Read. Die. Repeat.

Et nyt tidsskrift dedikeret til horror og weirdart for voksne – lad os lige tage et kort øjeblik til bare at være glade for eksistensen af det. For det er, hvad Read.Die.Repeat – udgivet på forlaget Read.Die.Repeat – er. Og førstehåndsindtrykket er ganske godt – udstyret er flot, forsiden har en velfungerende grafisk identitet, og indholdsfortegnelsen byder på flere kendte navne, som Teddy Vork, Rasmus Wichmann og NMAAR.…

Kaffe og katte

En ung kvinde er på vej gennem skoven sent om aftenen. Bilen er fyldt med arbejde og hendes mors bebrejdende stemme fra telefonen – kvindens arbejde med kaffeimport fylder for meget i hendes liv, synes moren, og nu har det også påvirket forholdet til hendes kæreste, forstår man.…

Dagen van gras, dagen van stro

For noget tid siden (samtidig med “Hver morgen kryber jeg op fra havet“) læste jeg “The Best of R. A. Lafferty” (i parentes bemærket: en ubetinget anbefaling til den – Lafferty er berusende at læse). Samlingen er redigeret af Jonathan Strahan, der har ladet sig inspirere af Harlan Ellison og forsynet hver eneste novelle med et forord – og til tider et efterord.…

Genfortalte hekse

Byen Pilot’s Creek har en grim hemmelighed. I 1930er bliver en unge kvinde Ella Louise og hendes datter, Jessica, trukket ud af deres hjem midt om natten. En gruppe af byens mænd brænder dem på bålet for heksekunst. I 1950’erne er det en spøgelseshistorie, man kan få byens alkoholiker til at fortælle.…

Facebook med pels

“Kentuki” er Samanta Schweblins tredie bog på dansk – tidligere har vi set den sært fascinerende kortroman “Redningsafstand” og den smukt foruroligende novellesamling “Fugle i munden”. Alle tre bøger er ret så forskellige – i al fald i læseoplevelsen – men deler dog en tråd i forfatterens forkærlighed for de korte tekster.…

Superkulturen har snydt mig! (Transmissioner fra karantænen — et år efter)

Har superkulturen svigtet Janus under og efter pandemien? Hvordan er han ikke blevet overmenneskeligt centrum for en tidssløjfe? Hvorfor sikrer hans ansigtsmaske ikke samme anonymitet som Batmans? Og hvor i helvede er undergangsæstetikken? Vi får, ikke mindst, en John Cage-opførelse, hvor Janus forsøger at læse lidt i Steven Halls “Maxwell’s Demon” i solskin og med fuglefløjt og vasketøj blafrende i vinden, opgiver og i stedet går ind for at skrive et indlæg til hjemmesiden.…

Status over T-shirtøkonomien

Som tidligere nævnt har vi oprettet en webshop, hvor vi med mindst mulige anstrengelse kan tilbyde vores åndssvage slaglinjer som T-shirts, kaffekopper og forklæder. Lidt overraskende har flere af jer endda været så søde at handle i butikken, og det er jo omtrent samme bekræftelse, som når nogen griner med af ens vittigheder: Glade kunder, fra øverst til venstre: Lise Andreasen, Mads Sindet Hansen, Malene Mikkelsen – og selvfølgelig vores medskyldige, Anna Sejersen Riis!…

Dragemanden Draco

Damon Draycot er en fandens karl, en mændenes mand og en kvindernes ligeså. Han er verdenskendt som arkæolog, så vi snakker Indiana Jones-niveau af mandlighed, forestiller jeg mig. Så han bliver naturligvis interviewet på fjernsynet, da han opdager en hidtil uudforsket hule i Texas og vil bedrive videnskab i den – og tillige slå rekorden i at opholde sig længst under jorden.…