Episode 298 – To Some Extent og Forsømte Forsæt

Episode 298 – To Some Extent og Forsømte Forsæt
Episode 298 – To Some Extent og Forsømte Forsæt

Godt nytår! Igen! Hvis vi må? Mathias og Mikkel følger op på deres Nytårs ikke-forsæt fra sidste år (spoilers nederst i teksten her) og laver nogle nye til næste år (også spoilers nederst her). Hvem har vundet 2024 og hvem mon vinder 2025? Til herligheden drikker vi To Some Extent (passende til omfanget af forsætopfyldelse) fra Deya og White Labs – en herlig IPA at begynde året med!

Skriv til os med ris, ros og rettelser på ologavl@gmail.com eller inde på Instagram (hvor vi også hedder Ologavl)

We believe the clips in this episode where we use excerpts of music and/or other media are used under fair use for commentary. If you are a rights holder and disagree with us, please get in touch. This episode contains a clip from these Youtube-videos: https://www.youtube.com/watch?v=Hp0uVNGca4g

Find den gamle Spotify-liste her: https://open.spotify.com/playlist/56slbIN3T8CUjuUbzShR5L?si=3JgimcYhRZCl0ZySRTH3KA

Her er de to sange, som I gerne må forsøge at identificere sammenhængen imellem – måske gør Mikkel det så også: https://open.spotify.com/track/6PEDWWH9k5…oIRJ2bB9wffvbhSQ og https://open.spotify.com/track/7lIyBKp2KX7ABDjDfo9EtL?si=hJjESNdlTzyYiz0L-jB_gA

Mikkels ikke-forsæt for 2025:

  1. Forsøg at blive overbevist om at romanen er en stor kunstform (som musikken, digtningen, filmen, teateret, tegningen) og ikke en mindre form (som balletten, maleriet, skulpturen, konceptkunsten, arkitekturen). Gør det via en liste over romaner, der skal læses – 12 i alt – som skal forsøge at overbevise mig. Listen kurateres af Mathias og min kone i fællesskab. Ingen point, hvis jeg ikke bliver overbevist
  2. Keep a journal – point for at have entries halvdelen af årets dage (INGEN delpoint)
  3. Lær 10 sange godt nok på ukulele til at kunne spille dem for et venligtsindet publikum. Lær herunder akkorden E
  4. Se 12 teaterstykker, der ikke er af Shakespeare

Mathias’ ikke-forsæt for 2025:

  1. Vil kontinuerligt læse hver dag inden jeg falder i søvn (INGEN delpoint)
  2. Studer historien som eskapisme. Lær for eksempel noget om Romerriget for at forsvinde væk fra virkeligheden.
  3. Turde dele ud af min ekspertise offentligt. Mindst 24 offentligt tilgængelige vidensdelinger.
  4. Ville lære nok om et nyt emne til, at jeg kunne deltage i et symposium om det (INGEN delpoint)
  5. Læse de andre engelske renæssanceforfattere (uden for point)

Mikkels ikke-forsæt for 2024:

  1. Jeg vil se udgaver af de 10 Shakespeare-skuespil, jeg mangler at se (INGEN delpoint) – 1
  2. Jeg vil lære markant flere danske sange udenad (13 styks, point ved mindst halvdelen) – 0
  3. Jeg vil skrive teksterne til et helt, nyt Svendsen og Lodahl-album, 10 sange er målet – 1
  4. Jeg vil lytte alle Tom Waits’ plader igennem, hver mindst én gang (INGEN delpoint) – 0,85 fordi Orphans mangler; Mathias mener, vi burde have defineret det bedre + 0,15 for historien
  5. Jeg vil huske at vaske min isse og ikke kun mit hår (giver ikke point)
    Endelig total: 3

Mathias’ ikke-forsæt for 2024:

  1. Jeg vil spille mere klaver – altså indøve et specielt repertoire (tjek Ologavl@gmail.com – 1 point for over halvdelen) han kunne 6 af 14 – 0 point
  2. I år VIL jeg fandeme lave et kartotek over mine bøger! For eksempel i min barsel! I et tåbeligt, indforstået, afstøvet system! – 0 point
  3. Skriv mindst seks noveller til skrivebordsskuffen – 0
  4. Dyrk en ny interesse (f.eks. lav en komparativ læsning af Lovecraft og Borges ud fra ideen om det talende bibliotek) – ja! en interesse for tidlig nordisk middelalderlitteratur! 1 point!
    Endelig: 1

Mikkel vandt med 2 point

1
Episode 299 – The Answers Are Written og Året 299 Top ti 2024

1 kommentar

Henning Andersen

Hej Øl-ævlere!

Et par kommentarer i vilkårlig rækkefølge. Der menes vel ikke, at “teater” først er “opfundet” i 14-15-hundredetallet? Jeg mener: – for det første må der vel have været (katolske) såkaldt “mysteriespil”, helt tilbage i 1200-talet. Og mere overordnet har teater sgisme’ da aner tilbage tilbage til Det Gamle Grækenland … – og hænger måske sammen med fortidens ritualer (skyden til måls efter hule-malerier af dyr – Lascaux-hulen).
Og – nu I selv er inde på det – Commedia del’ Arte har da, hvad jeg lige på siddende mås, kan huske, fortidige aner! Og ganske rigtigt er det, at Harlekin (Harlequin) er en sproglig “forvanskning” af Allechino, i hvilken forbindelse jeg da godt lige vil nævne Frank Herberts “Whipping Star”, hvor én af hovedpersonerne hedder “Alechino Furoneo” ( – gad vide om det så er “Den Brændende Harlekin” eller “Den Rasende Harlequin”; jeg har ikke tjekket google translate 😉 )
MEN: – navnet har endnu dybere rødder, og stammer sandsynligvis fra navnet på et germansk folkefærd fra omkr. 200 fvt til ca. 400 AD: Herulerne. Og det er tænkeligt at navnet/titlen “Jarl” er en aflægger af “herul” ( ek Erilar, som der står på visse runesten). Hertil kommer, at der på flamsk forekommer en mytologisk figur – lidt i stil med “Kong Volmers Vilde Ridt” – ved navn “Herleken” (den lille herul). Herfra er der ikke det store etymologiske saksespring til “harlekin” – vel’da’? 🙂

“Ukulele”; se “George Formby” 😀

goeste hilsner Henning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.