KANNIBAL-KAOS. Anders L. Hoberg debuterer med en ganske særegen roman – om kannibaler og kosmisk rædsel i den danske provins.

Nicolai Svaneborg lever et ganske almindeligt, småkedeligt liv som ikke videre vellykket ejendomsmægler. Han er en ganske flink fyr, folk udnytter ham måske en lille smule, men det går alt sammen. Indtil en dag han møder pigen Maria på sit billedkunstkursus – og en lille række af begivenheder gør sit til, at han mere eller mindre forfører hende. Eller næsten da, for vor helt er ikke det heldigste menneske i verden – og da hans forehavende endelig lykkes til en vis grad, efterlader Maria ham med en gave, han ikke kan fjerne med penicillin: røde pletter på en vis legemsdel. Det virker ikke som startskuddet til en hæsblæsende jagt gennem landet, men det er lige præcis, hvad det ender med.

En hemmelighed er blevet gemt i Nicolais kød, og hans besøg hos lægen skal vise sig skæbnesvangert. Snart er han hvirvlet ind i en dyster verden, hvor alle har deres egne planer med det, han bærer rundt på – og den eneste måde at nå frem til hemmeligheden på er ved at spise vor helt. Herfra bevæger historien sig fra provins til hovedstad i et hæsblæsende tempo og ender på mørke steder, hvor ældgamle guder drømmer om enden på al eksistens.

Den opmærksomme læser vil allerede nu se en blanding af humor og Lovecraft-inspiration, men “Kødets afveje” er tydeligvis skrevet af en massiv subkulturs-forbruger, for vi svømmer i tegneserie-, film- og generelle horror-referencer. For det meste holder de dog en god balance, så det ikke bliver en tom fremvisen af baggrund – de farer forbi bag ved handlingen, så kan gribe dem i farten eller lade være. Hvilket selvfølgelig blot er bonus-underholdning for folk med samme kulturelle baggrund.

På trods af oplægget virker “Kødets afveje” dog langt hen ad vejen som en konspirations-thriller. Nicolai er den stakkels uvidende hovedperson, der reagerer på skjulte og uforståelige handlinger og kun med nød og næppe holder sig i live og et halvt skridt foran modstanderne. Dertil kommer det besynderlige element, at det alt sammen foregår i lille Danmark, et element, som Hoberg faktisk håndterer med ganske god snilde – det bliver på intet tidspunkt akavet, men bidrager godt til stemningen. På trods af det groteske set-up holder han en vis grad af realisme her (eller i al fald en velfungerende illusion), og det fungerer godt i forhold til slutningen, hvor han skejer mere ud.

“Kødets afveje” er en romandebut og en ganske god en af slagsen. Hoberg har tydeligvis skrevet før og undgår en masse klassiske fælder – det giver en roman, der bevæger sig hurtigt og er let at gå til. Skulle man fremstå med nogle ønsker til næste bog (og der må for min skyld meget gerne komme en), er det et tættere arbejde med selve teksten – “Kødets afveje” er et underholdende bekendtskab, handling og humor og spænding fungerer, men den kunne virkelig have slået igennem, hvis forfatteren havde lagt mere arbejde i detaljerne; her og der er sprogbehandlingen yderst vellykket, men andre steder bliver den enten lidt for selvbevidst eller på automatpilot. Men det er detaljer, bare en ekstra grund til at holde øje med forfatterskabet.

Forlagets side.