Ovre på Fantastikken lavede Lise Andreasen og Niels Dalgaard, i 2016, tre afsnit med en slags “proto-robotternepåloftet”-podcast http://podcast.fantastik.dk/?p=56 . Og i et af de afsnit gør Dalgaard gældende, at han nok har det lidt svært med forestillingen om, at Computeren overtager verdensherredømmet, al den den stund at man dog blot kan slukke for kontakten. Hvilket er en “kortslutning”, om man så må sige, der også altid har fået mine mistroiske seler til at glide på plads igen (den joke må I selv ligge og rode med).

Hvilket falder ret godt i tråd med en artikel i WeekendAvisens tillæg IDEER, fra 28. april, 2023: “Taler du Danish, ChatGPT” (Nielbo og Baunvig). For pr. et par illustrative eksempler, samt nogle fagligt funderede overvejelser, kommer d’herrer frem til, at krabatens kompetencer begrænser sig til lige præcis de programmer den kører efter, og de programmer laver den ikke selv! Det gør mennesker!

Og selv når den “lyver”, ligeså stærkt som en Mustang kan køre, skyldes det udelukkende at dens prime directive er, at der skal leveres et svar, og har den ikke et korrekt svar, så giver den (bare) det mest sandsynlige, i forhold til den informationsmængde, den er i besiddelse af. Algoritme og logaritme (hvilket jeg bare skriver, uden at vide hvad det betyder), men aldeles ikke med nogen intelligens, der ligger på et højere niveau end en trænet hamster. Så: – no Ghost In The Machine.

Dalgaard, Nielbo, Baunvig og jeg er ihvertfald enige om, at det ikke er selve “maskinen”, man skal frygte, men mere de mennesker, der intentionelt propper specifikke programmer i den og får den til at køre. Vanvidsbilisme er ikke bilens skyld!

Og hermed kan man tale om en “U-vending” i forestillingen om den magtliderlige Computer. Hvilket så ikke siger noget om den “programmering”, der ligger bag de – tilsyneladende – intelligente termer, som moderne sprogbrug er besat med.

Så vi tager lige en “U-vending” til “uvendinger“.

Der er én altoverskyggende grund til, at jeg ikke kan holde dansk “public service” TV&Radio ud. Fuldstændigt ligegyldigt hvilken kanal. Og det drejer sig præcis om “programmering”, nemlig programmeret sprogbrug.

Med det samme skal jeg konfessionere, at jeg ikke er nogen albatros, når det kommer til grammatik eller tegnsætning. My loss! Men danske (tv/radio-)journalister har en endnu større rem af huden, hvilket er så meget værre, idet de faktisk er med-producenter af sprog. Og det er da slet ikke utænkeligt, at det bare er mig der er gammel og reaktionær og tvær og sur, men visse ting er mere algoritme end logik. Tillad mig nogle eksempler:

“Kan du åbne lidt op for, hvad I vil lave til næste år?” Er noget, der kan få det til at hvine i mine semantiske tandhalse. Nammenaltså, hør nu hér! Du kan lukke en dør eller du kan åbne en dør. Muligvis kan du “lukke døren op” (selvom, allerede dér….). Men at “åbne op for” er identisk med “lukke ud“, hvilket måske svarer meget godt til min opfattelse af det citerede spørgsmål, nemlig noget som spørgeren “bare lukker ud“.

“Kan du ikke prøve at sætte ord på?” Dette er illegitim omgang med betroede midler. Spørgsmålets ordlyd er direkte planket fra psykoterapiens domæne, og gennem noget “Lean” og “Coach” åbenbart havnet i journalistikkens “armory”. Men et interview er vel for pokker ikke en sitting hos en psykiater eller et møde i AA! Spørg om noget konkret, hvis du vil have et konkret svar, Fætter Journalist – og bliv os andre fra livet med “instant interrogation”.

“Hvordan vil I sørge for, at danskerne føler sig sikre?” Som er sådan et lidt tveægget sværd, idet det – gennem de sidste to årtier (9/11) – har været (mere eller mindre) skiftende regeringers slagsang at “danskerne skal kunne føle sig sikre“. Men det er lodret bavl, thi ingen regering (uanset hudfarve) kan sikre at nogen overhovedet føler sig sikker, og det er heller ikke formålet med en regering eller stat eller kommissariat. Formålet er at garantere sikkerheden – ikke følelsen.

(tegning af Lars Andersen, Berlingske)

På den måde er det ret sjovt (hm?), at observere hvorledes frygten for AI – manifesteret gennem brugen af de maskiner, “vi selv” har frembragt – kan få mere pis i kog, end den måde public service-medier mener vi skal informeres på.

Var det en hård kamp? JA, DET VAR EN HÅRD KAMP!

Var du sikker på at vinde? NU VAR DET JO EN HÅRD KAMP, MEN ….

Ja, undskyld jeg afbryder dig, men vi skal jo videre! Er du så træt nu? JA, JEG ER TRÆT NU! MEN …

Kan du ikke prøve at sætte ord på?