Ryans længste nørdpatrulje

Ryans længste nørdpatrulje

Det er langsomt gået op for mig over de senere år, at jeg er begyndt at nære en indædt modvilje mod ordet nørd.

Noget af det har naturligvis at gøre med stigende entropi og en velplejet metaforisk græsplæne og unge lømler, der leger på den – men på et andet plan bunder det i, at ordet er gået fra at være deskriptivt (“vi har en gruppe mennesker, som tydeligvis har noget til fælles, så vi giver dem en betegnelse”) til at være autoritært (“dette er, hvad du skal gøre for at tilhøre gruppen”) (det engelske begreb, jeg er stødt på i sammenhængen, er prescriptive, men jeg kan ikke lige finde på en bedre oversættelse). Det er blevet til en konkretisering udi noget identitet, der meget ofte ender i “nørd er den, som har brugt flest penge på en samling”.

Tag som eksempel Troldspejlets voksenudsendelser, hvor mødet med “den almindelige nørd” konsekvent var ting ting ting og ikke rigtig nogen formidling af den glæde, der burde være historierne bag de ting.

Så jeg var en smule grundlæggende skeptisk, da Nørdpatruljen rullede ind på plænen for at slå sig ned. Okay, det var vores egen Lego-entusiast Jakob, der sad bag rattet, men alligevel. Og dog, nu, efter at have hørt deres tredie afsnit, har de fået en fast plads, om ikke på plænen så dog i min podcast-player.

Første afsnit er en kort velkommen, mens andet afsnit er det lidt obligatoriske Star Wars-afsnit (men forbandet, det gav mig faktisk lyst til at gense Rogue One), og afsnit tre er tre stive timer om Saving Private Ryan – der er lidt i samme kasse som Star Wars i min hjerne (okay underholdning, men måske også lidt for glat). Og fandeme om jeg ikke halvvejs i afsnittet føjede filmen til en streaming-liste til snarligt gensyn.

Nørdpatruljen snakker om udstyr, ja, men det er historisk og fiktivt – ikke Funko Pop – og de dykker ned i emnet med en fornøjelse, der er… ja, nu siger jeg det bare, glædeligt nørdet. “Der er gået ti minutter af filmen,” hører vi, efter der er gået cirka en time af podcasten, og det er en ubesudlet hygge. De to værter snakker flydende og engagerede om deres valgte emner, og de ved tydeligvis en del om det. Bare det, at allerede efter to afsnit har vist en ønske om at favne det, skaberne ønsker, snarere end det, der kunne defineres af ordet nørd, giver Nørdpatruljen deres helt egen stemning.

Jeg er fan. Og jeg håber på et afsnit om Pearl Harbor.

13
Lidt digital formidling Episode 106 – Heated Seats og Naturen Vender Tilbage

13 kommentarer

“Nørd” har konnotationer til “nød” (at være en “nød”). Det passer sådan set meget godt med udgangspunktet “nerd”, med konnotationer til “nut” og “turd” (der vistnok også findes på svensk i formen “tönt”). Nåja – udtrykkene er fordanskninger. Men der ligger noget nedladende i dem. Hvilket man jo så kan “tilbage-erobre”, ligesom homoseksuelle mænd tilbage-erobrede ordet “bøsse”.

Jeg er nu heller ikke så begejstret for udtrykket, ligesom jeg ikke kan løsrive mig fra, at “fan” er en abbreviation af “fanatiker” (Trine van Pelts lillebror vil være “en fanatiker med vilde øjne”, når han bliver stor).

Der findes faktisk et udmærket dansk – nåja, dansk&dansk – ord, der dækker begge dele. Det er bare ikke så frisk-fyr-agtigt eller terrængående; det mangler et vist “schwung”. Ordet er ENTUSIAST.

Men vi kan jo selv forkorte det. ” – Hvad er du?” ” – Jeg er sciencefiction-tussi”

Jeg ved ikke om det bliver bedre af det. Min far havde et “bon-mot”: – Du kan kalde mig hvad fanden du vil, bare du ikke kalder mig tidligt op om morgenen 🙂

Så foreslår jeg forkortelsen siast – som sjast. “Jeg er scifi-sjast”.

Jeg forudser en fankrig á la FIAWOL versus FIJAGDH 🙂

Den bør afprøves – helt klart!

Dino-sjast

film-sjast (tæt på cineast)

historie-sjast

det holder vel meget godt! Købt

Uh, man kunne i samme ombæring skabe en anti-entusiast – f.eks. en sjyst.

“Hvordan har du det med corona?”

“Jeg er sjyst.”

Avatar photo

Ha ha, pas på med dén! Svenskerne har allerede gjort krav på udtrykket (stavet “schysst”), i betydningen flink, betænksom, sympatisk. Der er rigeligt med såkaldte falske venner mellem brodersprogene, så jeg synes måske, sjysten skal tages op til revision 🙂

Og spørger man i øvrigt herovre, hvoraf ordet “fan” er dannet, svarer de “fantast”. I svensk forstand svarer dét omtrent til entusiast.

