Faktisk havde jeg tænkt mig, at blande mig fuldstændig udenom enhver “corona-snak”. Sjældent har jeg oplevet et emne, der kunne optage – ja, “tryllebinde” – så store dele af befolkningen, på samme tid. Ordet formeligt duser én om ørerne, som en slags uendelig, allestedsnærværende baggrundsstøj(forurening). Og ikke sjældent (derfor “ofte”!) hører man anslaget: “Ja! Nu mener jeg jo også, at det hele er blevet lidt hysterisk, men …-” – og så bliver der ellers båret ved til lejrbålet af lige dele alternative facts, konspirations-teorier (de blir’ bedre&bedre) og personlige Apokalypse-scenarier. Og derfor tager jeg – mod bedre vidende – “bladet fra munden” (og det er ikke Extra Bladet, jeg taler om).

Selve “influenzaen” (jo, det er! En lidt strid én, men en influenza-type, ikke desto mindre) har jeg ikke noget forhold til. Man kan ikke mene noget om en virus. Den er hvad den er, gør hvad den gør, og er i bund og grund hverken bedre eller dårligere end et skybrud.

Men jeg kan mene noget om reaktionen. Så det vil jeg gøre.

Mit helt klare indtryk er, at det er lykkedes for “Den 4. Statsmagt”, at indtage 1.-pladsen – på vikinge-manér: – det hold, der kan buldre højest på deres skjolde bestemmer. Det hele!!! Og ligesom man, i ånden, kan se brugsuddeleren gnide sig i hænderne, når endnu en palle lokums-papir er tømt, og en ny står parat på palle-løfteren ude på lageret, ligeledes kan man se det forsamlede speaker-korps på skærmen, med bekymret-begejstrede miner, lægge op til: ” – og nu flere nyheder om corona-smitten -“

“Wag the dog” – og de gjorde det sgu’! Det lykkedes! Bravo! Som u’tales: “Bra Woh!”

I flere måneder har formålet med “pressens” (mediernes) udlægning i mindre grad været præget af Public Service, som i – og i allerhøjeste grad – en stemnings-manipulation. Selvfølgelig med det stats-anerkendte formål, at sælge flere aviser, mere nyheds-streaming-abonnements-indtægter og større seer-tal (refusioner, bidrag, tilskud, reklameindtægter & hva’har-vi!) Gefundenes fressen – koen malker sig selv. Og selv om man ikke skal “ascribe to evil, what can be explained by sheer stupidity”, så er det i allerhøjeste grad “medierne”, der har holdt gryden i kog – og nu koger den så over, og grød ud over hele Den Globale Landsby, epicenter Kjøwwenhaunstrup.

Der er virkelig blevet lagt et guldæg. Ikke mindst de tilbagevendende spørgsmål “- kan det sprede sig….(gys!)? Også til os (hvormed der menes “danskere”)??”. Answer: Ja det kan!. ” – kan vi (ibid) komme til at stå i en mangelsituation (og, the horror – the horror)?” Answer: Muligvis!

Kør’ lige den på “repeat” over et par måneder, så trænger den også igennem til Statsministeriet.

Og bortset fra Fr. Frederiksens udmelding om at diverse institutioner skal holde lukket, så husker hun da også at meddele, at “la’ nu vær’ med at hamstre!” Hvilket – som forventeligt, idet vi udmærket kender til såvel vores egen som vore med-borgeres generelle mistro til politikere – naturligvis leder til:

En historie fra oldtiden:

For omkring 25 år siden blev der strejket, lock-outtet osv osv på de danske brødfabrikker. Hvilket resulterede i et veritabelt amok-løb for at skaffe gær og mel til egen husstand. Og for nu lige at smide glorien, så vil jeg da gerne vedgå at overtegnede tumbe personligt gik ind i bagerforretning og spurgte om jeg kunne købe gær og mel (tal lige om nidstirring og hånlige “tsk,tsk”). Men man må da formode, at der blev bagt en del brød i de små hjem, i de dage.

Mere besværligt er det måske, at forklare den igangværende hamstring af lokums-papir. Den forstår jeg ikke – til hvilken ende (om man må være så fri)?

Og længere tilbage var der “Ølstrejken” (der skal staves med STORT, selvom det ikke var øllet, der strejkede), med den formildende omstændighed, at “vi” fik lejlighed til at smage noget øl fra obskure eller udenlandske øl-producenter. I virkeligheden blev nutidens mængde af mikro-bryggerier muligvis grundlagt, netop i den forbindelse(?) Endnu, endnu længere tilbage i den præmordiale ur-suppe, dengang Danmark var et LANDBRUGSland (as if), forholdt det sig således, at hvis høsten var dårlig, så skulle landmændene kompenseres for deres tab. Og hvis høsten var god, så skulle landmændene kompenseres for vareudbuddets resultat i faldende priser.

Sikke en svikmølle, hvabbehar’!

Og jeg hørte da også – så sent som igår – en mere velfunderet journalist spørge en hængemulet erhvervslivs-talsmand, om ikke det forholdt sig sådan, at man – i Kapitalismens Ånd – måtte acceptere et “skiftende marked”, hvor man ikke kunne forvente overskud, hvert år, eller kompensation fra statens side, når det blev “dårlige tider”. Om man ikke måtte overveje at tære på reserverne fra de “gode år”? Til hvilket den stakkels, habitklædte erhvervs-fætter svarede: ” – Jo! Men dette er jo en helt anden situation … !” (end hvad? fristes man til at spørge)

Og der føler man vel, at argumenternes krystalklare selvfølgeligheder strømmer én i møde.

