Jeg læste det meste af Suarez’ bog Daemon men blev til sidst sur over det rodede plot, de papirtynde karakterer og de superirriterende plothuller og selvmodsigelser der er i bogen.

Matthew A. Sobol, som er et computergeni og spiludvikler på mmorpg spillet The Gate, udvikler en computerdemon. En konstruktion som minder om en AI, men er uendeligt meget mindre i skala. Den bliver beskrevet som et logic tree, hvor demonen registrerer hvad der sker i verden og så reagerer på det.
Lidt som i et computerspil, en “If [x] then goto 30”. Så ikke videre avanceret, og for at opnå gude AI status for ens program, så skal man lidt kunne forudse alting.

Bogen starter med mordet på to af hans medarbejdere, som har hjulpet med skabelsen af programmet. Det blev aktiveret da Sobol døde, og inficerede tusindvis af computere.

Da FBI dukker op for at undersøge hvad der foregår, så viser Sobols hjem sig at være en dødsfælde. Fyldt med nederdrægtige dødsmaskiner, selvkørende morderbiler og flammekastere. Dødshuset slår adskillige FBI agenter ihjel og så springer vi et halvt år. Hvorfor slår han FBI agenter ihjel? For at bruge hændelsen som PR, fordi der er ikke noget som mord og hærværk, til at drage internetfolk til ens sag. Den slags elsker de bare helt vildt.

På det halve år, har Demonen spredt sig og er begyndt at lave forskellige fraktioner, og hyrer folk til sine celler. Det gør den med superavanceret teknologi og på en måde der ikke rigtigt giver mening i forhold til hvordan den tidligere er blevet beskrevet.

Rekrutteringen sker via hans online rollespil, hvor rekrutterne kommer med i forskellige klaner og får xp for at gøre som demonen siger. Som feks at storme en narkobule, skyde alle derinde for at redde en knægt. Rollespillere vil tilsyneladende gøre alt for xp. Havde det nu været 4chan han havde rekrutteret fra, så havde det måske givet bedre mening. Det er jo trods alt derfra Quanon stammer, så de tror jo på hvad som helst.

Formålet med Sobols plan er også lidt uklart, men efter at have kigget på wikipedia så er det at lave et cyberdemokratisk samfund, hvor alle er lige og det militære industrielle kompleks ikke styrer alting. Og uforklarligt, så sker det bedst ved at myrde en masse folk.
Mja, jeg var ikke imponeret. Måske hvis demonen havde været en rigtig AI og ikke blot et computerspils logiktræ, så havde jeg været mindre irriteret.

Uklarheden over demonens formål var træls, havde vi kun fulgt dens modstandere, så havde det været fint. Men mange af karaktererne vi følger er Demonens agenter. Jeg blev træt af de mange “handlinger” der skete, uden en forklaring. Hvor skal vi hen? Det viste romanen ikke.

De papirtynde karakterer gjorde heller ikke situationen bedre. Så halvvejs fra Aarhus mod Viborg stoppede jeg bilen, og skiftede over til DRlyds Kampen om historien. Det var uendeligt meget mere tilfredsstillende at høre to eksperter diskutere holocaustbenægtere.

Det her bliver endnu en af de bøger jeg aldrig kommer til at gøre færdige.