsalver af dybe referencer til det omfattende, fiktive univers. For mig blev det et godt påskud for at gense de foreløbigt tre sæsoner i rap!

Omend dette er en tegnet komedieserie med fokus på et rumskibs menige mandskab, så svinger historierne sig problemfrit op i samme etiske og dramatiske dilemmaer, som har præget klassiske afsnit. Episoderne er her nærmest i snack-størrelse, omtrent halvt så lange som i f eks Next Generation, men ved at skifte fokus til de personlige (og ofte ret fjollede) sidefortællinger som altid var en del af førnævnte, får både gamle fortællinger og glemte skurke en saltvandsindsprøjtning. Hvem havde troet at vi skulle nyde at se pakleds igen? Ikke mig.

Eftersom en animeret serie ikke hindres af at tidligere Trek-skuespillere har ældets siden sidst, de var på skærmen, har der desuden været adskillige gæstestjerner fra Next Generation og Voyager. Et helt afsnit vies til et besøg med rumstationen Deep Space 9, og ærligt talt? Ikke et øje var tørt.

USS Cerritos’ faste figurgalleri er dog hurtigt blevet en af mine yndlingsbesætninger i Star Trek-regi, og der er mere eller mindre subtilt blevet bygget på deres baggrunde i løbet af serien. Beckett Mariner startede som en undercover nepo baby, men bliver nødt til at tage sin dybt vrangvillige rebelskhed til overvejelse efterhånden som hun modner i takt med sine kolleger og venner. Bradward Boimler er den evige men uheldige stræber, som med skiftende strategier forsøger at gøre karriere i Starfleet. Hans personlige lektie synes at være at bare være sig selv, men bare det kommer nok tage ham syv sæsoner at komme overens med.

Hvor Mariner og Boimler ofte stjæler rampelyset, udgør de entusiastiske Samanthan Rutherford og D’Vana Tendi i høj grad seriens bindevæv i kraft af interaktioner med de øvre trin i rangstigen, men også de får skærmtid til at belyse deres forhistorie. Seriens tredje sæson roterer for en stor del omkring hvordan Rutherford fik sine cyborg-implantater (og sin can do-attitude), mens der endnu er lagt i kakkelovnen for et ordentligt dyk ned i Tendis Orion-baggrund, med alle de sandsynlige fordomme som det indebærer.

Skibets ledende stab får også deres subplots, men lad os bare nøjes med at sige, at sikkerhedsofficer Shaxs er et studie i multifacetteret komisk figuropbyggelse.

Star Trek er aktuelt i gang med at æde sig selv med stadig mere absurd malken af etablerede figurer og kanon (se Strange new worlds og Picard), og her graves da også dybt i arkiverne. Til forskel fra rendyrket nostalgimadding tilføjer Lower decks imidlertid både originalitet, livsglæde, og en tiltrængt uærbødighed overfor franchisens arvesølv.

7.5/10★