– Are you prepped or not?
For adskillige år siden (yngre bronzealder – eller lige deromkring) læste jeg en relativt lærd artikel om, hvorfor rejser til planeter i andre solsystemer lige præcis IKKE kan sammenlignes med, at pakke kufferten, campingvognen og smide ungerne ind på bagsædet af mazdaen, med besked om at knytte sylten. Der er kvalitative forskelle – der virkelig GØR en forskel!
I heldigste tilfælde er dine oplysninger om pågældende planetsystem fire et halvt år gamle (lyshastighed, du ved, og alt det dér) og det bliver jævnt værre. For hvad nu hvis Rudkøbing eller Lemvig slet ikke er der mere?
Lad os for en stund glemme alt om, hvordan du kommer dertil: – Hyperrum, FTL, SpaceFolding, eller hvad nu Syvmilestøvlerne kan kaldes. Men kan du også komme hjem, hvis det nu er noget lort – eller kan du “flyve videre”? Og hvor kommer energien til dét fra? Og hvad med landingsfaciliteter? Der er jo ikke nogen der ved du kommer! Og hvorfor skulle “de” have beredt dig vejen?
Men det har du selvfølgelig tænkt på. For enten kan dit stjerneskibe “make planetfall”, eller også har du taget smarte landingsmoduler med “go-buggies” med.
Og når du så er blevet gift med Kejserens datter, hvad er det så egentlig du vil – og hvis det har noget at gøre med råstoffer eller værdier, har du så plads til det – og hvad nu?
9. marts iår fik podcasten “Sara og monopolet”, som kan lyttes hér , et lytter spørgsmål vedrørende “prepping”.
Jeg er fabelagtigt fascineret af “preppers”. Og hver gang talen falder på det (dem?) føres jeg tilbage til filmen “Highlander”, hvor én eller anden “marine-freak” er blevet spiddet af skurken “The Kurgan”, og beklager sig til politi-kommisæren: ” I can’t protect myself”! Nej, Bror Batman, men var det ikke dig selv, der kørte rundt i byen med en maskinpistol for selv at finde balladen?
Og nu lader så til, at et ærke-amerikansk fænomen (“prepping”) har nået disse sjølundske himmelstrøg – hvilket ikke gør det mindre fascinerende, omend mere uforståeligt.
De helt store “must haves” i forhold til prepper-tanken er 1) vand i dunke, 2) dåsemad, 3) frysetørret mad, 4) benzin, 5) ris og pasta, 6) batterier, 7) lygter, 8) sengeudstyr (menes der soveposer?), 9) husgeråd (??), 10) våben …..! Ahr! Der var den! Våben -det var sgudda det jeg (eller du) glemte i min stjerneskibs-analogi. For enhver ved jo, at når strømmen “går”, så kommer naboerne strømmende med oversavede jagtgeværer, plaffer mig og min hustru ned og stjæler vore forsyninger af Cambell Soup og vores ris! Sådan er det bare …
Ganske overordnet ville det måske være fikst, at afgøre med sig selv, hvad det egentlig er, man (“du”) “prepper” i forhold til. Hvis det er en
– så er det sgu ret ligegyldigt, hvad du har preppet – det slutter om et ganske kort øjeblik. eller efter et par måneders svær sygdom. Er det
Har du tænkt dig skyde dem? Hvad med at invitere dem på suppe?
I sin roman “Excession” introducerer Iain M. Banks begrebet OCP – Out of Context Problem! Eksemplet Banks bruger er conquistadorernes ankomst til Sydamerika/De caribiske øer: – kanoer af jern og rør der ryger og dræber. Indarjanerne har ikke en chance – hvor skulle de ha’ den fra? Hvilket må lede til den finurlige antagelse, at du kan ikke forberede dig til noget du ikke ved, hvad er!
Hvilket – atter engang og igen – fører tilbage til kernen i “prepping”. Ja, jeg ved godt hvad jeg mener om det, nemlig at det ikke er værd at stille sin cykel i. Den “virkelighed” der følger efter en katastrofe af globalt omfang, kan ikke lokalt afhjælpes af en kasse fyrre-watts lyspærer eller hundrede dunke postevand. Og ideen om, at det er et personligt anliggende at “protecte” sig selv er et decideret menneskefjendsk synspunkt. Men primært er det mest hullede i hovederne, at der ikke tænkes konstruktivt (og jeg taler aldeles ikke om “konflikten i mellemøsten” eller “krigen i Ukraine” eller “midtvejsvalget i USA”). For det er med situationen som helhed, såvel den lokale som den globale, at – direkte hentet fra Niels Bohr Instituttet – at:
Der er ting vi ved
Der er ting vi ikke ved
Der er ting vi ved, at vi ikke ved
Der er ting vi ikke ved, at vi ikke ved
Welcome to the world!
4 kommentarer
Ha, “hvilken suppe byder du uventede gæster?”
Jeg tror vi er på samme bølgelængde mht prepping, men jeg ser det sive ind i almindelige samtaler — “Burde vi ikke se at få en ny kriseberedskabsbrochure fra det offentlige?” “Hvad har du lagt til side til når Krisen rammer?”.
Og jeg forstår godt uroen med Putins sabelraslen og Israels voldsherredømme i Gaza, og den generelle politiske bevægelse over til højrefløjens selvtilstrækkelighed, fremmedhad og afvikling af samfundet. Særligt foruroligende for mig er det, at alle disse tager fokus fra klimakrise og, du ved, alle de goder vi kunne fordele, hvis ikke banker og andre milliardærer havde travlt med at holde dem for sig selv.
Men jeg vil sgu ikke lade mig rive med af det skrækregimente, Putin & Fredriksen & Thiel & andre magtinteresserede udøver for at holde befolkningen i ubalance. Heller ikke vil jeg lulle mig ind i en tryg illusion om at alt er okay — det er det langt fra, men jeg ved, jeg ikke bliver sikrere af at have et campingblus og fem kilo tørrede kikærter i skafferiet.
Skræk&Rædsel-kampagner er glimrende substitutter for oplysende information – og så sælger det bare bedre.
Til enhver tid vil mit spørgsmål være: – når vi diskuterer dette emne, hvorfor gør vi så det? Og når vi diskuterer præcis det, så diskuterer vi ikke et andet emne! Men ved vi, hvilket der er det vigtigste – eller det bestemmer andre måske for os ….? Og den beslutning lader vi os nøje med?
Sapere aude: – hav mod til at frigøre dig fra din (nej, ikke dig, Allan) selvforskyldte uvidenhed!
Hvem, hvad? Hvorfor er netop min uvidenhed fritaget for selvforskyldt-…hed? Jeg er lige så lidt forskellig som ham bagerst i folkemængden i “Life of Brian” 😄
Allan! What about: – noooo! Beskedenhed tjener enhver, mens forstillelse er en grimmer ting! Og iøvrigt har Kant ikke ret – de allerfleste er ikke dummere, end de får besked på at være. Beklageligvis er det åbenbart bare nemmere, at acceptere den slags beskeder. Med en lille omskrivning: “Tro – for helvede! at du er klogere end os!” For det er du – og det gælder også dig, Allan 😀