Men jeg skal da, på det inderligste, berolige penge-drengen: – Det er sådan, kammerat, at Socialdemokraternes udtalte politiske perspektiv er, at “vist er Socialdemokraterne et Arbejder-parti, på venstrefløjen. Derfor er det også partiets udtrykte holdning, at det bedste man kan gøre for Arbejder-klassen er, at støtte erhvervslivet!” (sic – slå selv efter!)

Spiller man skak udfra samme “taktik”, så hedder det “først af brættet”.

Jeg ved ikke om vi er vidner til top-målet af absurd idioti med den sidste melding om lukkede grænser, tvangs-isolation, forbud mod forsamlinger og andet gods fra de indledende øvelser til regulær undtagelses-tilstand. Jeg ved ikke om jeg skal følge de retningslinier, der står at læse i mine hjemsendelsespapirer: “De er, som civil værnepligtig, underlagt kravet om, at møde op på nærmeste politistation, dersom Danmark er i en erklæret krigs- eller krise-situation, hvorefter internering kan komme på tale.”

Men jeg ved, at Fr. Frederiksen er lykkedes med at indskrive sig i historiebøgerne, og at den på-røven-gående “offentlighed” har udnævnt hende til en stærk beslutningstager. Det skal nok hjælpe på hendes CV, når hun søger videre i karrieren.

Jeg ved også, hvem der kommer til at betale den gigantilopiske regning som Mette-pigens “stærke beslutninger” vil resultere i, når hysteriet når sin afslutning.

Og nu vil jeg gerne sætte hele dette halløj i forståeligt perspektiv: – I skrivende stund er der cirka 200 indlagte med corona-infektion (i Danmark). Cirka 2 er døde (1 døde af hjertestop og blev post-humt diagnosticeret som “corona-ramt”). Cirka 4000 er smittede.

Godt! Lad os se på nogle andre tal – det er jo dér man skal finde sine argumenter, har jeg forstået. Tal er vigtige – især på bundlinien.

Om året – og det gennem de sidste 5 år – er der blevet dræbt omkring 200 mennesker i trafikken (forbud mod bilkørsel – any?). Omkring 30 dødsfald om året skyldes fejl-medicinering eller fejl-behandling (flere ansatte på landets hospitaler?). 300 narkomaner dør om året (bedre og mere indgående social-hjælp?). Registrerede (det vil sige: – verificerede) selvmord, sidste år: ca. 600 (flere ressourcer til aktiv indsats overfor udsatte?). Konklusion: – Shit happens! Det er jo nok deres egen skyld ….

Jammen! Tager jeg det slet ikke alvorligt? Seriøst?

Jo! Det gør jeg. Der er aldeles intet opmuntrende ved sygdom.

Men det u-seriøse er heller ikke parkeret “i min ende”. Det u-seriøse ligger i de hovsa-løsninger, oversprings-handlinger og u-overvejede regeringsbeslutninger og -tiltag der er begåede (jvnf. SMTTE-modellen – også kaldet “smitte(!)-modellen”):

I ugen op til Fr. Frederiksens udmelding om at “Danmark lukker ned”, kunne jeg konstatere, at enhver form for alkohol-politik var sat på stand-by. ALLE – selv børnehaveklasse-børn – skulle “desinficere hænder” med “hånd-gelé” – der indeholder propyl-alkohol! Går lige i hjernen, skulle jeg hilse og sige. Og jeg har set børn med “svitsede” håndflader, fordi de har “sprittet dem af” – lige lovligt mange gange, men det har de fået at vide de skulle!

Jeg har hørt kolleger svine hinanden til i eksorbitante oratoriske udladninger, fordi den ene ikke huskede at hoste ned i albuen/ærmet/armen.

Der er indført kriterier for, hvordan man skal hilse på hinanden! Hvilket vi åbenbart ikke selv kan finde ud af.

Jeg har lagt øre til udtalelser om, at der burde indføres dødsstraf for personer, der ikke overholder udrejse-forbuddet. At “mørke” børn (vi kan også kalde dem “af anden etnisk herkomst”, “indvandrer-unger”, “kulørte” eller “krakkemutter” – alt efter horribelt temperament), måske bør have en længere karens-periode, idet man (widenskaveligt) anfører knap så grisefarvede menneskers ringere evne til at optage D-vitamin gennem sollys, på “vore” breddegrader.

Alt dette fra personer, der bestyrer en lærer-faglig gerning, og som kva dette kraftpederedderbrækkemig burde vide betragteligt bedre. Man hylder protektionismens principielle hegemoni, og kyler Kants kategoriske imperativ, såvel som parsimoni-princippet ud over skydeskårene på Fästung Europa!

Er det “seriøst” nok? Er det nok bevis for hysteriets omfang? Er det nok til det kvalme-frembringende?

Og så tør jeg ikke tænke på, hvad der foregår i mindre socialt intenderede og socialt målrettede “erhvervs-sektorer”. Eller på Ledelsesgangene. Eller på parti-kontorerne på Christiansborg. Eller i Frederiksens hoved. Håber det bedste – frygter det værste.

Wahlöö er FOR MEGET – og det er der så meget der er. Især lige for tiden. Men sku’ man ha’ lidt tid til et “nærfremtidsdrama” med affinitet til en nutidig og yderst genkendelig situation, såeee … læs …

Og nu: