Om Mikala Rosenkilde

Dansk forfatter, der tidligere har optrådt bl.a. i fanzines og antologier. “Legetøj” er hendes første bog og rummer 16 noveller, der spreder sig inden for de fantastiske genrer.

Forlaget om Legetøj

Legetøj er en karruseltur i magisk realisme, gys og science fiction. Med lune serveres flyveøgler, influenza-flagermus og afvigende personportrætter.

I åbningsnovellen møder vi den unge kvinde, alene på en ødegård med babytvillinger. Stormen raser, strømmen er gået og ude på gårdspladsen går en øgle omkring.

På industrihavnen afskibes bananer af travle daglejere. Et tragisk dødsfald er kun det første i rækken. Edderkopperne er kommet til byen.

Ikke så langt derfra har den ældre dame Vera omsider fået det lidt rart efter et voldeligt ægteskab. En dag møder hun tre drenge på beboervaskeriet.

Intet er i virkeligheden, hvad det synes at være.

Interview

Kan du starte med at præsentere dig selv? Hvem er Mikala Rosenkilde, og hvorfor begynde du at skrive?

Med fornøjelse. Jeg er 42 år og har skrevet fiktion siden 2007. Jeg har altid læst meget, men i mange år ledte jeg forgæves efter en helt særlig type bøger på bibliotekernes hylder og i boghandlerens vindue. Det smagte af fugl, når jeg læste ”Jurassic Park” og andre bøger om mærkelige dyr og væsner, men det var stadig ikke helt det, jeg ledte efter. Så var det, jeg besluttede at skrive det selv.

Jeg skrev i øvrigt dagbog fra jeg var 13 til 33 år. og jeg tror, at det var med til at styrke og udvikle mit sprog, og at det hjalp mig, da jeg begyndte at forme ordene til fiktion. I en periode boede jeg på den anden side af kloden, og her rev og flåede det i mig for at skrive noget konkret om det, jeg så og oplevede. Da jeg så begyndte at notere, opdagede jeg, at det var mig umuligt at holde mig til sandheden, og pludselig vrimlede siderne med underlige væsner og sære personligheder.

Hvad skal man som læser forvente sig af “Legetøj”? Hvilken oplevelse håber du på, at man sidder tilbage med?

Jeg håber, at man har følt sig underholdt. Det er nok mit primære ærinde. Og så håber jeg at sætte gang i læserens fantasi. Det er måske lidt usædvanligt, at der lander en flyveøgle på taget af carporten, eller at der falder en meteorit ned midt i storbyen, men i min fantasi slet ikke umuligt. Verden er i forvejen et fantastisk og underligt sted.

“Legetøj” er din debut i bogform, men enkelte af novellerne har været trykt før. Kan du fortælle lidt om bogens tilblivelse – hvor længe har den været undervejs, hvordan har samarbejdet med forlaget været og så videre?

Mine historier fandt ret hurtigt et publikum på www.fyldepennen.dk. Jeg opdagede, at der var andre end mig, der kunne lide muterede edderkopper og andre sære væsner. Skægt nok var der også en del, der forsøgte at tale mig til fornuft og syntes (og vel stadig gør), at jeg virkelig burde skrive noget ’ordentligt’. Ikke så mange flyveøgler og underlige varaner, tak. Roste mig, hvis jeg skrev en historie, hvor persongalleriet ikke blev spist. Mente generelt, at jeg nok skulle skrive mig gennem ’en fase’. Den er så ikke helt overstået endnu, kan jeg mærke. Jeg fik undervejs et par henvendelser om at sende ind til antologier og kom med i flere. En af dem, der fulgte mig på Fyldepennen, var Forlaget Kandor, et relativt nystartet forlag, der selv gjorde sig i ’den slags’. Jeg blev kontaktet og spurgt, om jeg var interesseret i at udgive en samling af mine historier. Samarbejdet har været meget inspirerende og givende, og det har været mindre smertefuldt end ventet at få sakset så hårdt i mine tekster, som det er sket. Jeg er rigtig glad for resultatet.

Du bruger bl.a. Fyldepennen.dk – betragter du dig selv som en del af et særligt litterært miljø?

Ja, det tror jeg. Da jeg opdagede Fyldepennen i sommeren 2007, opdagede jeg samtidig en veritabel skatkiste af undergrundslitteratur. En hel del brugere derinde drømte/drømmer om udgivelse, og hvert år er der også en del, der springer ud med en bog – men en del af miljøet handler egentligt ikke så meget om udgivelse, men mere om processen. Håndværket ’at skrive’. Brugerne giver gode råd til hinanden. Kommenterer, begejstrer og bærer deres favoritter frem. Det er meget opbyggeligt og præget af stor hjælpsomhed at være derinde. Det er et helt unikt forum, som jeg er stolt af at være en del af. Senest har jeg taget initiativ til interviews med forskellige danske bestsellerforfattere, som løfter sløret lidt omkring blandt andet skriveteknik. Det har været inspirerende at interviewe blandt andet Jussi Adler-Olsen. Flere interviews med andre forfattere er undervejs og bringes fortløbende derinde. Jeg kan kun anbefale alle at kigge forbi. Der ligger mange gode tekster, lige til at kaste sig over, og lige præcis omkring de fantastiske genrer er der både et stort publikum derinde, men også en del brugere, der skriver i genren.

Der er sammenhænge på tværs af de enkelte noveller i “Legetøj” – var det tænkt sådan fra starten, eller opstod det hen ad vejen?

