Var der en dansker ombord på Mary Celeste?
Jeg må starte med at sige, jeg har meget ringe slægtsforskning-fu, eller lignende evner som ville klæde mig på til at hige og søge i (digitaliserede) kirkebøger. Det er et meget tålmodigt og tidskrævende detektivarbejde, jeg ikke har følt trang til hvad min egen familie angår, og andre i slægten er desuden allerede langt nede i arkiverne. Næ, for at få mig aktiveret i forhold til en omgang research i historiske dokumenter kræves mere eksotiske tildragelser — for eksempel en velkendt masseforsvinding til søs.
Begyndelsen til myten om Mary Celeste
For et par år siden rodede jeg rundt på nettet for at finde ud af mere om skibet Mary Celeste, som blev fundet forladt og på drift ud for Azorerne i 1872. Der var ingen tegn på at skibet var blevet bordet, eller at de ombordværende havde været nødt til at forlade skibet. De var bare … væk. De mystiske omstændigheder satte selvfølgelig diverse vilde spekulationer igang; var skibet blevet angrebet af en kæmpeblæksprutte, havde alkoholdampe fra lasten drevet besætningen til vildelser og mytteri — eller kunne det være noget overnaturligt?
Det er svært at skelne mellem fakta og opspind; Arthur Conan Doyle skrev en novelle baseret på forsvindingerne, og hans fiktion blandede sig snart med diverse hypoteser og påstande opfundet for at underbygge dem. Og gåden om Mary Celeste inspirerer fortsat både fiktion og mere foliehattepræget spekulation. I den mere superkulturelle ende besøgte Doctor Who skibet i et afsnit fra 1965 (det var selvfølgelig en dalek-patrulje, som skræmte besætning og passagerer til at springe overbord) .
Jeg var selv på udkig efter et frø til at spinde eget arbejde videre fra, men det er ofte sådan, at man leder efter én tråd at hive i, og pludselig trevler man en helt anden trøje op. Med så få reelle kendsgerninger i sagen fik jeg øje på interessante detaljer i det forhåndenværende: Wikipedia og andre onlinekilder opgiver, at selv om Mary Celeste var registreret i Nova Scotia, var flere besætningsmedlemmer fra Nordeuropa. Andenstyrmand Andrew Gilling, skal således være født i New York af dansk afstamning, mens fire lavere rangerende matroser (?) kom fra det frisiske vadehav. Men en bredere internetsøgning gav et lidt andet billede.
Den svageste antydning af metodologi
Jeg må indskyde to bemærkninger her om metode: Først, at jeg har foretaget al research ved hjælp af min browser — men fordi jeg generelt er skeptisk overfor internetbobler og tilpassede søgninger, har jeg som regel søgehistorie og geografisk placering slået fra (og ja, jeg holder mig langt fra Google). Det betyder, at jeg af og til får lidt skæve resultater, for eksempel på andre websites og sprog end jeg ellers ville finde. Det er ofte en bonus, som giver mulighed for flere lykketræf end diverse algoritmer tillader…!
For det andet, som Moliére skal have sagt, “brændestykker og brændestykker er to forskellige ting” — og jeg er så godt som sikker på, at han talte om Wikipedia-sider! I sagens natur er Wikipedias mere end 60 millioner opslag skrevet af brugere fra hele verden, på hver deres sprog, og der kan være stor forskel i både omfang og kilder(s troværdighed) selv imellem opslag på samme emne, men forskellige sprog. Der er en vis indsats for at oversætte og sammenflette data fra sider på forskellige sprog, men fordi det hele er frivilligt men omfattende arbejde virker det ikke som en på nogen måde komplet harmonisering.
Således faldt jeg nærmest tilfældigt over den frisiske version af Wikipedia-opslaget om Mary Celeste, som afviger fra den engelske udgave ved, at den dels angiver mere detaljerede persondata om de menige sømænd fra Nordfrisland, specifikt at de kom fra øerne Før, Amrum og Westerende. Mere spændende for en dansk læser hævder artiklen, at andenstyrmanden Andrew Gilling ikke var andengenerations dansk-amerikaner, men var født “Andres Jensen Gylling” i Kolby, Samsø.
