Janus nævnte – i en eller anden forbindelse – at han absolut mente, at være i besiddelse af “Superhannen” (“Le Surmãle”, 1902) af Alfred Jarry. Det er jeg også. Men på fransk. Og det er beklageligvis et sprog, der er “visnet” for mig – use it or lose it. Men jeg husker udmærket handlingen. Og pludseligt, da Janus nævnte den roman, fik jeg en epifani. Så på den måde er det følgende faktisk ikke min, men Janus’ skyld.

Én svale gør, som bekendt, ingen sommer. I det hele taget kan svaler overhovedet ikke skabe nogen sommer. Det er ikke deres metier. Og den slags udsagn er – ganske ‘patafysiske – uforfalsket “Animal Planet”-logik, der kommenterer at rensdyr udviklede brede klove for at kunne gå på sneen, og flamingoer er laksefarvede for at være camouflerede i solnedgangen.

Men til “Åbenbaringen”. P.J. Farmer skrev denne-hér:

I al sin rørende elendighed, handler den om rumkaptajnen Peter Stagg (!), der efter 800 års rumrejse vender hjem til Jorden, bliver udstyret med gevir og indgivet et hormon-boost, så han kan imprægnere det fertile sortiment af “lækre kællinger”, “The Elks”. Der er også “Pant-Elks”, men P. Stagg er ikke bagbordsindianer, så han resignerer lige på den (bag)front. Og tilbage til sporet:

Som sagt: – Svalen ….. osv ! Og umiddelbart, og på baggrund af ET enkelt sammenfald i tematik, står det da aldeles ikke lysende klart, at Farmer skulle have plagieret Jarry. På den anden side er jeg sikker på, at Philip har kendt til Alfred. Det ser vi lige på ….

Umiddelbart husker jeg hverken “Le Surmãle” eller “Flesh” som specielt pornografiske. Men de har tydeligvis været stærkt provokerende. Allerede dér er vi jo godt igang! “Lets broaden our minds,” som Jack Nicholson siger, idet han vælter en statuette begået af Rodin. Men det jeg i virkeligheden ville frem til er, at i henhold til Wikipedia (som har tjek på det lort!) er ‘patafysik “videnskaben om imaginære løsninger”. Og personligt vil jeg da godt toppe den, og sige: “videnskaben om metaimaginære opløsninger” (kunne være “udløsninger”, men-øhe ….. – det giver nogle forkerte associationer, i forhold til afsnittet som helhed).

Så lad os så lige se på den slags, ovre hos Farmer.

I essayet “Syge guder – ædle vilde”, om P.j: Farmers forfatterskab, gør Palle Juul Holm (til dels) rede for Farmers civilisations-kritik og kulturelle ubehag. Når jeg skriver “til dels” i ( … ) så er det fordi Farmers “projekt” mere ligner en søgning efter forklaringsmodeller på tilværelsens, eksistensens, mysterium fremfor en relations-analyse mellem samfund og individ. Og det kan man se derved, at Farmer heller ikke er særligt begejstret for immaterielle forklaringsmodeller. Det spirituelle ligger ikke lige til hans bananspark. Og derfor konstruerer han – farmer – (i det mindste i hans romaner) forklaringer på eksistensen, der i den grad låner fra Clarkes Første Lov: “Enhver tilstrækkelig fremskreden teknologi, vil ikke være til at skelne fra magi”.

I “World of tiers”-serien postulerer Farmer eksistensen af nogle væsener, der allesammen er i familie med hinanden, samt opkaldt efter William Blakes imaginære panteons hovedfigurer. De er alle i besiddelse af ressourcer og teknologi til at gøre, hvad fanden de har lyst til (se iøvrigt Moorcock: The Dancers At The End Of Time), og bruger al deres tid på at slås indbyrdes. Min pointe er, at Farmer rationaliserer Skaberen/Gud, ved at identificere ham som Robert Wolff, der viser sig at hedde Jadawin (lyder som noget fra StarWars), der er vores verdens ophavsmand. Gud er en pensioneret ejendomsmægler 🙂

Ligeledes i “Riverworld”-serien, hvor Farmer forsøger sig med at rationalisere “sjælen” i en teknologisk kontekst (men det var måske også i et internaliseret opgør med den scientology-bevægelse, der ikke kunne opfylde hans ønsker, fordi han ikke kunne se, at det fremfor en “sjælemaskine” var en pengemaskine. Sådan går det (som Kurt Vonnegut siger).

Men i forhold til “World of tiers”, mener jeg også at kunne ane, fornemme, fingerspitzegefühle, visse karakter-træk i figurerne, der ikke ligger langt fra en Roi Ybysk modus operandi (vi taler latin – fint skal det være 🙂

Når jeg står lidt stejlt på, at Farmer må ha’ kendt til Jarry, så er det fordi Farmer var en yderst belæst mand. Hvilket man kan gøre sig bekendt med, ved at læse hans pasticher. Så vi skal derfor have en ‘patafysisk forklaring – en imaginær videnskabeliggørelse af forklaringspotentialet – hvis vi skal afvise påstanden. Med andre ord: – en falsificering af muligheden 🙂