Alt dette kan samtidig tjene som forklaring på de besynderlige sætningsdannelser, jeg nogle gange slynger ud på podcasten… Det kan være noget bøvl at være flersproget, men i det mindste er det underholdende for ens omgivelser (?)

Avatar photo

For at starte med kernen af indlægget, så har jeg nydt det første afsnit af Nørdpatruljen, men sprunget “Saving private Ryan”-episoden over, vel vidende at jeg aldrig får set den film. Sådan er det med nørder, vi vælger og vrager efter vores specialinteresser, og kan helt udelukke det, der falder udenfor 🙂 Jeg ser frem til kommende afsnit, for Martin og Jakob er nogle hyggelige entusiaster at lytte til.

Skal jeg så hive ordbogen frem, Janus, så findes faktisk det gode, danske (dvs latinske) ord “præskriptiv”, som betyder “forskrivende” (jfr også “forskrift”). Det er nok ikke lige i daglig brug udenfor højere læreanstalter, tror jeg…

Men de ord, de har sit eget liv! Jeg har det nok, som Janus også indleder med, et svært forhold til ordet “nørd” i 2020. Der er den der svære forbrugerrolle, der forbindes med betegnelsen, og en sær identitetsdannelse, særligt omkring at kalde sig “geek”, ude på det internationelle internet (alt. det internetionelle internat). Vi snakkede for nyligt i podcasten om Wil Wheaton, pro geek, og helt adskilt fra mine meninger om ham, så repræsenterer han en bredere udvikling i “geekdom”, som skurrer mig i øjne og ører.

Du rammer nok hovedet på sømmet, Janus, når du skelner netop mellem det beskrivende og det normative. Inden vi (eller snarere vores børn) omfavnede deres geek pride, var nørd trods alt noget af det pænere, man kunne blive kaldt, hvis man havde en dyb interesse for noget der ikke involverede bolde eller motorer. Nu er det en betegnelse, man tager på sig selv, for at passe ind i en klike eller ind-gruppe. Nørden er gået fra utilpasset til at indgå i det store, ensrettende tilpasningsmønster. Figuren og dens parafernalier er blevet prêt-à-porter.

Det er ikke sådan at jeg kan forvandle den her halvt formulerede uvilje til løsninger, desværre. Skyldes det en eller anden nostalgisk forestilling om at “alting var bedre før,” eller at “unge nu om dage” er af lave, hvad det så er for materiale? Absolut ikke, og stoltheden af at være nørd skal man bære som en selvfølgelighed. Måske er det derfor, jeg får gøjseren af den villet performative nørdethed, som udoser fra Wil Wheaton og hans buddies i “The Big Bang Theory”. Alle kan være nørder, det er bare at stikke i H&M, og så gå hjem og spille nogle computerspil. Det er hvad man gør med det, der tæller.

Ah, jeg kan godt lidt muligheden for at smide halvformulerede tanker og manglende ord ud i kyberrummet – og så er der noget, der leverer ordene (hvorfor fanden kunne jeg ikke tænke på præskriptiv?) og formulerer tankerne bedre.

Avatar photo

Ydrk, jeg kan se for mig, hvilken rolle, jeg snart kommer at antage. Ikke sprogpoliti, men sådan en kommunal, sproglig støttefunktionær, som uinviteret gør ordbogsopslag og foreslår udvidelser til vokabularet. Kald mig bare Clippy :@

“Gøjseren”!! Fedt, Allan! For pr. et helt urimeligt sammentræf, sidder “min” studiegruppe og jeg netop nu og fedter med et “didaktisk design” med udgangspunkt i “Ternet ninja” og “Terkel i knibe”. Og vi har – ihvertfald – et punkt klart: – eleverne skal opfinde nye slang-udtryk. Det bliver bare bred ymer på sprød asfalt.

Avatar photo

Jeg kan ikke tage æren for “gøjseren”, desværre. Som flere andre af mine bedste, faste udtryk (se også: “kneppehallo” og “du er din egen mor”), stammer den fra dengang, jeg delte tegnestue med Mårdøn Smet. Han er ophavsmand til flere sprogblomster, end jeg kan huske – og de fleste er af den slags, der vokser over septiktanken. Jeg må have fat i Mårdøn igen snart 🙂

“Gøjseren” stammer fra “Terkel i knibe”, der også indeholder fire-fem andre “neologistiske” slang-udtryk. Så ophavsmanden er A. Matthesen (“ophavsmanden er anden”).

Jeg nåede ikke Janus med “sjyst” før dig, men jeg fik også lige gøjseren i associationens splittede sekund 🙂

Wauw! Takker! Jeg havde ikke fanget at du ligefrem havde udkastet en omtale af Nørdpatruljen! Jeg bukker og takker 🙂

Jeg skal ikke kunne udtale mig om ordet “nørds” problematikker, men bare konstatere at jeg bærer prædikatet med stolthed 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.