Ned i Samsø (kirkes) kaninhul, og videre
Dette bekræftes i al fald delvist af den online, digitaliserede kirkebog for Kolby sogn 1850, hvor Anders Jensen Gylling, er optegnet som født 30. september 1850 (se ovenstående link under #34–90 i “det almindelige Levns.-Register”), søn af Jens Christensen Gylling og Mette Margrethe Andersdatter. Kolbys kirkebog fortæller også, at Anders Jensen Gylling blev konfirmeret i efteråret 1864, med bemærkningen “Dom for Kundskab og Opførsel: Udmærketgod Forkundskab. Meget god for Opførsel”.
Kirkebogens optegnelser fandt jeg via den frisiske Wikipedia-side, men jeg måtte ud i (for mig) mere esoteriske registre og lister for at spore, om denne Anders på nogen måde kunne forbindes med den “Andrew Gylling”, som angives på Mary Celestes mandskab. Jeg fandt ingen optegnelse i afgangslister 1853-1875, som tyder på at han på egen hånd skulle være flyttet fra Samsø. Omvendt ser han heller ikke ud til at være blevet og have giftet sig i Kolby sogn (før 1891).
Kunne han være udrejst med sine forældre, f eks til USA? Faderens navn er heller ikke optegnet i afgangslisterne som fraflyttet. Iflg Folketælling 1870 boede Anders Jensen Gylling ikke længere på Samsø. Derimod var hans mor (nu Mette Margrethe Gylling) blevet enke siden folketællingen ti år tidligere, og boede alene med sin mor.
Ifølge Københavns politis udvandrerprotokoller er én Anders Gylling udrejst fra Samsø til New York — men i 1889, så dette skulle i så fald være en yngre slægtning. Udvandrerprotokollerne “indeholder det store flertal af udvandrere, som har købt en oversøisk billet af en dansk rejseagent, men ikke de der har købt billet i udlandet, eller slet ikke har købt billet (f.eks. sømænd)” (min fremhævelse). Dette er interessant, fordi en anden, samtidig samsing, Jens Pedersen Gylling (1794-1875) omtales som “skibsejer”. Kunne det tænkes, at vores Anders har fået plads på et atlantergående skib ejet af en fjern onkel, og fra New York er fortsat ombord på Mary Celeste?
Videre spor (og en deus ex machina-afslutning)
Der kan være mere at hente om familierelationer og øens søfartshistorie i “Slægten Gylling fra Samsø” (Nordisk Slægtsforskning, 1975), som tilsyneladende tager udgangspunkt i JP Gyllings liv og familie: Bogen er kun tilgængelig til læsning, ikke udlån fra Det Kgl. Bibliotek, og der satte min lænestolsforskning altså stop. I al fald begynder der at tegne sig et billede af almueliv for 150 år siden på danske småøer, hvor alle mere eller mindre er i familie med hinanden — og hvor livet som sømand på de syv have sikkert har været mere lokkende end at forsøge at dyrke den samme sandjord som ens far og farfar.
Og jeg har indset i den her sporadiske research, at det er en del af fascinationen ved slægtsforskning, selv om det ikke er ens egen. Den er et dyk ned i historien, som ikke har at gøre med kongerække, adel, slag og generaler. Det er ikke de skæbner, vi ser afbildede i storladne oliemalerier fra samtiden, men måske som baggrundsfigurer eller del af brogede mængder i mere ydmyge afbildninger. Den handler om de undersåtter, soldater og sømænd, som kun er navngivne i forbindelse med deres fødsel og kirkehandlinger— med mindre altså de på anden måde væver sig ind i historiske kilder som avisartikler, hvadenten de gør sig uheldigt bemærkede som stratenrøvere eller hekse, eller som her bare forsvinder i den blå luft.
Da jeg nu sad og skrev mine gamle noter sammen, kunne jeg ikke lade være med at søge bare lidt mere på Gyllingerne fra Samsø, og fandt nu Anders Jensen Gylling i den lokalhistoriske slægtsdatabase Samsoe roots. Her er både han og hans bror Christen optegnede som sømænd; Anders til og med som styrmand, hvilket kunne være endnu et anstrengt indicie som lige ved og næsten knytter ham til det mystiske, forladte skib. Men det er som om, jeg taber sporet af Anders allerede før han kan blive til Andrew, og forsvinde mere definitivt sammen med resten af dem, som var ombord på Mary Celeste. Og dog.
