I foråret 2023 havde podcasten “Robotter På Loftet” fire afsnit (fire episoder), hvor Lise Andreasen og Niels Dalgaard lavede en minutiøs gennemgang af Douglas Adams’ “The hitchhiker’s guide to the Galaxy” (hørespil såvel som roman) – med “spoileralerts”, “svinkeærinder” og (ikke mindst) vægtige overvejelser om oversættelserne til dansk. Klart en anbefaling værdig.

Naturligvis (tør man næsten sige) kom podcasterne selvfølgelig rundt om “radioteaterhørespillet” Turen går til Mælkevejen, fra 1989, en gendigtning/oversættelse ved Jesper Klein og med så prominente medvirkende som Peter Steen, Henning Jensen, Søs Egelind og Peter Schrøder m.fl., og vistnok instrueret og/eller produceret af Carsten Grønning. Og man kan stadig få fornøjelsen på Bonanza, hvis man vil lytte det!

I forbindelse med “Turen går til Mælkevejen” (der – Jesper Kleins stavemåder taget i betragtning – nok rettere har været betitlet “Turen gaar til Mælkevejen“) nævner Niels (“loftrobot”) Dalgaard at han ikke er bekendt med nogen anmeldelse af hørespillet – måske er hørespillet slet ikke blevet anmeldt noget sted.

(photo-copyrigt Ekstra Bladet)

Vel vidende at dansk presse og “public service” generelt ikke er helt tryg ved science fiction, forekommer det yderst sandsynligt, at der ikke har været et eneste “pip” om Turen. Men med opbuddet af involverede koryfæer og andet godtfolk, forekom det mig at der – trods alt – måtte kunne findes et eller andet skræp om det stykke radioteater. KomOn! Danmarks Radio, Jesper Klein, Peter Steen, Henning Jensen ….! Der må være grænser for ignorance i Jubelåret 1989! Så på den måde var det ikke Dalgaards udtalelse, i sig selv, der provokerede mig, men derimod et eget indestængt “det kan ikke være rigtigt! Der må være noget!!”, som foranledigede min “research-rejse.

– Og derfor gik jeg igang med at lede efter en anmeldelse af radioteaterhørespillet! OG til en begyndelse helt ud i det blå: “google; Turen går til Mælkevejen + anmeldelse”. Wikipedia: Jesper Klein, bibliografi/referencer. “Litteratursiden”, “Bibliotek dot Danmark”, “Danske forfattere”. & så gik der tid med det, uden noget nævneværdigt resultat.

Pr. erfaring ved jeg, at direkte kontakt til Danmarks Radio/TV kan være noget af en prøvelse, dersom det spørgsmål, man ønsker at fremsætte, ikke allerede er oplistet i Danmarks Radio/TVs egen “Hvad vil du spørge om? Se og vælg fra liste nedenfor” –

Ikke desto mindre var det vel fornuftigt, at gå til “kilden”, selvom det sandsynligvis ville resultere i megen indestængt arrigskab over alt muligt “du har nu følgende 12.967 valgmuligheder: tryk!” Alligevel gjorde jeg det, og ad hysterisk mange omveje og “tryk” og “du er nu nummer sjok i køen“, blev jeg stillet om til “en medarbejder“. Der så kun kunne orientere mig om, at “ – jammen det er jo så umådeligt længe siden det hørespil blev lavet!” JA, UHA! I forrige årtusinde og alting (vreden, gudinde, besyng, som ramte medarbejderen!)

Og jeg tror, jeg svarede noget om, at Det Nye Testamente vistnok også var af ældre dato, men alligevel blev anmeldt en gang om ugen i dertil indrettede institutioner. – Og nu om dage kan man beklageligvis ikke knalde røret på; man må nøjes med en rød knap (eller en blå pille) for at vende tilbage til en normalturbulent, men dog genkendelig, hverdag.

Men sådan leger vi ikke, makker!

