I et sammentræf, der desværre føles mere Dicksk end Ballardsk, har jeg haft “Video killed the radio star” kørende i hovedet på det sidste. Det er sikkert, fordi denne video, der viser, hvad en algoritme kan gøre alene udstyret med to billeder, har kørt sine runder:
Sammentræffet er, at det viser sig, at sangen er inspireret af en JG Ballard-novelle ved navn “The Sound-Sweep”.…
Det er et velkendt faktum, at bogen altid er bedre end filmatiseringen. Men nogle gange er der bare begge to træls på deres helt egen måde.
SPOILERADVARSEL og SUR MONOLOG-advarsel for Iain Reids roman “Jeg overvejer at gøre det forbi” og filmatiseringen “I’m Thinking of Ending Things”.…
Man skal lære, så længe mange lever – bl.a. at finkulturen også har sin berettigelse (/joke).
I dag har jeg f.eks. lært. at Iain Banks Hvepsefabrikken er blevet omdannet til en opera. Her fortæller librettist David Pountney om adaptationen:
My task was therefore to tell the story as concisely and clearly as possible, and then to find a way of giving the libretto a dramatic structure.…
Jeg har en frygtelig mistanke om, at hvis jeg giver mig til at søge i mine dokumenter og på nettet, vil jeg finde lidt for mange tilfælde af mig, der siger noget i retning af “Jeg genlæser sjældent bøger…” Det var utvivlsomt sandt engang, men de senere år har jeg faktisk gjort det en del, er det gået op for mig – blandt andet har jeg fået startet en fast tradition med at genlæse noget godt i mine ferier.…
Skulle man være til digital læsning eller lytning, vil jeg lige lave en opsamling af indlæg, jeg har skrevet på eReolen, bibliotekernes ebogstilbud.
Det er en studie udi, hvordan Janus har formået at klemme et firkantet emne ind i et trekantet tema nogle gange, men derfor kan der stadig være ting af interesse.…
Det er langsomt gået op for mig over de senere år, at jeg er begyndt at nære en indædt modvilje mod ordet nørd.
Noget af det har naturligvis at gøre med stigende entropi og en velplejet metaforisk græsplæne og unge lømler, der leger på den – men på et andet plan bunder det i, at ordet er gået fra at være deskriptivt (“vi har en gruppe mennesker, som tydeligvis har noget til fælles, så vi giver dem en betegnelse”) til at være autoritært (“dette er, hvad du skal gøre for at tilhøre gruppen”) (det engelske begreb, jeg er stødt på i sammenhængen, er prescriptive, men jeg kan ikke lige finde på en bedre oversættelse).…
Jeg har en særlig fornøjelse ved at opdage især horror eller science fiction tidligere udgivet på dansk, som jeg ikke har kendt til tidligere. Nu om dage er det sjældent, at der dukker en titel op, som hører til i genrernes dybe vande – det er gerne der i brydningen mellem genre og mere mainstream litteratur, hvilket naturligvis både kan være godt og lidt kedeligt.…
Der er visse historier, som jeg personligt har svært ved mentalt at flytte fra et medie til andre. Et godt eksempel er superheltene, der godt nok har tjent en del penge på at optræde på levende billeder – men hvor jeg som regel godt kan vende tilbage til tegneserierne og genfinde noget af den oprindelige fornøjelse, er det, som om de levende billeder virker kunstigere og mere opstyltede for hvert gensyn, og historierne virker som noget, der bare ikke føler sig godt tilpas på et lærred (eller en skærm).…
Nej, bare rolig, Stephen King er ikke død. Men i Superkultur/Øl & ævl-crossoveren kom jeg til at nævne, at det nok var godt, han ikke havde twitter, da jeg var ung, og han var på kokain.
Og tjuhej, serendipitet, Lithub byder på en liste over afdøde forfattere, der ville være uudholdelige på Twitter.…
Modern Family er husholdningens go-to komedieserie, når der skal lige uforpligtende sjov på bordet (eller skærmen). Det er historierne om den udvidede Pritchett-familie og alle de mere eller mindre konstruerede genvordigheder, de render ind i. Nogle gange forestiller jeg mig, at det er Al Bundy, der er stukket af fra ægteskab og børn for at finde lykken under et andet navn.…