AI’erne kommer (igen, igen)
Nu kan de det hele, de kan både skrive tekst, lave videoer, generere fotorealistiske billeder og swappe ansigter. Og nu også lave tegneserier. Det er i hvert fald hvad AI Comic Factory påstår at deres elektronhjerne kan. Desværre (eller heldigvis) er den ikke ret god til det med historie, spændingskurver, temaer og lignende.
https://huggingface.co/spaces/jbilcke-hf/ai-comic-factory
Som med de fleste andre ‘AI’ maskiner, skal man bare give den et par prompts og så går den ellers i gang. Den kan lave serier i alle mulige forskellige tegnestile, lige fra japansk over belgisk/fransk til den moderne amerikansk stil.
I de to tegneserier jeg fik maskinen til at bygge, bad jeg den om at lade ninjaer angribe den Internationale Rumstation, og i den anden om at lade ninjaer angribe Tivoli på jagt efter nogle diamanter. Jeg vil lade resultaterne tale for sig selv. Den er sjov at lege med, men det er ikke hos AI Comic Factory at man skal få sit ugentlige tegneserie fix.
1 kommentar
Det er interessant, hvordan man kan læse et anstrøg af en handling ind i den første, mens den anden bare falder fra hinanden og bliver en sær omgang referat/prompt/galleri.
Men lige præcis formuleringen “The men retaliate in their native tongue” kan jeg faktisk godt lide 🙂