Teaser forskræp: “Legenden om Huset Ng’Ffatt”
Om føje tid vil der – hér på Superkultur – blive påbegyndt en god gammeldags feuilleton, på ikke under 6 afsnit, hvis handling udspiller sig i en fjern og afsidesliggende fortid, længe før nogen nedskrevet historie fandt udtryk, eller blev bevaret for eftertiden.
En beretning om Kongeriget Skalmeria, om sværdet Jermod, og om en pagt Skalmerias konger, fra fordums tid, havde indgået med magter af en størrelse og orden, det ikke er menneskelige sjæle begunstiget at forstå.
Beretningen er skrevet udfra de dokumenter, der kom mig i hænde, da jeg som tyveårig var med til at rydde op i en kælder på øen Nessebar, udfor den bulgarske solkyst ved Sortehavet.
I fyrre år har jeg kviget mig ved, at give disse sandheder videre. Men da jeg nu nærmer mig støvets år, finder jeg det både timeligt og rimeligt, at Verden får besked om den sandhed, der ligger bag nødvendigheden af royale arvefølger, således at Verden ikke skal gå under i et ragnarok fra dimensioner, hinsides menneskers fatteevne.
Derfor er den beretning, der snart kommer hér på Superkultur – i 6 afsnit – værd at følge:
LEGENDEN OM HUSET NG’FFATT
Ingen kommentarer