”Monsteret i kælderen” er endnu en Black Horror-bog. Serien synes (ud fra de to bøger, jeg har fået læst, Tingen i cellen og denne) at være kendetegnet ved to ting: de kedelige forsider og forfatterens livtag med nogle af horrorgenrens klassiske historie-typer. Denne gang er grundideen en dreng og det monster, der hjemsøger ham, og hvorvidt det eksisterer eller ej. Umiddelbart er det et udgangspunkt, som det er svært at forestille sig noget nyt i, men Jürgensen serverer historien professionelt og får også smidt et par overraskelser ind.

Miljøet er velkendt fra forfatterskabet: vi har drengen Timmy og hans forældre – han har netop fået en lille søster, Camilla, som har det med at stjæle al opmærksomheden, og i skolen bliver han jagtet af bøllen Evald. Men her er alle de morsomme effekter fjernet og i stedet erstattet med det blodtørstige uvæsen i kælderen. Det var der allerede, da de flyttede ind, men det er kun Timmy, som ved det. Det er kun Timmy, som monsteret taler til.

Og monsteret vil have blodigt kød.

Langsomt eskalerer tingene omkring Timmy, og han bliver nødt til at fodre væsenet for ikke selv at blive til mad. Politiet begynder at være i nabolaget, mens hans skolelærere begynder at bekymre sig om ham, og Evald optrapper sin jagt.

Som sagt er historien som udgangspunkt set før, men Jürgensen træffer nogle rigtig gode valg. Han fortaber sig ikke i Timmys tanker om monstret, men springer imellem synsvinkler – det betyder også, at han med nogle små vrid kan gøre det til en helt anden historie, end vi forventede. I modsætning til ”Tingen i cellen” foregår det her med et barn som hovedperson, hvilket måske kan afholde nogle fra at læse bogen – indrømmet, jeg synes, det tager lidt af kanten af selve gyset i bogen, netop fordi en del af det bliver fortalt fra så naivt et synspunkt. Men der er helt klart tale om en bog, som også henvender sig til voksne læsere, og lige præcis hovedpersonen er et af de elementer, som Jürgensen bruger så eminent.

”Monsteret i kælderen” er et hurtigt læst gys, men føles faktisk længere end ”Tingen i cellen”, måske fordi historien her bygges op over længere tid. Den kan anbefales.

I ØVRIGT

Denne anmeldelse er tidligere publiceret på Horrorsiden