Peter Dreyer: Inkaens fjerde hemmelighed
Peter Dreyers romandebut er en spændende blanding af science fiction, fantasy, rejsebeskrivelse og thriller.
”Inkaens fjerde mulighed” tager sit udgangspunkt i det myteomspundne inkarige – et vældigt samfund, som bredte sig over store dele af Sydamerika, og var langt fremme i mange henseender, men besynderligt tilbagestående i andre. Blandt andet havde de intet skriftsprog, eller det har i al fald altid været formodningen. Fundet af en mystisk stentavle med noget, der meget vel kunne være skrifttegn, starter handlingen i ”Inkaens fjerde mulighed”.
Vor hovedperson ankommer til Chile for der at mødes med sin halvsøster, som samtidig også er hans ex-kæreste. De har aftalt at holde ferie, uden dog at have mere specifikke planer; det viser sig snart, at søsteren, Alex, har skaffet dem med på en arkæologisk ekspedition, som skal lede efter inka-mumier i den udslukte vulkan Licancabur. Problemerne er dog allerede begyndt inden da. Ved ankomsten bliver hovedpersonen snart hidkaldt til hospitalet, hvor Alex er ved at vågne op. Hun lider af efterveerne af et narkotisk stof og har hukommelsestab – og har været involveret på den ene eller den anden måde i en ekspeditionsdeltagers død.
Da Alex kommer til sig selv og slippes fri af politiet, beslutter de to sig for alligevel at tage med på ekspeditionen. Og så begynder problemerne for alvor.
Det bliver snart tydeligt, at magtfulde mennesker har interesse i målet for ekspeditionen, og snart bliver de udsat for både dødsfald, sammensværgelser og trusler. Alt sammen peger det på en ældgammel hemmelighed, som skjuler sig på Licancaburs top – og løsningen på mysteriet findes ikke i denne verden.
”Inkaens fjerde mulighed” er først og fremmest en spændingsroman, men grundlaget for historien er et gedigent sf-præmis, som formidles ganske eminent. Dreyer har en baggrund i videnskab, og han er god til at flette stoffet ind i historien. Sf-læserne bør altså ikke lade sig afskrække af forsiden, der i mine øjne leder tankerne hen på new age, for der er tale om en ganske vellykket roman (samtidig bør mainstream-læserne ikke lade sig skræmme af, at der er et fantastisk element i historien). Til tider kan man lade sig irritere over hovedpersonernes handlinger (personligt havde jeg forladt landet for længst), men som hele er der tale om en spændende historie og en vellykket intrige. Inka-miljøet giver gode muligheder for både historie og mystik, og det udnyttes godt.
Ingen kommentarer