For der må dog være én kilde, der ved mere end andre, så jeg kontaktede Sebastian Klein aka Doktor Pjuskebusk alias Son of Jesper Klein, hvilket kun kunne lade sig gøre over hans booking-hjemmeside -bureau. Men hvo intet vuffer, intet vinder, så det blev en høflig henvendelse direkte til kontoret, fremført i absolut civiliserede vendinger med en del lovprisninger af indslag som “Gæt en lort” (og for de, der ikke skulle være bekendt med “Naturpatruljen”: – glem det!). Og sandelig om ikke jeg fik et lige så høfligt svar, hvoraf det (mærkværdigvis?) fremgik, at Sebastian Klein 1) intet kendte til Jespers “Turen gaar til Mælkevejen” & 2) -som følge heraf heller ikke kunne hjælpe mig vedr. noget om anmeldelser, eftersom 3) ” -det lader til at du ved mere om det, end jeg gør”!

Og det svar bragte mig lige ud ad en tangent, der er emnet uvedkommende, men som jeg alligevel lige vil fremsætte, nemlig spørgsmålet: ” – Hvad ved vi egentlig om, hvad vores fædre (forældre) gik/går og laver? Og har vi lyst til at vide det??”

Det er på det hér tidspunkt, at det står mig klart hvorfor Niels Dalgaards udtalelse ikke drejer sig om selvvalgt uvidenhed (for nu at fejlcitere Emmanuel Kant), men snarere om det helvedes besvær det er, at finde de rette kilder i forbindelse med en research – helt bortset fra, at man i det hele taget har haft motivation til at vælge, at lave pågældende research. Der er spørgsmål og så er der spørgsmål. Quis, quid, ubi, quibus auxiliis, cur, quomodo, quando? som enhver god detektiv bør spørge sig selv. Og ligesom med hensyn til alt andet, er der kun én farbar vej: – hårdt arbejde! På pladserne! Parat! Bang! (dansk forfatter, 1857-1912)

Og i den, noget nedslåede (thi ikke alt kan være blot fis&ballade) tilstand, begyndte jeg nødtvungent at tænke mig om:

Man kunne vel gå ud fra, at visse større dagblade i Dronningeriget Danmark, muligvis kunne have interesse i en anmeldelse af “Turen gaar…”, netop på grund af de ovenfor skitserede omstændigheder. Så jeg skrev copy-pastede mails til INFORMATION, WEEKENDAVISEN, BERLINGSKE TIDENDE, POLITIKEN og AKTUELT. Og nu bliver det faktisk ret sjovt:

– for det eneste svar, jeg fik, var fra Camilla på POLITIKEN, der kunne meddele mig, at POLITIKEN ikke havde haft nogen anmeldelse af hørespillet. Men Jyllandsposten og Berlingske Tidende havde – endda på samme dato (25/9-1989), og Berlingskes kunne kun bestilles over Det Kongl. Bib. og i tilgift fik jeg lige en belæring om rettighedslovgivning, og den slags “os researchere” uvedkommende. Men Camilla medsendte en faksimile af det avisopslag, hvor Jyllandsposten havde anmeldt “Turen“.

Og hér bliver det interessant. For ovenover anmeldelsen af “Turen“, er der en artikel om Dario Fo, og så begynder det alligevel at have forbindelse til ‘patafysik, Superkultur og absurd komik a la The Goons, The Footlights (hvor Douglas Adams trådte sine tøfler) og senere Sergeant Monty’s Lonely Flyers …. eller hvordan det nu er, det er.

Tør jeg iøvrigt lige nævne:

Claudius Quidest

Rig romer.Claudius var et meget anvendt fornavn i romertiden. Quid est betyder hvad er på latin.Optræder i LAUR

Over Biblioteksvagten fik jeg, i løbet af et par dage – helt udenom Det Kongelige – anmeldelsen fra Berlingske Tidende tilsendt (tak Vera). Og den er lidt mere sprælsk og entusiastisk end den udvidede notits i Jyllandspesten, hvilket man forsøgsvis kan udlægge som forskelle mellem de to dagblades redaktionelle linier, men måske snarere handler om de pågældende skribenters forhold til forlægget, alternativt: – interesse for molevitten.

Men ihvertfald: – Hørespillet kan høres og det er blevet anmeldt i danske medier (dvs. aviser), og hermed kan jeg blære mig med, at jeg har foretaget et stykke grundforskning, der muligvis kan komme fremtidige litteraturforskere til gode. Hep hey!