Faktisk sådan lidt hen ad vejen. I starten troede jeg, at når jeg lukkede en historie, så tav de personer, der optrådte i den. Men jeg opdagede, at flere af dem tilsyneladende nærmere havde fået luft i lungerne, og at den lerklump, jeg havde haft i fingrene i, nu selv trak vejret. En gennemgående person i flere noveller er den tyvagtige vicevært Arne Jørgensen, som af en eller anden årsag dukker op i en del historier. Ham er jeg stadig ikke helt færdig med. Den katolske præst Olav Eggerts er en anden gennemgående person, der altid står midt i en livskrise. I reglen koncentreret om hans tro. Han er også med i en anden novelle, jeg lige har skrevet, der skal bruges til en antologi.

I ”Hypnotisøren” optræder Anine, en danskgift thailandsk massagepige/hypnotisør, som jeg allerede ved kommer til at spøge i andre historier. Hun forlanger allerede mere plads.

Du bevæger dig inden for de fantastiske genrer – gør du dig nogle tanker om genren og dens læsere, før du går i gang med den enkelte novelle?

Jeg har aldrig været helt klar over, hvad kategorien egentligt hed. Jeg skrev bare. Så var der nogen, der fortalte mig, at jeg skrev sci-fi, og så troede jeg på det en tid. Senere er jeg blevet bekendt med, at det kaldes ’magisk realisme’ eller måske er en afart af ’fantasy’.

Jeg har egentlig aldrig tænkt så meget over målgruppen, men jeg får da hilsner fra alle aldersgrupper. De mere bizarre historier om kannibalisme har så nok et smallere publikum.

Novellen ”Veras vaskedag” (om hjemmerøveri), troede jeg fx ville interessere et mere modent publikum, men nu skal den bruges i danskundervisning i folkeskolen. Så det er altid en overraskelse at opdage, hvem historien interesserer.

Hvad synes du er novellens styrke, frem for de længere tekster?

Jeg gik selv i gang med at skrive noveller, fordi det så en del mere overskueligt ud end at skulle knække en hel roman. Men mediet – internettet og bare det at læse noget på skærmen fordrer en anden måde at læse på end tidligere. Synes jeg i hvert fald. Skal en tekst læses på en almindelig computerskærm, kan jeg selv langt bedre overskue en kortere tekst (under 7000 ord), end 30 kapitler anlagt i tunge tekstblokke. Jeg har tit tænkt på, at novellen måske vil opleve en renæssance i disse år, fordi e-bøger og tekster på nettet mere indbyder til den kortere form.

Hvem vil du selv betragte som dine inspirationskilder?

Jeg inspireres af rigtig meget og af mange slags mennesker, men jeg holder også meget af at bore mig ned i internettet og hente inspiration her. Jeg samler på et efterhånden større arkiv af henvisninger og artikeldele om alverdens forskellige emner. Alt fra artikler om kæmperotter, set i Danmark, til tegn på skarntydeforgiftning, én notits om, at nu kan man hacke pacemakere, noget om kannibalisme, én om, at kun hver 5. dyreart menes at være opdaget endnu, og én om at verdenshistorien er det pure opspind. – Altså lidt af hvert, der hver især gav et kort inspirationsglimt til en mulig historie.

Hvad så nu? Er du i gang med at skrive noget nyt, og kan du i så fald løfte lidt af sløret for, hvad det er?

Jeg har en kortroman under udarbejdelse. Den har sovet rævesøvn, men nu skal den altså afsluttes. Handler om en karismatisk sektleder, der drømmer om verdensherredømmet, og hvad hans steddatter mener om den sag. Historien om Herbert Prater, som hovedpersonen hedder, ligger i en påbegyndt skitse på nettet og har fået en regn af kommentarer med på vejen. Den historie vil jeg gerne lukke, og så har jeg en del ufuldendte historier, der også mangler det sidste. Lige nu skriver jeg på et bidrag til en fantasy-konkurrence.

Og til sidst: fem gode bøger, som man burde læse efter “Legetøj” ifølge Mikala Rosenkilde?

Jeg synes, der er skudt en skov af rigtig god litteratur op indenfor min favoritkategori i de seneste år. Af ny dansk litteratur, vil jeg gerne fremhæve ’Mutagen’ af Jonas Wilmann. Den sidder stadig i mig. Hans miljøbeskrivelser betyder, at jeg lige kigger mig over skulderen, når jeg kommer forbi Søerne i København eller passerer Islands Brygge.

Nikolaj Højberg: ’Lejlighed 42 og andre mørke fortællinger’. Uhyggelige, realistiske noveller til ’ikke efter midnat’. Mørke, mørke uhyggelige tekster, der sidder i én længe efter endt læsning.

Carina Evytt skrev for et par år siden en skøn monsterhistorie med ’Let bytte”. En herlig bog om et nyt dyr, øverst i fødekæden. Den vender stadig tilbage til mig indimellem.

Hvis jeg må nævne to ældre bøger, så hiver jeg tit fat i Michael Crichtons ’Jurassic Park’ og også efterfølgeren ’The lost World’. Kan de bøger forfra og bagfra, og de er slidt i stykker til løsark, men jeg bladrer fortsat i dem år efter år. De indeholder nogle af mine favoritmonstre, og så holder bøgerne et dejlig højt tempo. Det samme gælder de tidlige bøger af Stephen King.

Links

Mikala Rosenkildes hjemmeside

Rosenkilde på Twitter

Rosenkilde på Fyldepennen

“Legetøj” anmeldt på Den elektriske kanin og Fyldepennen