TMDb

Det er en mørk og stormfuld nat. De tre stooges Byron, Shelley og Polidori krukker en hysterisk stemning op efter en seance. Mary forsøger at bevare fatningen, men hendes halvsøster Claire ser ud til at være besat — af Byron, men også det væsen, de har fremmanet.

Ken Russells film drukner i de selvfede dandies’ pladder om deres manifeste skæbne, men der er vist en historie et sted, som gerne vil ud.

Anna har tidligere snakket om Russells The devils i Superkultur-podcasten, og selv om vi har set forskellige film af ham, virker det som om han ofte er mere optaget af at være jazz hands-outrageous end i at formidle sin historie?

I dunno, jeg kunne godt lide Russells mere scifi-prægede psykodrama Altered states, men også den lugtede lidt af kunstneren som stuver i sin egen kælne selvforståelse. Lidt for lang, lidt for ufokuseret, lidt for lidt…

Hvis det ikke var fordi han har instrueret så mange gode skuespillere, ville jeg nok bare arkivere Russells film under “ikke min kop te”. I Gothic udgør Mary og Claires støtterolle og ofringer for poeterne en skarp kant, som gemmer sig under overfladen af f eks Julian Sands’ Shelley som hele tiden er oppe i falsetten af oprør over udefinerbare følelser og syner.

4/10★