Klikker man sig ind på oversigtsiden for Anders Jensen Gylling på Samsoe Roots, står det hele pludselig sort på hvidt: “Sømand Styrmand Anders Jensen Gylling, født 30 sep. 1850, Kolby S Samsø Holbæk, død 1872, Forlist ved Azorene/Atlanterhavet“. I notaterne fremgår det desuden, at “Avisartikler i ‘Der Nordschleswiger’ beretter i mange afsnit om Mary Celeste’s forlis. Andrew Gilling (Anders Gylling) var 2’den styrmand og 25 år gammel da.” Det sidste må være en regnefejl, for Anders var fyldt 22 knap to måneder inden Mary Celestes afsejling fra New York, 7 november 1872 — men nu påpeger jeg kun detaljer af ærgrelse over at andre er kommet mig i forkøbet med at knytte trådene sammen.
Det var også kattens, at jeg som helt uformående amatør ikke kunne redde mig en plads i annalerne for at have genopdaget den danske forbindelse til et af de mere farverige søfartsmysterier! Sådan kan det gå, når man kun halvt interesseret dypper tæerne i andres ekspertområde… hvem havde troet det? 😄 Hvis jeg så endda havde en Wikipedia-konto, kunne jeg indføre Anders Jensen Gylling korrekt i opslagsværkets endnu ikke-eksisterende, danske opslag om Mary Celeste. Også den ære må jeg altså overlade til andre derude.
5 kommentarer
Nu jeg tænker efter, har min interesse for Anders Gylling og Mary Celeste en snert af et journalistisk fænomen, jeg selv hader inderligt: at der altid skal bemærkes i forbindelse med ulykker og katastrofer i udlandet, om og hvor mange danskere er kommet til skade…
Det er derfor selvfølgelig ikke bevidst, at denne uvelkomne lokalpatriotisme har sneget sig ind, men jeg må tage det på mig med et “mea magna culpa”, og erkende at den slags overfladisk identifikation kan være grund til at gøre selv et spøjelsesskib relaterbart så mange år senere, og til og med gøre de forsvundne til mere end bare uvirkelige navne uden identiteter, hvor de end kommer fra.
@allan sikke en fin gravefortælling! @jwcph
@Koefoed Tak Lone! Det var en spændende øvelse, sådan at finde i hvert fald konturen af et menneske midt i myterne, som er opstået omkring Mary Celeste! Jeg havde først tænkt at skrive mine ufærdige notater sammen og afslutte med en opfordring til mere garvede arkivrotter om at lede efter den sidste forbindelse — men så dukkede altså den manglende brik op, før jeg havde skrevet færdig. Det er sjovt, som tingene flasker sig nogle gange.
Interessant ræsørsj, dér. For jeg var selv på den “rejse” for – .. nåja: en del år siden. Mit indtryk er, at myterne, legenderne, otte er mere interessante end den dokumentariske udfoldelse af det “faktiske” hændelsesforløb. Hele det dér med spøgelsesskibet, hvor maden på tallerkerne stadig var varm og kaptajnens pibe lå og røg i askebægeret – eller hvad der nu er blevet kolporteret. Eller hvad med Roanoke? Pludselig var hele befolkningen væk, og havde efterladt sy- såvel som sengetøj!
Mit indtryk er, at engelsk Wikipedia er redigeret af så mange redaktører – frivillige, javel – at “schludder & wrøwl” sjældent får lov, at stå i artiklerne i særligt lang tid. Jeg kan være mere loren på dansk wikipedia – dér skér der underlige ting – Årl Da Time.
Min søn har begivet sig ud i genealogiens kringelkroge, og der er da mange interessante forhold at afdække i forhold til vores familie. Men INTET egentlig epokegørende (bortset fra lidt incest hér og dér og lidt for mærkelige adoptioner, bortadoptioner og dødsfald). Som min søn sagde til mig: – det er meget enkelt: mors familie har været bønder og din familie har været arbejderklasse., i de sidste 250 år. Så ingen Spanske Ryttere, Skjulte Prinsesser eller Børn af Kongeligt ophav svinger sig rundt i stamtræets lianer.
Dog! Der er sgu’ eddermame en “svensk forbindelse”, idet min hustrus tip-oldemor kom fra Sverige 🙂
Det er altid interessant med en dansk forbindelse til historien. Flot lænestols arbejde, det må jeg nok sige.