William Gibson: Pattern Recognition

William Gibson: Pattern Recognition

SAMTIDS PRE-CYBERPUNK ELLER TECHNOCULTURAL FUTURE-PRESENT. Lad mig sige det med det samme, jeg er vild med William Gibson. Han leverer som regel altid kvalitetsromaner, og denne gang har han gjort det igen, skrevet en fabelagtig interessant og fuldendt roman.

Cayce Pollard er en coolhunter. Hun arbejder med at gennemskue, hvad der bliver det næste nye hit og hvilke logoer der dur og ikke dur. Cayce lider nemlig af en særlig allergi – hun er allergisk overfor logoer, hvilket gør hende i stand til at gennemskue effektiviteten af dem ved første øjekast.

I sin fritid dyrker Cayce et internet fænomen, Footage, en særpræget serie af anonyme filmklip, der dukker op på nettet. Ingen ved hvem Skaberen er eller hvorfor de bliver oploadet. Footage klippene er af så stor kunstnerisk kvalitet, at folk overvejer om det er det nye århundredes Kubrik der arbejder hjemme fra sin garage. En anden teori er at det er en af de store Hollywood instruktører, der er i gang med en langsigtet web marketingsstrategi for sin nye film.

Hubertus Bigend, Chefen for marketingsfirmaet Blue Ant, hyrer Case og teknotroldmanden Boone Chu, til at finde ud af hvem Footage Skaberen er. Samtidig har ParkaBoy, Cayces ven fra internettet, hørt rygter om et skjult vandmærke i en af Footage klippene. Rygtet fører Cayce og Boone, med ParkaBoy på sidelinjen, til Japan.

Cayce bliver skygget og hendes lejlighed i London bliver undersøgt, men hvorfor? Hvem er interesseret i at vide hvad Cayce ved og hvorfor er Footage klippene så vigtige?

Der er ikke meget direkte science fiction i Pattern Recognition. Man kunne nemt argumentere for at det ”kun” er en thriller. De eneste SF elementer er footage klippene og Cayces logo allergi. Men når jeg læser den, er der en fornemmelse af cyberpunk liggende lige under handlingen, forstået på den måde at alle de klassiske cyberpunk elementer og virkemidler er med: skygge agtige korporationer, yakuzaen, russiske gangstere og industri spionage. Det eneste der mangler er den avancerede teknologi. Så derfor pre-cyberpunk. Science Fiction Studies og Science Fiction Weekly bruger begrebet technocultural future-present, men jeg kan bedre lide samtids pre-cyberpunk.

Romanen er fantastisk skrevet. Tæt, intens og smukt. Gibson har tydeligt ordet i sin magt og det er meget heldigt for os, læsere, at han har valgt at bruge sine evne i det godes tjeneste.

Pattern Recognition blev nomineret til BSFA Award 2003 og i 2004 til Arthur C. Clarke Award og Lucus Award.

0
Dennis Jürgensen: Benny og Brian med ketchup og sennep Christopher Moore: Lange Tænder

Ingen kommentarer

Du har 0 nye beskeder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.